|
|
Kan salt være smukt? Den enorme saltørken, Salar de Uyuni, i Bolivia er et levende bevis på, at det kan det! Det var faktisk engang en sø, men med tiden er vandet fordampet, og nu ligger salten tilbage og har skabt et magisk ørkenmaleri, der er ca. tre gange så stort som Fyn. Få steder i verden kan du opleve rå skønhed i samme liga som her.
|
|
|
Undgå roadtrip-fejl no.1; at køre retur til Californien, efter du har set Grand Canyon. Fortsæt derimod rejsen østpå, hvor du kan opleve et naturligt kunstværk af en anden verden. Antelope Canyon i Arizona består af mystiske, orange-røde ørkenformationer, der er formet af vandmasser gennem millioner af år. Et overnaturligt syn, som du ikke må snyde dig selv for.
|
|
|
|
I Skógar på Island kan du opleve, hvordan det 60 meter høje vandfald, Skógafoss, tårner sig op i det ellers golde landskab. Det er en god idé at tage regntøj på, for her kommer du helt tæt på de enorme vandmasser fra to af Islands imponerende gletsjere. Kommer du på en solskinsdag, kan du opleve, hvordan lyset fra solen og det tunge slør af vandstøv tegner de mest magiske regnbuer omkring vandfaldet.
|
|
|
Hovedattraktionen i Lake Nakuru National Park er den unikke sø, som har lagt navn til området. Søen er hjemsted for lyserøde flamingoer i hobetal, som forvandler søen til et levende maleri i pink nuancer. I området finder du også hvide og sorte næsehorn, leoparder og den sjældne Rothschild-giraf, der kan kendes på sine hvide "knæstrømper". Et highlight på dit afrikanske safarieventyr.
|
|
|
|
På en rejse i det sydøstlige Asien kan du flere steder støde på de imponerende grønne risterrasser. Nogle af de smukkeste af sin slags findes i det nordlige Vietnam i Yen Bai-provinsen. På afstand ligner det en uendelig trappe op til himlen, og det bliver ikke mindre smukt af at komme tæt på. Mu Cang Chai-terrasserne ligger mere afsides og gemt (og er en smule sværere at komme til) end f.eks. risterrasserne i Sapa, men du belønnes for din færd i det sekund, du når frem.
|
|
|
Mt. Fuji - eller Fujisan som japanerne kalder det - er Japans højeste bjerg og en aktiv vulkan, der befinder sig i et af Japans smukkeste naturområder. Området er flottest at se i foråret og efteråret, men i sensommeren er det muligt at bestige vulkanen til fods, og hvis du tager en overnatning på vej til toppen, kan du se solopgangen fra bjergtoppen. I naturen omkring vulkanen kan du bade i varme kilder, se de fem Fuji-søer og få indblik i japanernes åndelige verden, hvor Mt. Fuji har stor betydning.
|
|
|
|
Du kender dem sikkert - og det er der god grund til!
|
Hos Jysk Rejsebureau nyder vi vores rejser - og naturen - bedst, når vi befinder os langt fra turistfælderne og mærker verden på egen hånd. Men... Der findes unikke steder på kloden, hvor naturen spiller så overbevisende med musklerne, at det lokker rejsende til i massevis - og det er ofte ganske velfortjent.
Vi har derfor valgt her til sidst at fremhæve syv smukke naturoplevelser, som du sikkert kender, men som fortjener at blive oplevet igen og igen:
🛶 Halong Bay, Vietnam
🌊 Iguazu Falls, Argentina/Brasilien
🌋 Tongariro National Park, New Zealand
🌄 Grand Canyon, Arizona, USA
🌠 Nordlys, Arktis
🏔️ Kilimanjaro, Tanzania
🏞️ Banff National Park, Alberta, Canada
|
|