Af Sara Helmark

Det er endnu ikke lyst, da jeg vækkes af lyden af råbende guider. Deres råb ledsages af høje gryntende lyde. En flodhest har bevæget sig ind i vores camp. Jeg er pludselig meget bevidst om den kun tynde teltdug, der befinder sig mellem mig og det tonstunge dyr med det meget utilregnelige og hidsige temperament. I nattens buldermørke bevæger de store dyr sig på land for at græsse, og sjældent tager de højde for, at der står telte på græsset. Til min store lettelse lykkes det guiderne at skræmme dyret væk. De sidste grynt lyder næsten utilfredse, inden det bliver stille igen.

Jeg tager et kig på mobilen. Den har været på flightmode og ubrugelig, siden jeg ankom til Botswana. På disse breddegrader handler det om at disconnecte fra den moderne verden og connecte med Moder Natur. Mobilens eneste funktion er fortælle mig, hvornår jeg skal op. Klokken er lidt i fem. Om et kvarter ringer alarmen, så jeg kan lige så godt stå op. I Afrikas bush er vi tidligt på færde for at få det fulde udbytte. Under Afrikas varme middagssol gemmer dyrene sig nemlig væk. Jeg stikker forsigtigt hovedet ud af teltet og lyser rundt med pandelygten, akkurat som jeg er blevet instrueret i at gøre for at undgå at stå ansigt til ansigt med de vilde dyr i mørket. Kysten ser ud til at være klar. Jeg kan nu finde vej til morgenkaffe under stjernerne, et knitrende bål og en tur på ‘Douglas’, som de så fint har døbt hullet i jorden med et toiletbræt over, et afskærmende stykke stof og spaden, der bruges til at grave. Hvis mobilens ubrugelige tilstand ikke fik mig til at desconnecte fra den moderne verden, så gør mine campingforhold det i hvert fald. I Afrikas bush har jeg for alvor kastet mig over ‘wild camping’ - og det i hele ordets forstand.

Dagen før var jeg på min første game drive i Khwai i Okavango Deltaet - området, hvor vi nu wild camper. Allerede på første game drive var jeg ved at falde på halen over Botswanas mangfoldige dyreliv. Gazeller, antiloper, zebraer og bøfler græssede på Savannen, mens giraffer var i fuld færd med at nå de øverste grene på træerne. Vi gjorde stop ved et vandhul og så solen gå ned over flodhestene, som begyndte at røre på sig i vandhullet og gøre klar til at gå på land ved mørkets frembrud. De næste dage tilføjer jeg flere og flere dyr til listen. Om hvert et hjørne gemmer der sig endnu et fascinerende dyr. Jeg kommer i nærkontakt med store løver, som smyger sig forbi vores 4WD og får os til at sidde bomstille i spænding. Jeg møder enorme elefanter, som spærrer vejen og stamper truende for at beskytte deres søde unger. Jeg ser vilde afrikanske hunde krybbe i ly for regnen og sætte gang i en bidsk jagt, da regnen stopper. Et øjeblik, som selv de mest safari-erfarende på turen, er ekstatiske over, og med det forstår jeg, at jeg oplever noget helt unikt. Jeg oplever hyæneunger, som forsøger at tygge vores dæk i stykker, giftige slanger på vejen i mørket og ikke mindst to leoparder, som for alvor gør, at jeg løfter armene over i hovedet i ren glæde. Tæller jeg næsehornet med, som jeg oplevede i et reservat en af de første dage, går regnestykket op: Jeg har netop oplevet ’The Big 5’ – og meget meget mere. Botswana er i sandhed landet, som giver og giver.

Som dagene går, bliver jeg lullet ind i en rytme, hvor vi står op før solen, bumler rundt på støvede grusveje i en 4WD morgen og eftermiddag, napper et hvil i skyggen i de varmeste timer midt på dagen og spiser aftensmad og drikker kolde øl om bålet og under stjernerne om aftenen. Der er endda elefantlort på bålet for at holde myggene væk. Herude hvor hyænerne hyler, flodhestene grynter, og jeg konstant lugter af bål, føler jeg mig på en sær vis uendelig godt tilpas. Jeg tænker på vores lokale agents ord; ’Når først Afrika er i dit blod, er der ingen vej tilbage’. Det kunne tyde på, at Afrika nu er i mit blod.


Drømmer du om at opleve Botswana? Så tag et kig her

Til top