Jeg har siden barnsben været beriget med flere årlige rejser rundt i Europa, hvor der uanset destination, er blevet søgt efter autentiske oplevelser og indblik i det lokale liv. Det blev hurtigt tydeligt at min opvækst har frembragt en rejsefeber i mig der har ført mig ud i den store verden, hvor jeg nu har uforglemmelige oplevelser fra USA, New Zealand, Australien og dele af Sydøst Asien.

Jeg rejser oftest med rygsæk uden et fastlagt program, men med en liste over attraktioner jeg vil opleve på min rejse. Min rejse skabes undervejs igennem interaktioner med kulturen, befolkningen og andre rejsende som jeg møder undervejs på min rejse. For mig, giver det plads til de unikke rejseoplevelser og derved mulighed for at få lov til at mærke det autentiske som destinationen byder på.

Min seneste rejse

Min seneste rejse gik til New Zealand, Australien, Thailand og Bali. Eventyret startede med et ægte campervan eventyr rundt i New Zealands alsidige natur efterfulgt af begivenhedsrig tur op langs den australske kyst, nærmere bestemt fra Adelaide til Cairns. Derefter stod den på klassisk backpackerrejse, først rundt i Thailand efterfulgt af et visit på Bali og et udvalg af de omkringliggende øer.

Min næste rejse

Min kommende rejse er i skrivende stund ikke på tegnebrættet, men dette er ikke ensbetydende med at jeg ikke drømmer mig afsted til nye dele af verden som jeg ser frem til at opleve. I momentet fører drømmende mig østover til Japans pulserende byliv og storslåede natur, men kun fremtiden ved hvor flyet lander på min kommende rejse.
Christian Simon Nicolajsen, rejsekonsulent i Aalborg

Har rejst i følgende lande

  • Australien
  • Cambodja
  • Danmark
  • England
  • Filippinerne
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Indien
  • Indonesien
  • Italien
  • Laos
  • New Zealand
  • Norge
  • Portugal
  • Singapore
  • Spanien
  • Storbritannien (UK)
  • Sverige
  • Thailand
  • Tyskland
  • USA
  • Vietnam
  • Østrig
Til top