12 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.995,-
FRA 11.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fordele ved oplevelsesrejser - fast pris og afrejsedato

Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.

Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen, og sørget for transport fra A til B på rejsen.

Oplevelser
Du har en masse frihed til oplevelser på egen hånd, og der er rig mulighed for at booke spændende udflugter på destinationen - ofte i mindre grupper.

Tilbring en skøn sommer eller efterårsferie ved Det Indiske Ocean på skønne Mauritius. Vi har booket værelser på dejlige resorts - det 3-stjernede Friday Attitude og de 4-stjernede Zilwa og Ravenala Attitude. Alle tre resorts ligger lige ud til vandet, og har den helt rigtige tilbagelænede, mauritiske atmosfære. Foruden de fantastiske strande kan du køle af i poolen, da disse resorts har dejlige poolområder. Vi har inkluderet halvpenison på rejsen, så du kun skal tage stilling til frokostmåltidet under rejsen. Udover smukke strande og kyststrækninger byder Mauritius på frodig og kuperet natur, og det er oplagt at bruge et par dage på udflugter til nogle af øens smukke naturområder, f.eks. Charmarel, Black River Gorges National Park eller Le Morne bjerget.

Bedste rejseperiode

Mauritius kan besøges året rundt, men den bedste rejseperiode er fra april til december. Her er der oftest varmt, og det regner typisk ikke så meget. Det kan dog blive køligt om aftenen i denne periode, så vi anbefaler, at man medbringer en trøje eller tynd sweater.

Dagsprogram

Fold program ud
REJSEPLAN FORÅR 2024 – REJSELÆNGDE 13 DAGE /// OBS - FLY FRA KØBENHAVN T/R 1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er i dag afrejse fra København mod skønne Mauritius.
2. dag: Ankomst til Mauritius
Ved ankomst til Mauritius mærker du straks de varmere himmelstrøg. I ankomsthallen står din chauffør klar, og efter du har sat dig til rette i bilen køres der østpå mod det charmerende resort Friday Attitude. Turen fra lufthavnen til resortet tager ca. en time. Efter check-in på resortet er resten af dagen til fri disposition. Lad roen sænke sig ovenpå en længere rejse fra Danmark, og nyd at du nu befinder dig i et tropisk paradis i Det Indiske Ocean. Maden er der styr på, da der er inkluderet halvpension i dit ophold. Når sulten melder sig ved aftenstid, kan du nyde en middag på resortets stemningsfyldte og hyggelige restaurant. (A)
3. - 7. dag: Skønne dage med ophold på Friday Attitude
Du har god tid til at lade roen sænke sig på eksotiske Mauritius. Du har halvpension under dit ophold, så morgenmad og aftensmad er inkluderet alle dage. Resortet ligger lige ned til stranden og den lille fiskerlandsby Trou d`Eau Douce, så er du til at lade tæerne kilde af kridhvidt sand på stranden og nyde rendyrket afslapning, så er du kommet til det helt rigtige sted. Der kan snorkles direkte fra resortets strand, og Friday Attitude har desuden to daglige båd-shuttles til øen Le aux Cerf, hvor der venter krystalklart vand og de lækreste strande – en rigtig dejlig udflugt. (M,A)
7. - 12. dag: Skønne dage med ophold på Zilwa Attitude
I dag går rejsen videre til nordspidsen af Mauritius, hvor der venter fem dage på det lækre resort Zilwa Attitude. Her har du også halvpension inkludereret i dit ophold – dejligt nemt. Også her har du god tid til at nyde stranden eller benytte dig af resortets fire swimmingpools. Er du en rigtig vandhund, er der mulighed for at prøve både kitesurfing, windsurfing, SUP, kajak eller blot gribe snorkelmaske og finner for at udforske livet under vandet i Det Indiske Ocean. På resortet er der også mulighed for at dyrke yoga eller få en dejlig massage. Under opholdet på den nordlige del af øen vil det være oplagt at udforske Goodlands, hvor du kan købe lokalt-produceret kunsthåndværk og tøj eller besøge det tamilske tempel i byen. Det tager ca. 15 minutter at komme dertil i bil. Du kan også leje en cykel og cykle de ca. 6 km, der er fra resortet og til Goodlands. (M,A)
12. dag: Afrejse fra Mauritius
Det er tid til at tage tilbage til Danmark efter ti magiske dage på Mauritius. Du bliver hentet på resortet og kørt til lufthavnen og din hjemrejse begynder. (M)
13. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark med skønne oplevelser og rejseminder i bagagen.
REJSEPLAN SOMMER 2024 – REJSELÆNGDE 12 DAGE /// OBS - FLY FRA BILLUND T/R 1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er i dag afrejse fra Billund mod skønne Mauritius.
2. dag: Ankomst til Mauritius
Du ankommer til Mauritius, og med det samme mærker du varmen fra det Indiske Ocean. Din transfer er klar til dig, når du træder ud i ankomsthallen og efter ca. 1 time og 15 min. kørsel ankommer du til det dejlige resort – Zilwa Attitude. Efter check-in på resortet er resten af dagen til fri disposition, og du kan nyde de eksotiske rammer med svajende palmer og lækre sandstrande ved dit resort på nordspidsen af Mauritius. Når maven begynder at knurre, så er der middag på hotellets hyggelige og stemningsfyldte restaurant inkluderet i dit ophold. (A)
3. - 7. dag: Skønne dage med ophold på Zilwa Attitude
Du har halvpension inkludereret i dit ophold – dejligt nemt, og har god tid til at nyde stranden eller benytte dig af resortets fire swimmingpools. Er du glad for vand, er der mulighed for at prøve både kitesurfing, windsurfing, SUP, kajak eller blot gribe snorkelmaske og finner for at udforske livet under vandet i Det Indiske Ocean. På Zilwa Attitude er der også mulighed for at få en dejlig massage, eller dyrke yoga hvis kroppen skal forkæles. Har du fået nok af strand og vand, så vil en udflugt, evt. på cykel til Goodlands være oplagt. Der er ca. 6 km til dette shopping og markedsområde, hvor et besøg ved det meget farverige tamilske tempel er et spændene kulturelt islæt på rejsen. (M,A)
7. - 11. dag: Skønne dage med ophold på Ravenala Attitude
I dag skifter du hotel og lokation, og tager ca. 25 km i sydvestlig retning til den lille landsby Balaclava. Her tjekker du ind på Ravenala Attitude, der ligger lækkert ud til stranden på vestkysten af Mauritius. Resortet byder på 3 pools, 10 forskellige restauranter og der er masser af mulighed for vandsport. Tag et spil petanque, strandvolley eller et lokalt brætspil, hvis du da ikke hellere vil slentre en tur langs stranden. Der er rig mulighed for at besøge nogle af de små øer, der ligger spredt ud for kysten, hvor resortet kan arrangere en tur med barbecue på stranden. (M,A)
12. dag: Afrejse fra Mauritius og ankomst til Danmark
Det er tid til at tage tilbage til Danmark efter ti magiske dage på Mauritius. Du bliver hentet på resortet - kørt til lufthavnen, og er hjemme i Danmark samme aften. (M)
REJSEPLAN EFTERÅR 2024 – REJSELÆNGDE 10 DAGE /// OBS - FLY FRA KØBENHAVN T/R 1. dag: Afrejse fra Danmark
Du har samme rejse som på de 3 sommerafgange. Rejsen er dog 2 dage kortere, så I har 4 nætter på hvert hotel, og rækkefølgen af de to hoteller er omvendt i forhold til sommerafgangene. Der er stadig halvpension inkluderet, samt transfers ved ankomst, afrejse samt mellem de to hoteller.
2. dag: Ankomst til Mauritius
3. - 6. dag: Skønne dage med ophold på Ravenala Attitude
6. - 9. dag: Skønne dage med ophold på Zilwa Attitude
10. dag: Afrejse fra Mauritius og ankomst til Danmark

Overnatninger

Attitude hoteller
Attitude er en lokal hotelkæde, der har 8 hoteller på Mauritius. Indretningen på alle hoteller bærer tydeligt inspiration fra mauritisk stil – den er rustik med stråtækte bygninger og møbler der delvist er lavet af drivtømmer og flet. Udsmykningen er lavet af lokale kunsthåndværkere, og giver en lokal mauritisk atmosfære. Hotellerne har desuden bandlyst engangsplastik, så her finder du ikke små engangsflasker med shampoo, sæbe og cremer, samt vandflasker i engangsplast.

Friday Attitude
Friday Attitude er et familievenligt strandresort, der ligger på Mauritius østkyst. Resortet har en hyggelig og afslappende atmosfære, der inviterer til ro og afslapning i eksotiske omgivelser. Du kan nyde den dejlige strand, der ligger nær ved resortet, og slentre langs kysten, hvor det Indiske Ocean indbyder til en forfriskende dukkert. Er du mere til pool, så har Friday Attitude et skønt pool område, der ligger omkranset af svajende palmer, og resortet byder på en masse aktiviteter, man kan benytte sig af under opholdet – Tag en dyst i pool, bordtennis, petanque eller strandvolley mens solen varmer din krop.
Resortet har to restauranter, hvor der serveres både lokal mauritisk mad samt internationale retter. Desuden har resortet en streetfood bod nær stranden, samt to barer på resortet og en te-bar, så mad og drikke bliver ikke en mangelvare under opholdet.
Du kan også få hjælp til at arrangere dagsture på resortet, eller arrangere billeje, hvis du ønsker at udforske Mauritius smukke natur.
Værelsestyper inkluderet i rejsen:
Standard værelse med halvpension - Plads til maks. 2 voksne og og 1 barn i alderen 2-11 år.
Family værelse med halvpension - Plads til maks. 2 voksne og 2 børn i alderen 2-17 år.

Zilwa Attitude
Zilwa Attitude ligger på nordkysten af Mauritius med udsigt til fem små øer. Resortet byder på hele 4 pools, 6 forskellige restauranter og der er masser af mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport. Resortet er smukt og rustikt indrettet med tydeligt præg af mauritisk og kreolsk stil, hvor de rå vægge står i kontrast til møbler lavet af drivtømmer og flet. Man kan tydeligt se at lokale kunsthåndværkere har vært med til at præge resortets interiør, så den helt særlige mauritiske atmosfære skinner igennem på stedet.
Også her kan du tage et spil petanque, strandvolley eller et lokalt brætspil, hvis du da ikke hellere vil slentre en tur langs stranden. Der er rig mulighed for at besøge nogle af de små øer, der ligger spredt ud for kysten, hvor resortet kan arrangere en tur med barbecue på stranden.
På resortet kan du ligeledes få hjælp til at arrangere dagsture , eller billeje, hvis du ønsker at udforske Mauritius smukke natur.
Værelsestyper inkluderet i rejsen:
Superior værelse med halvpension – Plads til maks. 2 voksne og og 1 barn i alderen 2-11 år.
Family værelse med halvpension – Plads til maks. 2 voksne og 2 børn i alderen 2-17 år.

Ravenala Attitude
Ravenala Attitude ligger på nordvestkysten af Mauritius i den lille landsby Balaclava. Resortet byder på 3 pools, 10 forskellige restauranter og der er masser af mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport. Resortet er smukt og rustikt indrettet med tydeligt præg af mauritisk og kreolsk stil, hvor de rå vægge står i kontrast til møbler lavet af drivtømmer og flet.
Også her kan du tage et spil petanque, strandvolley eller et lokalt brætspil, hvis du da ikke hellere vil slentre en tur langs stranden. Der er rig mulighed for at besøge nogle af de små øer, der ligger spredt ud for kysten, hvor resortet kan arrangere en tur med barbecue på stranden.
På resortet kan du ligeledes få hjælp til at arrangere dagsture , eller billeje, hvis du ønsker at udforske Mauritius smukke natur.
Værelsestyper inkluderet i rejsen:
Couple Suite værelse med halvpension – Plads til maks. 2 voksne.
Family Suite værelse med halvpension - Plads til maks. 2 voksne og 2 børn i alderen 2-17 år.

Bemærkninger

OPLEVELSER PÅ MAURITIUS

Billeje

Det er oplagt at leje bil på Mauritius – Vejnettet på øen er rigtig fint, og Mauritius kan sammenlignes med at køre i det sydlige Europa i forhold til køresikkerhed, mens der dog køres i modsatte (venstre) side af vejen. Billejen giver en dig stor fleksibilitet for at opleve landet, og da Mauritius er en mindre ø, så kan man nå at se og opleve meget bare på en dag eller to. Vi kan booke flere forskellige biltyper på Mauritius.

Priseksempler
Frapris 420 kr. pr dag for Hyundai i10 eller lignende
Frapris 660 kr. pr dag for Hyundai venue eller lignende

Højlandet omkring Charmarel og Black River Gorges National Park

Højlandet omkring Charmarel og Black River Gorges National Park i den sydlige del af øen er helt sikkert en tur værd. Ved Charmarel er den vulkanske jord både rød, lilla, blå, brun, orange og gul, og på vejen dertil kan du opleve flammetræer lyse op i landskabet med smukke, ildrøde blomster. Frodige Black River Gorges National Park byder på virkelig flotte gå- og vandreture af både kortere og længere varighed, og du kan med fordel benytte dig af stedets to besøgscentre for at høre mere om og få inspiration til mulige ture. Et højdepunkt i nationalparken er Alexandra Falls, som du kan gå op til eller se fra Alexandra Falls viewpoint


La Morne bjerget

Mauritius bedste udsigt – den får du på toppen af bjerget Le Morne i den sydlige del af Mauritius. Området er på UNESCOs verdensarvsliste, og du bliver belønnet med frodig grøn natur på vej op ad bjerget, mens det langsomt bliver mere goldt og klippefuldt. På vejen mod toppen kommer du også forbi flere huler, som frihedshungrende slaver gemte sig i under flugtforsøg fra deres plantageejere. Når du efter ca. 3 timer står på toppen af Le Morne, så venter dig de smukkeste udsigter til det kuperede og frodige landskab i det sydlige Mauritius samt de smukke strande og det eksotiske Indiske Ocean. Denne tur skal gøres med guide, og man skal være min. 10 år for at deltage. Turen kan arrangeres med transport inkluderet fra dit hotel, eller fra startstedet ved foden af Le Morne, hvis du har billeje under dit ophold.

Priseksempel
1.500 kr. pr person ved min 2 personer

Otentik middag

En anden spændende oplevelse, som kun kan tilkøbes lokalt, er en såkaldt "Otentik middag". Det er en middag i et lokalt hjem, hvor der bydes på lækker lokal mad. Du kan vælge selv at tage del i madlavningen, hvis du vil prøve kræfter med at lave kreolsk mad. På begge hoteller kan dette bookes under opholdet - med forbehold for ledighed.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Denne rejse er individuel, bortset fra transfer til og fra lufthavn samt mellem de to resorts - disse foregår i mindre grupper. Ligeledes vil ture og oplevelser på destinationen som oftest foregå i mindre grupper.

Næste: 18-07-2024
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorkeludstyr
  • Gode sko
  • Gode sandaler
  • Solcreme
  • Tøj til både varme og lidt kølige temperaturer

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Hotel Tilmeldingsfrist Pris
Udsolgt Rejseperiode04.07.24 - 15.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Superior værelse Hotel Zilwa - Couple Suite Hotel Ravenala Tilmeldingsfrist
Udsolgt Rejseperiode04.07.24 - 15.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Family værelse Hotel Zilwa - Family Suite Hotel Ravenala Tilmeldingsfrist
Udsolgt Rejseperiode11.07.24 - 22.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Superior værelse Hotel Zilwa - Couple Suite Hotel Ravenala Tilmeldingsfrist
Udsolgt Rejseperiode11.07.24 - 22.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Family værelse Hotel Zilwa - Family Suite Hotel Ravenala Tilmeldingsfrist
På forespørgsel Rejseperiode18.07.24 - 29.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Superior værelse Hotel Zilwa - Couple Suite Hotel Ravenala
16.995,-
Kontakt os
Udsolgt Rejseperiode18.07.24 - 29.07.24 UdrejseFly t/r Billund: Family værelse Hotel Zilwa - Family Suite Hotel Ravenala Tilmeldingsfrist
Få pladser Rejseperiode09.10.24 - 18.10.24 UdrejseFly t/r KBH: Couple Suite Hotel Ravenala - Superior værelse Hotel Zilwa Tilmeldingsfrist07-06-2024
16.995,-
Reserver
Få pladser Rejseperiode09.10.24 - 18.10.24 UdrejseFly t/r KBH: Family Suite Hotel Ravenala - Family værelse Hotel Zilwa Tilmeldingsfrist07-06-2024
18.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Mauritius t/r inkl. check-in bagage og håndbagage
  • Overnatninger under hele rejsen på Mauritius
  • Halvpension under hele rejsen på Mauritius
  • Transfer ved ankomst til Mauritius fra lufthavnen til dit resort
  • Transfer mellem de to resorts
  • Transfer ved afrejse fra Mauritius fra dit resort til lufthavnen
  • Gratis oplevelser (med forbehold for ledighed) under opholdet på de to resorts som f.eks.:
  • - "Glass bottom boat" tur
  • - Lån af snorkel og maske
  • - Shuttlebåd service til øen Ile Aux Cerf
  • - Lån af kajakker
  • - Lån af SUP-boards
  • - Madlavningskursus
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje en backpackerrygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Andre måltider end de nævnte i programmet
  • Drikkevarer

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børnepris - Marts 2024

Standard/Superiorværelse til maks. 2x voksne, 1x barn i alderen 2-11 år: 11.995 kr.

Familieværelse til maks. 2x voksne, 2x børn i alderen 2-17 år: 14.995 kr.

Børneprisen er baseret på, at man deler værelse med to voksne rejsende.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år: 3.995 kr.

Prisen på singleværelsesestillæg: fra 10.995 kr.

Børnepris - Juli & oktober 2024

OBS: Er du mere end 2 rejsende og ønsker at dele værelse, så skal der vælges familie værelser

Familieværelse: maks. 2x voksne, 2x børn i alderen 2-17 år eller 3x voksne og et spædbarn

Børnepris (2-17 år): fra 12.995 kr.

Børneprisen er baseret på, at man deler værelse med to voksne rejsende i et familieværelse.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år: 3.995 kr.

Prisen på singleværelsesestillæg: fra 9.995 kr.

Bemærk at ved familier på 5 rejsende eller mere, så kan vi såfremt pladsituationen tillader det, booke andre værelsestyper med plads til 5 eller flere rejsende.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top