Argentina

Hovedstad: Buenos Aires
Sprog: Spansk
Klima: Tempereret, køligt i syd, subtropisk i nord.
Valuta: Peso
Religion: Romersk katolsk

Argentina er et land for passionerede livsnydere. Det saftige oksekød smelter på tungen og den velsmagende is gør det i mere bogstavelig forstand. Vinen drikkes for smagen og ikke virkningen - beruselsen klares af tangoen, den lidenskabelige dans, der som landet kan forføre enhver.

Bohemiske Buenos Aires
I Argentinas sprudlende hovedstad, Buenos Aires, indtages caféerne af kaffedrikkende bohemer, gaden af hujende fodboldfans og dansegulvene af gnistrende tangodansere. Argentinerne er på én gang tilbagelænede og temperamentsfulde, højtidelige og afslappede. Buenos Aires er på samme måde en dynamisk by, men med mulighed for at trække sig tilbage og reflektere på en af de utallige hyggelige caféer eller i et af de mange grønne områder. I kunstnerkvarteret San Telmo er der bevaret en del af charmen fra kolonitiden med brostensbelagte gader og lave bygninger. Her kan man købe unikke souvenirs, når kunst- og antikvitetsboderne stilles op til det livlige søndagsmarked.

Fra Foz do Iguazú til Verdens Ende
I det nordligste Argentina, på grænsen til Brasilien, ligger en af Latinamerikas store naturattraktioner; De storslåede Iguazú vandfald. Her forenes kraft og skønhed, når millioner af liter vand brager ud over de forskellige afsatser og efterlader en afkølende vanddis i luften omkring.
Hele den vestlige del af Argentina afgrænses af de majestætiske Andesbjerge. I San Carlos de Bariloche er der gode muligheder for at komme ud til Andesbjergene, hvor man kan vandre, cykle, rafte, ride eller om vinteren - stå på ski. Tager man længere ned i Argentina, finder man det smukke gletsjer-område med Glacier Perito Moreno som den største. 30 km lang, 5 km bred og 60 m høj breder Moreno sig i landskabet som en iskæmpe, der bliver større og større for hver eneste dag.
I det allersydligste Argentina, som også er Amerikas sydligste spids, ligger Tierra del Fuego - Ildlandet. Stedet er omgærdet af mystik og kaldes også Verdens Ende. Det er Jordens sydligste punkt inden Sydpolen.

Smagen af Argentina
På den enorme, flade pampas (slette), der dækker det meste af det centrale Argentina, strækker kvægfarme sig så langt øjet rækker. Her kan man stadig møde en gaucho - en argentinsk cowboy, som driver de store kvægflokke fra sted til sted. Det er også muligt at tage på farmerferie og selv prøve livet som gaucho i et par dage. Argentina er verdenskendt for sin oksekødsproduktion, der er af højeste kvalitet. Det fritgående kvæg bliver til saftige, møre bøffer, som man kan nyde på de fleste argentinske restauranter. I området omkring byen Mendoza findes også mange vingårde, hvor man kan få både rundvisning og smagsprøver. Det er nemt at finde gode rødvine til fornuftige priser, så man virkelig kan få forkælet sine ekstravagante smagsløg.

Praktiske informationer om at rejse i Argentina

Inspiration til din rejse i Argentina
Argentina
Kombiner et besøg i sprudlende hovedstad Buenos Aires som byder på masser af kunst og kultur med natur- og dyreoplevelser.
Argentina
Oplev Argentinas fantastiske naturlandskab og det rige dyreliv.
Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Argentina

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Buenos Aires – Peninsula Valdes
Af Lene Bach Larsen
 
Puerto Madryn – San Carlos de Bariloche
Af Tidligere Rejsekonsulent, Lene Bach Larsen
 
Gratis Foredrag
Argentina, Chile – Fra Antarktis til Tango
Århus 24-05-12 18:00
Vidste du at...
... argentinere i gennemsnit spiser 70 kg oksekød om året per person? Til sammenligning spiser amerikanerne 43 kg per person.
... Gabriel Batistuta scorede 56 mål for det argentinske fodboldlandshold, mens den mere berømte Diego Maradona kun scorede 34?
... Argentina i 1930'erne var et af verdens ti rigeste lande?

|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915