Rejseforslagene her på siden er eksempler på rejser til Brasilien. Du kan få skræddersyet din rejse til Brasilien helt efter dine ønsker eller du kan købe et rejseforslag præcis som det ser ud.

Lad dig inspirere af rejseforslagene herunder som Jysk Rejsebureaus rejseeksperter har sammensat, eller kontakt os allerede i dag og lad os sammen planlægge din rejse til Brasilien.

Viser 17 oplevelser

Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Det bedste af Brasilien

Denne store eventyrrejse i Brasilien tager dig på ekspedition langs Amazonfloden, hvor du møder indianerstammer og overnatter på lodge til lyden af Amazonregnskoven. Fra Manaus fortsætter rejsen til fantastiske Rio de Janeiro, charmerende Paraty, Paradisøen Ilha Grande og det ikoniske Iguazú vandfald.
Læs mere
20 dage
HELE ÅRET
fra 22.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Familieeventyr til Amazonas, Rio & Iguazú

Pak rygsækken og tag børnene med på eventyr. Oplev dyrelivet i Amazonas, farverige Rio de Janeiro og imponerende Iguazú med familien på denne fantastiske rundrejse til Brasilien.
Læs mere
14 dage
HELE ÅRET
fra 38.995,-
fra 21.995,-
En gaucho er en argentinsk betegnelse for cowboy

På eventyr i Brasilien og Argentina

Tag med på rundrejse til Brasilien og Argentina, og oplev sambarytmer i Rio de Janeiro, Iguazú-vandfaldene, dyreliv på Yacutingo Lodge, tango og kolonitidsbygninger i Buenos Aires samt den mægtige Pampas med gauchoer og verdensklasse bøffer.
Læs mere
17 dage
HELE ÅRET
fra 24.495,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Brasiliens højdepunkter

På denne rundrejse kommer du til at opleve det bedste som Brasilien har at byde på med et tvist af luksus på alle overnatninger; kultur i Paraty, et rigt dyreliv i Pantanal, magiske Iguazú og smukke badestrande i Rio.
Læs mere
15 dage
HELE ÅRET
fra 37.995,-
Eventyrlige Brasilien

Eventyrlige Brasilien

Brasilien er bare fantastisk! Og du vil bestemt ikke blive skuffet på denne rejse, som tager dig til Salvador, Chapada, Praia do Fort og det nordlige Pantanal. Der venter dig masser af kultur-, trekking, strand-, natur- og dyreoplevelser!
Læs mere
15 dage
MAJ - JANUAR
fra 29.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Samba, strand & trekking i Brasilien

Kombiner Brasiliens smukke strande med fantastiske kultur og trekking oplevelser. Rejsen tager dig til charmerende Paraty, på 2-dages trek til Ponta Negra, paradisøen Ilha Grande, fantastiske Rio og de imponerende Iguazú.
Læs mere
16 dage
HELE ÅRET
fra 19.795,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr-rekse til det bedste af Sydamerika

Det bedste af Sydamerika

Oplev det bedste af Sydamerika på denne unikke rejse - kom tæt på Galapagos unikke dyreliv, oplev inkaruinen Machu Picchu, mærk kraften fra imponerende Iguazú og nyd sambarytmerne på strandene i Rio de Janeiro.
Læs mere
17 dage
HELE ÅRET
fra 44.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Backpacking i Brasilien

Dette rejseforslag er for backpackeren eller rejsende på budget, som vil opleve det bedste af Brasilien. Alle overnatninger, fly og busser er inkluderet, hvilket giver dig frihed til at udforske landet på egen hånd.
Læs mere
19 dage
HELE ÅRET
fra 21.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Jaguar i Pantanal, historiske Olinda & farverige Rio

Oplev Brasiliens mange kontraster på denne rundrejse til sambaens land: jaguar-safari i Pantanal, farverige Rio de Janeiro og stemning i historiske Olinda. Vi har inkluderet byrundture, cykeltur, jaguar-safari, hestetur, m.m.
Læs mere
13 dage
JULI - NOVEMBER
fra 30.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr-rekse til det bedste af Sydamerika

Rejs på egen hånd i Brasilien

Ankomstpakken sikrer dig en blød landing, når du lander midt i Rio de Janeiros fremmede verden. Pakken er din tryghed og garanti for en god start på din rejse i Brasilien.
Læs mere
Op til 90 dage
HELE ÅRET
fra 7.895,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Off-the-beaten-track i det sydlige Brasilien

Her er rejsen til dig, der gerne vil kombinere nogle af de klassiske seværdigheder i Brasilien med oplevelser, som er lidt mere 'off-the-beaten-track'. Hele turen foregår i den sydlige del af landet og indeholder både smuk natur, togrejse, strand, storby og masser af kultur.
Læs mere
12 dage
HELE ÅRET
fra 18.995,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Buenos Aires, Iguazú, Paraty, Ilha Grande & Rio

Oplev storbyen Buenos Aires, naturens kræfter ved Iguazú, charmerende Paraty, paradisøen Ilha Grande og sprudlende Rio de Janeiro på én og samme rejse.
Læs mere
19 dage
HELE ÅRET
fra 16.595,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

På eventyr i det nordlige Brasilien

Tag med på eventyr i det nordlige Brasilien, hvor du bl.a. kan opleve capoeira i Salvador, trekke i Chapada Diamantina, tag på 4WD overland adventure i Lençóis Maranhenses samt surfe og bade ved Jericoacoara.
Læs mere
19 dage
JUNI - SEPTEMBER
fra 38.895,-
Tag med Jysk Rejsebureau på eventyr i Brasilien

Surfing og backpacking i Brasilien

Sol, surfing, yoga, kultur og masser af fed backpackerstemning venter på denne fantastiske backpackerrejse til farverige Brasilien.
Læs mere
Op til 90 dage
HELE ÅRET
fra 11.795,-
Tuktuk, Guatemala

Den store adventure jordomrejse

Kenya, Tanzania, Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam, Myanmar, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, Fransk Polynesien, USA, Mexico, Belize, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien: Se, føl og smag på hele verden på denne jordomrejse som tager dig til 5 forskellige kontinenter.
Læs mere
6-12 måneder
fra 23.295,-
De imponerende og gådefulde Moaier på Påskeøen

Hvor asfalten ender

Mongoliet, Kina, Filippinerne, Papua Ny Guinea, New Zealand, Fransk Polynesien (Tahiti), Påskeøen, Chile, Argentina, Brasilien: Denne jordomrejse tager dig helt ud, hvor asfalten ender. Her er der fokus på det simple liv, ekstrem natur og spændende kulturer.
Læs mere
4-12 måneder
Priser på vej
Lama-selfie!!!

Backpacking i Sydamerika

Brasilien, Argentina, Chile, Bolivia, Peru og Ecuador: Oplev karneval i Brasilien, dans tango i Argentina, udforsk amazonjunglen, kom tæt på Galapagos vilde dyr, mærk stemning på lokale markeder, trek af incastien til Machu Picchu og nyd udsigten fra toppen af en sneklædte vulkaner.
Læs mere
3-6 måneder
fra 7.495,-

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Værd at vide om Brasilien

Få info og fakta om Brasilien lige her!
weather

Vejret i Brasilien

Den nordvestlige del af Brasilien har tropisk regnskovsklima med fugtig varme og store regnmængder hele året. Den primære regntid er januar-april. I den centrale og østlige del af landet er der tropisk klima med høje temperaturer og regntid fra december-marts. Det sydlige Brasilien har et klima, der minder om Sydeuropas. Sommer-temperaturen når op omkring 35 grader, og i vinteren når man ca. 20 grader med nogen regn.
OBS: Når det er sommer i Danmark, er det vinter i Brasilien.
travel

Bedste rejsetidspunkt

Generelt kan Brasilien besøges året rundt. Den bedste rejseperiode afhænger af, hvilke(t) område(r) af landet du vil rejse til. Vil du rejse rundt i landet og opleve flere områder af Brasilien, anbefaler vi at rejse i perioden april-juni eller oktober-december, da du vil opleve varmt og behageligt vejr og kun moderate nedbørsmængder.

En eksotisk eventyrrejse til Brasilien

Tag på et ægte eksotisk eventyr til sambaens moderland, Brasilien. Det mangfoldige land, som byder på både fest og farver, storslået natur, afslapning og enestående kulturoplevelser af enhver art, præsenterer uforglemmelige eventyr for hver og en, der rejser hertil. Hvad end du er til strandferie, adventure, kultur eller noget helt fjerde, har Brasilien det hele. Og hos Jysk Rejsebureau kan du skræddersy din rejse til Brasilien og opleve alt det bedste af det fascinerende og festglade sydamerikanske land i helt dit eget tempo.
Prøv kræfter med frivilligt arbejde i Brasilien

Det farverige og fantastiske Rio de Janeiro

Et oplagt stop på enhver eventyrlig rejse til Brasilien er Rio de Janeiro. For langt de fleste rejsende er særligt et besøg til den tårnhøje statue af Jesus Kristus, der fra toppen af Corcovado-bjerget spreder sin kærlighed ud over byen, et imponerende syn. Lige så berømt og velbesøgt er Copacabana Beach tæt på byen. Her kan du sole dig i det hvide sand, køle af i det skønne blanke hav, prøve kræfter med ægte brasiliansk strandfodbold eller lade dig betage af den livlige og glade stemning.


Rio de Janeiro, Brasilien

Opdag Brasiliens mange skatte væk fra storbyerne

Mange af Brasiliens lidt mindre byer og områder væk fra storbyerne gemmer på masser af charme og idyl. En af disse byer er Paraty, hvor gamle hvide bygninger, kulørte døre og de brostensbeklædte gader pryder bybilledet og vidner om Brasiliens tid som portugisisk koloni.

På øen Ilha Grande, der engang for lang tid siden var et fristed for pirater, kan du komme helt ned i gear og enten slappe af på nogle af Brasiliens flotteste strande, udforske naturreservatet, snorkle, sejle i kajak og meget mere. Måske endda lede efter gemte sørøverskatte, som efter sigende skulle være begravet på øen?
De hyggelig brusstensbelagte gader i Paraty

Brasiliens mægtige og magiske natur

Drømmer du om at slappe af på vidunderlige strande, tage på en storslået ekspedition dybt ind i junglen eller trekke i maleriske landskaber blandt frodig natur? Regnskoven i Amazonas bringer i sandhed din indre opdagelsesrejsende frem, mens du begiver dig gennem den frodige natur på udkig efter det rige dyreliv, eller lader Amazonfloden føre dig videre til de næste store oplevelser.

Et af de absolutte naturhøjdepunker er Iguazú Nationalpark, hvor du finder verdens største og nok mest imponerende vandfald. Iguazú-vandfaldene spænder sig næsten tre kilometer, og de buldrende vandmasser, der har en gennemstrømning på hele 1.750 kubikmeter i sekundet, er en enestående demonstration af naturens kræfter.
Iguazu, Brasilien

Kom helt tæt på Brasiliens farverige og forfriskende kultur

Bevæg dig til sambaens fængslende rytmer, lev dig ind i fodboldens intense verden på verdensberømte stadioner, eller deltag i landets traditionsrige fejringer. I Brasilien skal du sjældent lede længe efter muligheden for at samles omkring festligheder og livlige rytmer. Hvad end det er i forbindelse med det store årlige karneval, Festa Junina eller blot en regulær fodboldkamp, kan du på din rejse til Brasilien mærke alle sider af den smittende og livsbekræftende brasilianske kultur på egen krop.
Karneval, Rio, Brasilien

Vidunderlige smagsoplevelser i det brasilianske køkken

Det brasilianske køkken er et af de bedste, Sydamerika har at byde på. Her kan du prøve alle de bedste lokale smagsoplevelser med populære retter såsom feijoada, Moqueca eller de velsmagende picanha steaks. Til at pleje tørsten og ganen bør du prøve Brasiliens nationalcocktail, caipirinha - en forfriskende blanding af limefrugter, sukker, knust is og cachaca. Og glem naturligvis ikke at nyde den lækre brasilianske chokolade eller kaffe.
Salvador, Brasilien
faq

Hvor ligger Brasilien?

Brasilien er Syd- og Latinamerikas største land, og det femtestørste land i verden, målt på areal. Landet grænser op til hele 10 forskellige lande: Argentina, Bolivia, Colombia, Fransk Guyana, Guyana, Paraguay, Peru, Surinam, Uruguay og Venezuela, og mod øst ligger Brasilien ud til Atlanterhavet.

Hvad hedder hovedstaden i Brasilien?

Hovedstaden i Brasilien hedder Brasilia, men landets største og mest kendte byer er Sau Paulo og Rio de Janiero. Brasilia er en relativ ”ung” hovedstad, idet den først blev gjort til hovedstad i år 1960. Før 1960 var hovedstaden i Brasilien Rio de Janeiro.

Hvad er kl. i Brasilien?

Brasilien breder sig over flere tidszoner. Det betyder, at klokken ikke er det samme, når du befinder dig forskellige steder i landet. Tidsforskellen i forhold til Danmark er minus 5-6 timer.

Hvilket sprog taler man i Brasilien?

I Brasilien taler størstedelen af befolkningen portugisisk. Et mindretal taler tysk, og derudover findes mere end 200 minoritets- og oprindelige sprog, der bliver talt i de meget små lokalsamfund.

Hvad er Brasilien kendt for?

Brasilien er kendt for sin imponerende natur og et fantastisk dyreliv. Det skyldes i særlig høj grad den eventyrlige Amazonas regnskov i det nordvestlige Brasilien.

Det brasilianske klima er også meget velegnet til at dyrke kaffebønner. Kaffeplantagerne udgør en vigtig beskæftigelseskilde i landet, ligesom kaffen også er en væsentlig eksportvare, da brasiliansk kaffe er populært mange steder i verden.

Brasilien er desuden kendt for de smittende sambarytmer, det farverige karneval, deres livsglæde og musik og den store passion for fodbold. Også kampdansen capoeira er et brasiliansk kendetegn, og den dyrkes af brasilianere i alle aldre.

Indret din rejse til Brasilien, som du vil

Hos Jysk Rejsebureau møder vi dig i øjenhøjde. Og vi sammensætter mere end gerne den perfekte rejse til dine ønsker, behov og budget. Her hjælper vores egne Brasilien-eksperter, som selv har rejst landet tyndt, dig med at tilrettelægge og arrangere både aktiviteter og alt det praktiske. Du får også masser af gode råd og tips samt inspiration til skjulte perler og unikke oplevelser for alle sanserne, som du ikke finder i enhver rejseguide.

Drøm stort, og book et uforpligtende møde hos os i dag. Så skræddersyer vi en eventyrlig rejse til Brasilien for dig.


Til top