16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.795,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen tager dig til den charmerende kystby, Paraty. Herfra kan du udforske kystlinjen i kajak eller tage på madlavningskursus hos en lokal familie.
Fra Paraty tager du på 2-dages trekkingtur til det isolerede fiskersamfund, Ponta Negra. Trekket går ad små stiger og via uberørte strande. Der er god tid til en svømmetur og til at udforske regnskoven undervejs. I Ponta Negra venter der dig unikke oplevelser med de lokale, som bl.a. vil tage dig med på fisketur og der er helt sikkert lokale børn der udfordre dig til en fodboldkamp på stranden.
Ilha Grande er næste stop på rejsen. Paradisøen byder på et hav af aktiviteter, som f.eks. kajak, trekking, surfing, m.m. Nyd de mange smukke strande eller en iskold Caipirinha i en hængekøje.
Næste stop på rejsen er Rio de Janeiro. Her har vi givet dig god tid til at udforske byens seværdigheder, strande og et besøg på en Churrascaria (brasiliansk bøfhus).
Rejsen slutter af ved det ikoniske Iguazú vandfald, som består af 275 vandfald, hvoraf nogle af dem er over 80 meter høje.

Få information og fakta om Brasilien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Brasilien her

Bedste rejseperiode

Brasilien kan besøges året rundt. Det sydlige Brasilien har et klima, der minder om Sydeuropas, med varme somre, hvor temperaturen når op omkring 35 grader, og vintre med ca. 20 graders varme og nogen regn. Vær opmærksom på, at når det er sommer i Danmark, så er det vinter i Brasilien.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du tager fra Danmark og ankommer dagen efter til Sao Paulo (lokal tid).
2. dag: Ankomst til Paraty
Du lander i dag i Sao Paulo, hvor du bliver hentet og kørt til den hyggelige lille by, Paraty, der byder på hvide gamle bygninger med farverige hoveddøre, samt hyggelige brostensbelagte gader. Byen emmer af kolonistil og regnes for et af verdens vigtigste eksempler på portugisisk kolonial arkitektur. Paraty ligger cirka fire timers kørsel syd for Rio de Janeiro. Her overnatter du på et af byens charmerende pousadaer.
3. dag: Afslapning og kultur i charmerende Paraty
Brug dagen på at udforske Paraty eller tag på en kajaktur ud fra bugten ved Paraty. Jysk Rejsebureau kan også være behjælpelig med at arrangere madlavningskursus i brasilianske retter hos en lokal. (M)
4. dag: Ponta Negra trek
I dag påbegynder du din trekkingtur til det lille fiskersamfund, Ponta Negra, et trek off-the-beaten-path. Du kan kun komme dertil via stiger eller båd, så her kommer meget få turister. Du mødes, efter morgenmaden, med din engelsktalende guide og tager bussen til byen Laranjeiras. Her starter selve trekkingturen, som tager cirka 3-5 timer afhængig af dit tempo og de stops du vil lave undervejs. Du bevæger dig af små stiger gennem regnskoven og uberørte strande. Undervejs kan du spotte vilde dyr, nyde de mange udsigtspunkter og tage dig en svømmetur. Ved ankomst til Ponta Negra tjekker du ind på din pousada og kan nyde aftenen med de lokale. (M,F,A)
5. dag: Ponta Negra trek og tilbage til Paraty
Nyd dagen i Ponta Negra og de smukke omgivelser omkring byen. Sammen med guiden hjælper du de lokale med at fiske eller de daglige gøremål. Nyd en svømmetur i vandfaldet uden for byen inden turen går tilbage til Paraty med båd og bus. (M,F)
6. dag: Paraty til Ilha Grande
I dag går turen videre til tropeøen Ilha Grande. Fra Paraty er der booket færge til Ilha Grande. Her vil du blive mødt af din guide når du ankommer til Vila do Abraao, den eneste by på øen. Der fíndes ingen biler på øen, så du fortsætter til fods til dit pousada. gså være behjælpelig med at arrangere madlavningskursus i brasilianske retter hos en lokal. (M)
7-8. dag: Afslapning og badeferie på Ilha Grande
Dagene er til fri disposition. Ilha Grande er et naturreservat med 130 km. kystlinje med over 100 strande og rig mulighed for af få nogle afslappende dage. Der er blandt andet mulighed for at besøge den berømte Lopes Mendes strand, der er kendt for at være en af de smukkeste strande i Brasilien, tage på bådtur rundt om øen, snorkle, tage på trekking ture, sejle i kajak, surfe og meget mere.(M)
9. dag: Ilha Grande til Rio de Janeiro
Nyd formiddagen på Ilha Grande inden du bliver afhentet og kørt til dit hotel på Copacabana i Rio de Janeiro. (M)
10-11. dag: På opdagelse i Rio
Velkommen til Rio! Byen man ikke kan komme udenom på en rejse til Brasilien. Rio er den næststørste by i landet, kun overgået af Sao Paulo, og den byder på et væld af skønne oplevelser, lige fra Copacabana stranden til Corcovado bjerget, med den store Kristus statue. Snyd ikke dig selv for en middag på et ægte brasiliansk bøfhus kaldet, Churrascaria (vi kan hjælpe med anbefalinger til byens bedste Churrascaria restauranter). (M) Det er muligt, at tilkøbe dagsture, så du får mest ud af din tid i byen:
  • Byrundtur til de helt klassiske must-sees i byen. Du vil bl.a. besøge Santa Teresa distriktet, den farverige Selarón trappe og ikke mindst Sukkertoppen og Corcovado.
  • Når man alligevel befinder sig i Rio, er det mere end oplagt at tage på en tur ud til nogle af byens mange favelaer. Det er en god øjenåbner med sådan en tur, da det giver dig et mere nuanceret billede af millionbyen Rio de Janeiro. Du vil finde ud af, at det er 'en by i byen'.
  • Du kan også tage på cykeltur med lokal guide til Rio's seværdigheder og strande.
12. dag: Rio de Janeiro til Iguazú
I dag flyver du direkte til Iguazú vandfaldene, hvor du bliver hentet og kørt til din hyggelige hotel i byen. Her kan du nyde en svømmetur i poolen eller udforske byen på egen hånd. (M)
13-14. dag: På eventyr ved Iguazú vandfaldene
Den brusende Iguazú flod krydser staten Paraná i det sydlige Brasilien fra øst til vest. Et par kilometer før Iguazú floden krydser Paraná floden, danner den et af de mest pragtfulde naturskønne steder i verden, nemlig Iguazú vandfaldene. Over 2.7 kilometer lang og med en gennemsnitlig gennemstrømning på 1.750 kubikmeter i sekundet, er dette vidunder placeret på et meget specielt sted: kontrasten mellem den grønne vegetation og klippernes mørke farver med hvirvlende vand, som udspringer fra den 72 meter høje klippe, er magisk! I Iguazú er der i alt 275 vandfald, og nogle af dem er over 80 meter høje, hvilket betyder at disse vandfald er bredere end Victoria vandfaldene og højere end Niagara vandfaldene. Det kom derfor heller ikke som nogen overraskelse, da UNESCO i 1986 udnævnte regionen til et verdensarvsområde. Vandfaldene blev oprindelig ”opdaget” i 1541 af spanieren Alvar Nuñez. Han kaldte dem for Saltos de Santa María. Navnet, vi benytter i dag, betyder ”stort vand” på TupiGuarani sprog. Vandfaldene er beskyttet af to nationalparker, en i Brasilien og en anden i Argentina. Turene foregår via stier og gangbroer, som er tilpasset landskabet i området. Det er således let at vandre der uanset alder. De guidede ture rundt i komplekset er tilgængelige adskillige gange om dagen. Det bedste tidspunkt på året at besøge stedet er fra august til november. I regnsæsonen fra maj til juli er der risiko for oversvømmelse, der kan forhindre, at man kan komme helt tæt på faldene via gangbroerne. Du har to dage på egen hånd. Det er muligt, at tilkøbe dagsture og cykelture hjemmefra eller lokalt. (M)
15. dag: Afrejse fra Brasilien
Det er på tide at sige 'på gensyn' Brasilien og atter sætte kurs mod Danmark. Du tager selv i lufthavnen og påbegynder din hjemrejse. (M)
16. dag: hjemkomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse til fantastiske Brasilien.

Overnatninger

3 overnatninger på Pousada do Principe i Pararty
1 overnatninger på Vila do Teteco Ecopousada i Ponta Negra
3 overnatninger på Pousada Ancoradouro på Ilha Grande
3 overnatninger på Nacional Inn i Rio de Janiero
3 overnatninger på Hotel Colonial Iguaçu i Iguazú

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til boutique- og luksushoteller.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen laves som en privat tur. Dog vil der være andre rejsende på 2-dages Ponta Negra trek

Hele året

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Evt. guidebog
  • Badetøj
  • Håndklæde

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Sao Paulo // Rio de Janeiro - Iguazú / Iguazú - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 2-dages Ponta Negra trek med engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entré til attraktioner og nationalparker

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top