Familierejser
Børn er ingen hindring for at rejse - nærmere tværtimod. Vi mener at man kan have børn med på de fleste af vores ture, men vi har i denne rejseform udvalgt nogle aktive oplevelser og afslappende badeferier der er specielt familieegnede.Faktisk kræver det ikke den store planlægning, som man måske skulle tro, at rejse med børn. Mange oplever, at det er nemmere at rejse med børn end de havde forestillet sig. De er de nemmeste rejsemakkere, og de stortrives, så længe de er sammen med deres glade forældre.
Og så er det herlige ved børn, at de er nysgerrige, umiddelbare og møder verden komplet uden fordomme. Børn åbner døre og er den bedste billet til lokalkontakt. Det kan give perspektiv og lærdom til selv den mest garvede globetrotter. Samtidig vil I få en fælles oplevelse, der vil stå som noget helt specielt for alle – store og små – og en tur, som I med garanti vil huske.