9 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 12.795,-
FRA 11.895,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Alle i familien vil elske denne kør-selv rejse på Islands sydkyst, hvor der venter jer vulkaner, vandfald, gejsere, lavamarker, gletsjere og charmerende landsbyer. I kommer helt ud og mærker den rå islandske natur på de inkluderede ture. Eksempelvis trekkingturen i Thorsmork Valley, snescooter på Eyjafjallajökull og vandring på Sólheimajökull gletsjeren. Alle overnatninger er inkluderet, hvor I blandt andet skal bo tre nætter på en fantastisk adventurecamp kaldet Midgard Base Camp. Under hele opholdet har I billeje, så I nemt kan udforske sydkystens mange perler, som for eksempel Geysir, Gullfoss, Thingvellir, Seljalandsfoss, Skogafoss, Reynisfjara Beach, Vik, Fjadrargljufur, Skaftafell, Jökulsárlón og meget mere. Rejsen slutter med to dages ophold i hovedstaden Reykjavik, hvor I vil have tid til at nyde byens seværdigheder, gode restauranter og fordøje de fantastiske naturoplevelser fra sydkysten.

Det er muligt at skræddersy rejsen efter jeres behov og ønsker. Så tag kontakt til en islandsekspert, som vil kunne komme med forslag til alternative oplevelser som eksempelvis hvalsafari, ATV-ture, rideture eller alternative kør-selv-ruter.

Få information og fakta om Island her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Island her

Bedste rejseperiode

Det er muligt at rejse til Island hele året rundt. Takket være Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanklima med kølige somre og forholdsvis milde vintre. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på 12-20°C. I denne periode er dagene lange, og i juni og juli måned går solen stort set aldrig ned. I januar ligger gennemsnittemperaturen på -1°C, og her er det muligt at opleve nordlyset danse på nattehimlen.

Vejret på Island er meget foranderligt, og du bør være forberedt på uventede vejrforhold.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Island er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Keflavik
Afgang fra Danmark om morgenen mod Island med ankomst samme dag. Efter ankomst i lufthavnen afhenter I jeres lejebil, og kører til jeres hotel i byen Keflavik.
2. dag: Fra Keflavik via Thingvellir, Gullfoss og Geysir til Hvolsvöllur (247 km)
I dag venter jer nogle fantastiske oplevelser ved tre af Islands største attraktioner: Thingvellir National Park, Gullfoss og Geysir. Disse tre must-sees går under navnet Golden Circle. Første stop er ved Thingvellir National Park, hvor I kan opleve sprækken mellem kontinentalpladerne. Det var også her, at verdens ældste parlament blev dannet i år 930. Fra Thingvellir går turen til Islands smukkeste vandfald, Gullfoss. Her kan I vandre til forskellige udkigspunkter og nyde den imponerende natur. Sidste stop på dagen er ved Geysir, et geotermisk område med varme kilder, boblende mudder og kraftfulde gejsere. Fra Geysir går turen til Midgard Base Camp i byen Hvolsvöllur, som bliver jeres base de næste tre nætter. Midgard ligger i den sydlige del af Island nær byen Hella - tæt på mange smukke seværdigheder. Her er både sovesale, private værelser og familieværelser. Alle værelser giver jer eksklusiv adgang til stedets hot-tub og sauna på taget. På Midgard kan I møde nye bekendtskaber, slappe af, spise, drikke og overnatte i de komfortable værelser. Her finder I både en bar, café og en restaurant. Der er også et fælles køkken, og ikke langt fra hotellet ligger et supermarked. Midgard er et livligt sted, hvor der altid er aktiviteter. Der er forskellige begivenheder såsom koncerter, dokumentaraftener og yogakurser for blot at nævne nogen. Midgard er en moderne Base Camp, der nøjsomt er indrettet således, at den er egnet til at tage imod alle kunder, der vil have en autentisk rejseoplevelse i den sydlige del af Island.
3. dag: Super Jeep og trekking i Thorsmork Valley
I dag venter en stor naturmæssig oplevelse. På denne tur køres der i Super Jeep og trekkes der i den friske bjergluft ved Thorsmork Valley, som imponerer med sin panoramaudsigter over floder, søer og grønne bakketoppe. Området er omgivet af Mýrdalsjökull, Tindfjallajökull og Eyjafjallajökull iskapperne, som hviler på toppen af vulkaner. Vandreturen er samlet omkring 8-10 kilometer, og varer omkring 3-4 timer. Stien er til tider ujævn, og ruten tager dig både op og ned ad bakke. Af samme grund kræver turen almindelig god form. På turen stopper du også ved nogle smukke landskaber undervejs til og fra Thorsmork Valley - blandt andet Gígjökull gletsjeren.
4. dag: Snescooter på Eyjafjallajökull gletsjeren
At køre med snescooter på toppen af Eyjafjallajökull gletsjeren er en ekstraordinær oplevelse. Denne tur er perfekt for rejsende, som leder efter en både naturskøn, men også sjov tur. I får lov til at udforske og opleve det vilde og betagende sydlige Island, der byder på gletsjere og strålende bjerglandskaber. Under perfekte forhold kan I se det meste af sydkysten og endda en stor del af højlandet! Turen starter fra basen ved Gljúfrabúi, som ligger cirka 15 minuters kørsel øst for Midgard Base Camp. Efter en kort orientering, hvor jeres guide fører jer gennem sikkerhedsprocedurer, iklæder I jer dragt og hjelm, og hopper ind i en modificeret Super Jeep. Efterfølgende køres der op ad Eyjafjallajökull skråninger og ind på gletsjerbasen, hvor fra I hopper på jeres snescooter (børn sidder sammen med forældrene på snescooteren). Om vinteren er det lettere at nå sne, så der er turens varighed cirka 2 timer, men om sommeren er I nødt til at køre højere for at nå snelinjen, så der kan turen tage op til 4 timer. Denne tur afgår ikke i juli måned.
5. dag: Fra Hvolsvöllur, gletsjervandring på Sólheimajökull og til Vik (81 km)
I dag tager i afsked med Midgard Base Camp, og kører mod Vik. Undervejs skal I ud at vandre på en gletsjer. Turen varer cirka to timer, og foregår på gletsjeren Sólheimajökull, som er en del af Mýrdalsjökull iskappen. Den første del af vandringen går gennem et varieret landskab, som er dannet af gletsjeren gennem tusinder af år. Når I kommer til selve gletsjeren, får I en sikkerhedsbriefing og en lektion i isvandring, inden turen fortsætter. Der vandres gennem et forbløffende terræn over gletsjerspalter. Sólheimajökull er den sydligste gletsjer i Island. Isens tykkelse er cirka 200 meter, mens den samlede størrelse på Mýrdalsjökull iskappen er tæt på 600 km2. Vulkanen Katla, en af Islands største vulkaner, er delvist dækket af iskappen. Gletsjerturen er velegnet til alle, og kræver ingen forhåndserfaring med isklatring. Minimumsalder er 8 år, men yngre børn kan deltage i en privat rundvisning. Kontakt din rejsekonsulent for mere information og priser. Alt nødvendigt klatreudstyr er inkluderet i turen, men I skal selv medbringe gode sko (vandrestøvler eller snesko) og varmt tøj (det bliver koldt på gletsjeren, selv på solrige dage). Fra Sólheimajökull kører I mod den hyggelige kystby Vik, hvor I kan udforske de smukke klippeformationer og de sorte lavastrande.
6. dag: Fra Vik via Vatnajökul og Jokulsarlon til Höfn (270 km)
Fra Vik går turen over Mýrdalssandur sletten og golde lavamarker til Skaftafell. Her kan I snøre vandrestøvlerne og tage på opdagelse i Europas største nationalpark Vatnajökul. Der er masser af smukke udsigtspunkter til den enorme Vatnajökull gletsjer. Næste stop på dagens køretur er ved den smukke gletsjerlagune Jökulsárlón. Her flyder isbjerge rundt i lagunen med Vatnajökull gletsjeren i baggrunden. Det er muligt at tilkøbe en bådtur i lagunen, som får jer helt tæt på de enorme isbjerge. Fra Jökulsárlón kører I til jeres hotel i Höfn. Byen er kendt som Europas hummerhovedstad.
7. dag: Fra Höfn Reykjavik (458 km)
I dag sætter I kursen mod vest til hovedstaden Reykjavik. Undervejs kan I gøre stop ved flere af de steder, I ikke fik besøgt. For eksempel Seljalandsfoss, Skogafoss og Fjadrargljufur. Det er også muligt, at lægge en overnatning ind undervejs for at bryde køreturen op i to dage.
8. dag: På opdagelse i Reykjavik
Reykjavik omtales som en af Europas hotteste byer, og byder på et rigt kulturliv, masser af koncerter og gode restauranter. Det er nemt at udforske byen og dens seværdigheder til fods eller på cykel. I kan også vælge at tage en svømmetur i Blue Lagoon (anbefales at booke hjemmefra).
9. dag: Afrejse fra Keflavik (52 km)
I tager i dag i lufthavnen, hvor jeres lejebil afleveres. Herefter går turen hjemad til Danmark, hvor I ankommer samme dag.

Overnatninger

1 overnatning i Keflavik på guesthouse i eget familieværelse
3 overnatninger i Hvolsvöllur på Adventure Camp i eget familieværelse med fællesbad/toilet
1 overnatning i Vik i lejlighed
1 overnatning i Hofn på hotel i eget familieværelse
2 overnatninger i Reykjavik på hotel i eget familieværelse

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes på udvalgte ugedage afhængig af, hvornår på året I rejser. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke afrejsedatoer.

Gruppestørrelse

Rejsen er udformet som en privat tur. Dog vil der være andre rejsende på dagsturene - disse kan arrangeres som privat ture mod merbetaling.

April - oktober

Pakkeliste

  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Vandresko
  • Badetøj og håndklæde
  • Evt. vejkort
  • Evt. guidebog
  • Internationalt kørekort
  • Kreditkort

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Keflavik t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Ture og oplevelser ifølge program
  • 9 dages billeje inkl. fri kilometer, kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til attraktioner/nationalparker
  • Parkeringsafgifter
  • Leje af udstyr på dagsture som f.eks. skalbukser og jakke samt frokost

Prisbemærkning

Børnepriser gælder for børn op til 12 år.

Børn kan som udgangspunkt fint deltage på denne tur, men da det er meget individuelt, hvad hvert barn har af temperament og fysiske formåen, anbefaler vi, at du tager en snak med din rejsekonsulent for dybere sparring.

Minimumsalderen for at deltage på gletsjerturen er 8 år. Denne kan alternativt udskiftes med anden oplevelse som eksempelvis en superjeep tur.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top