Masai Mara er den enorme savanne, der ligger i landets sydvestlige hjørne og grænser op til Serengeti sletten i Tanzania. I hele Masai Mara har I mulighed for, at opleve et imponerende og varieret antal af vilde dyr - elefanter, bøfler, zebraer, flodheste, antiloper, gazeller, gnuer, giraffer, hyæner, krokodiller og mange flere. Her er rigtig gode chancer for at se løver, og det er ikke et unormalt syn at se dem æde et bytte. I kan også være heldige at spotte geparder og leoparder.
Jeres rejse slutter ved de vidunderlige strande ved Diani Beach, hvor I kan nyde livet og vaske safaristøvet af i det Indiske Ocean. Jeres villa har egen kok tilknyttet.
Få information og fakta om Kenya her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Kenya her
Safari i Masai Mara gennemføres året rundt. Generelt er det lettere at observere dyrelivet i parkerne i tørtiden fra sidst i juni til oktober og fra januar til marts. Den ultimative attraktion er uden tvivl den årlige vandring af gnuer og zebraer i juli og august. I kæmpe flokke på flere hundrede tusinde vandrer de nordpå fra Serengeti i Tanzania over floden til Kenya på jagt efter friskt græs – i oktober flytter de sig den modsatte vej.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Nairobi, Kenyas hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være 1-2 mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Nairobi
I Nairobi bliver du hentet i lufthavnen af vores chauffør og kørt til Wildebeest Eco Camp. Resten af dagen til fri disposition.
3. dag: Oplev det bedste af Nairobi
Efter morgenmaden skal du rundt i Nairobi og vi tager dig til følgende steder i Kenyas hovedstad:
- Elefantbørnehjem: Du besøger Sheldrick Elephant Orphanage, der er hjemsted for forældreløse elefantunger, som bliver forberedt på at blive sat ud i den vilde natur igen.
- Girafcenter: Dagen inkluderer også et besøg på AFEW Giraffe Centre, hvor I fra en balkon i 1. sals højde kan få lov at håndfodre – og endda kysse! – Rotchilds giraffer, der er en truet race i Kenya. I dag er Lake Nakuru National Park et af de få steder, hvor de kan opleves i det fri. Rotchilds kan kendes på deres lange hvide ”strømper”, der går helt op til knæene i modsætning til Masai girafferne, der kun har hvide ”ankelsokker”. Centret rummer desuden en informativ udstilling om giraffer og en lille café. Lokal engelsktalende guide.
- Kazuri smykke- og keramikværksted: Du besøger også Kazuri Bead Workshop. Kazuri-projektet startede i 1975, og skulle være med til at hjælpe enlige mødre med at tjene lidt penge, så de kunne forsørge sig selv og deres børn. Kvinderne håndmalede smykker og keramik og solgte det. Projektet er nu blevet så populært, at der er over 200 kvinder ansat, og deres varer sælges i hele verden. Alt er lavet i hånden, og det er utrolig spændende at opleve kvindernes færdigheder. Lokal engelsktalende guide.
- Karen Blixens hus: Turen tager jer videre til Karen Blixens afrikanske hus, der ligger 20 km vest for Nairobi og er en af hovedstadens største attraktioner. I 1985 blev baronessens hus lavet om til et museum i anledningen af filmatiseringen af den nu berømte film ”Out of Africa”, der har Meryl Streep og Robert Redford i hovedrollerne. Nogle af møblerne og malerierne er ægte, mens meget af husets inventar er rekvisitter fra filmen. Der bliver tid til at gå en lille tur i den smukke park, der har udsigt til Ngong Hills.
Dagsturen ender tilbage på Wildebeest Eco Camp. (
M)
4. dag: Nairobi - Masai Mara Nationalpark - Safari
Efter morgenmaden er der afgang fra Nairobi i retning af Masai Mara Nationalpark. I nyder en frokost på midtvejen - en køretur på ca. 6 timer. I ankommer til jeres safaricamp hen på eftermiddagen. Jeres overnatning er placeret 7-8 min. fra parksen syd-østlige indgang. I sover i komfortabelt i stationære telte med senge, eller i hytter. Jeres base for de næste tre overnatninger er iblandt de bedre budgetsteder omkring Masai Mara. Eftermiddagen er afsat til jeres første safari i den store Masai Mara Nationalpark. Her venter der smagsprøver på parkens fantastiske dyreliv og afvekslende, bakkede landskab. Efter safarien vender I tilbage til campen og spiser aftensmad. Resten af aftenen er til fri disposition. Overnatning i stationære safaritelte ved Masai Mara Nationalpark. (
M,
F,
A)
5-6. dag: Safari i Masai Mara
Dagene er sat af til, at køre rundt og observere de vilde dyr i reservatet. Det er en god ide at starte ud tidligt om morgenen, hvor chancerne for at se løver, geparder og leoparder er størst. Kenyas førende safarireservat, Masai Mara, er en fortsættelse af Serengeti sletten og verdensberømt for den enestående og spektakulære migration (vandring) bestående af hundredtusindvis af gnuer og zebraer. Fra slutningen af juli begynder de, at ankomme til Masai Mara i deres søgen efter føde. I oktober er græsset spist op, og de starter vandringen retur til Serengeti. Masai Mara er også rig på fastboende dyr med over 95 forskellige arter. Disse inkluderer ”The Big five”; elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn, men samtidig også giraffer, flodheste, hyæner og utallige antiloper. Reservatet har desuden et fantastisk rigt og varieret fugleliv med over 480 arter. Middag og overnatning i campen. (
M,
F,
A)
7. dag: Retur til Nairobi
Efter morgenmad og dagens morgensafari, tager I tilbage til Nairobi, hvor I ankommer sen eftermiddag. Undervejs har I mulighed for at besøge en lokal Masai landsby. Dette besøg koster omkring $25 per person, som betales til de lokale masaier i landsbyen. Overnatning i Nairobi på Wildebeest Eco Camp i safaritelte med privat toilet og bad tilknyttet. (
M,
F)
8. dag: Nairobis kultur og fly til Mombasa
Den første del af dagen har I på egen hånd i Nairobi. I kan eksempelvis besøge Kibera, som er det største slumkvarter i Afrika syd for Sahara. Kenyas 42 stammer er alle repræsenteret i Kibera, hvilket er årsagen til områdets kulturelle og historiske mangfoldighed. I kan besøge nogle af de små organisationer, der arbejder for at forbedre livet for de mange mennesker, der bor i Kibera (Turen skal købes lokalt). Om eftermiddagen tager I fly fra Nairobi til Mombasa. I ankommer til Mombasa Lufthavn sidst på formiddagen. Her møder I vores chauffør, som kører jer videre til Diani Beach, en køretur på ca. halvanden time. Efter ankomst indkvarteres i jeres villa og ser hotellet som skal være jeres hjem de næste syv dage. Resten af dagen har I på egen hånd, og I kan eksempelvis tage ud og snorkle og nyde strandlivet. Obs. I kan vælge at flyve om morgenen, såfremt det passer bedre ind i rejsen. (
M)
9. - 14. dag: Egen villa ved Diani Beach og oplevelser på egen hånd
Nyd dagene med afslapning ved jeres villa og/ eller gå lange ture ved den smukke strand, Diani Beach. Der findes mange udflugtsmuligheder fra Diani Beach, heriblandt cykel og bådture. En af de store oplevelser finder I efter en lille times køretur syd fra Diani Beach. Her kan I besøge Kisite Marine Park på en bådtur. Marine-reservatet er kendt for Kenyas bedste undervandlivs, hvilket gør det til et ideelt sted at snorkle. Vi anbefaler at denne tur bookes hjemmefra pga. antallet af deltagere. Forhør dig gerne hos din rejsekonsulent.
Der er inkluderet en personlig kok i prisen under jeres ophold i egen villa. Kokken kan være behjælpelig med at købe mad og tillrettelægge jeres måltider.
OBS: Maden er ikke indkluderet i opholdet og skal aftales løbende med kokken efter ankomst.
15. dag: Afrejse fra Mombasa
Dagen er til fri disposition. I bliver hentet på Diani Beach og kørt til lufthavnen i Mombasa. Tidspunktet afhænger af jeres oversøiske fly. Fra Mombasa flyver I tilbage til Nairobi, og derfra videre tilbage til Danmark.
16. dag: Ankomst Danmark
Efter en begivenhedsrig rejse i Kenya ankommer I til Danmark.
Der er kommet en ny lov omkring plastikposer. Det betyder at per d. 1 juni 2019 er det ikke længere tilladt at medbringe plastikposer til Kenya, Tanzania og Rwanda.
Det betyder i praksis at myndighederne har ret til at tjekke backpacks eller kigge nærmere i din baggage for plastikposer.
Der står i øvrigt i meddelsen fra regeringen, at personer kan risikere bøder og i særlige alvorlige tilfælde, at et brud på loven omkring medbringelse eller ved import af plastikposer kan give fængselstraf.
Bemærk, at programmet er til jeres inspiration. Vi tilpasser meget gerne turen så den passer til jeres behov. Det er muligt at vælge ekstra oplevelser eller tilvælge Zanzibar istedet. Forhør dig gerne hos en af vores rejsekonsulenter.
Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsiking hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter.