Cuba er en tidslomme. Det er blevet sagt mange gange, og der er virkeligt noget om snakken. I vil føle jer sendt 60 år tilbage i tiden med det samme I sætter fod på cubansk jord. Jeres rejse starter i Havana, hvor bybilledet emmer af nostalgi, med de gamle, smukke huse og amerikanerbilerne på vejene. For at gøre starten på jeres rejse så behagelig som mulig, er der arrangeret transport fra lufthavnen og ind til jeres hotel. Tiden i Havana byder på en dagstur rundt i den gamle bydel, men ellers står det jer frit for hvad I ønsker at bruge dagene på.
Efter tre overnatninger i Havana går turen videre mod en anden verden, nemlig den lille landsby Viñales, der ligger i det vestligste Cuba, i Piñar del Rio regionen. Tempoet bliver skruet helt i bund i Viñales, der er omgivet af limstensklipper og tobaksplantager. Her vil I opleve hestevogne på vejene og marker, der bliver pløjet på gammeldags manér. Nyd nogle afslappende dage her og tag på opdagelse i den skønne natur der omgiver byen til alle sider - og hvis I er heldige, kan I desuden komme på besøg på en af de lokale tobaksfabrikker.
Når I rejser til Cuba kan I ikke komme udenom et besøg i Trinidad, som er på UNESCO's verdensarvsliste. Byen emmer af sjæl og romantik og blot det at gå rundt i de smukke, brostensbelagte gader er en oplevelse i sig selv. For at give turen lidt kant, skal I i Trinidad ikke bo på hotel, men på et såkaldt Casa Particular, hvor I bor hjemme hos lokale. På dén måde kommer I helt tæt på lokalbefolkningen og den cubanske kultur og levemåde. Tiden i Trinidad byder desuden på en guidet gåtur rundt i det historiske centrum.
Sidste stop på jeres familierejse er feriebyen Varadero, på den nordlige kyst. Her har I hele fire nætter på et All Inclusive hotel og dagene kan I bruge til lige det I har lyst til. Tag på opdagelse i området, benyt jer af de mange faciliteter på jeres hotel, eller brug blot tiden på at slappe af på en lækker, caribisk strand inden turen atter går tilbage til Danmark og hverdagen.
Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her
Cuba har subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Cuba er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Havana
I dag er der både afrejse fra Danmark og ankomst til Cuba, da I flyver mod urets retning på vejen hertil. Ankomst til Cuba vil typisk være sent på eftermiddagen, men dette kan variere meget, alt efter hvilket flyselskab I flyver med.
Efter ankomst til Havana Lufthavn vil I blive mødt af en chauffør, der kører jer ind til jeres hotel i det centrale Havana. Resten af aftenen er på egen hånd.
2. dag: Rundtur i Old Havana
Dagen i dag starter med en guidet gåtur rundt i den gamle bydel, hvor I vil opleve nogle af de mest populære seværdigheder og samtidig danne jer et billede af de store kontraster der er fra bydel til bydel. Cuba har en spændende historie, som I også vil høre mere om på denne tur. Resten af dagen er på egen hånd.
Overnatning på hotel. (
M)
3. dag: Havana på egen hånd
Denne dag har I helt på egen hånd, så I bestemmer selv hvad der skal ske. I kan tage en slentretur langs Malecón, tage tilbage til den gamle bydel og besøge La Floridita - Ernest Hemingways gamle stamsted - eller lære mere om den cubanske historie på Revolutionsmuseet.
Overnatning på hotel. (
M)
4. dag: Havana til Viñales
Efter morgenmad er der arrangeret en transfer til jer, fra Havana til Viñales, der ligger i det vestlige Cuba, i Piñar del Rio provinsen. Turen hertil tager ca. 3-4 timer.
Overnatning på hotel. (
M)
5. dag: Viñales på egen hånd
Viñales er en hyggelig, lille landsby, hvor tiden nærmest står stille. Her bliver markerne stadig pløjet på den gode, gammeldags måde og det er ikke unormalt at se hestevogne køre rundt på vejene. Dagen i dag er på egen hånd og det er oplagt at tage på en cykel- eller gåtur rundt i området for bl.a. at opleve tobaksmarkerne der omringer byen. Det kan desuden anbefales at besøge de unikke limstensklipper der ligger spredt rundt omkring i Viñales dalen.
Overnatning på hotel. (
M)
6. dag: Viñales til Trinidad
I kan ikke rigtigt komme udenom et besøg i Trinidad når I tager til Cuba. Denne smukke, romantiske by er et must på enhver rejse hertil, og denne rejse er selvfølgelig ingen undtagelse. Efter morgenmaden bliver I hentet og kørt de 6-7 timer det tager, at komme fra Viñales til Trinidad. For at få den 'autentiske, cubanske oplevelse' er der i Trinidad arrangeret overnatninger til jer på et casa particular. Det er lokale, der lejer et eller flere værelser ud i deres egne huse, som man kan bo i under sit ophold. Typisk vil det ikke være muligt at bo hele familien i samme casa particular, men i Trinidad ligger de relativt tæt på hinanden, så I ikke skal bo med for lang en afstand til resten af familien. Resten af dagen i Trinidad er på egen hånd. (
M)
Overnatning på casa particular.
7. dag: Guidet tur i Trinidad
Dagen starter med en guidet tur rundt i Trinidad, hvor I vil høre mere om byens fascinerende historie. I kommer forbi Plaza Mayor og der vil være et besøg på Museo Romántico. Her er entréen dog ikke inkluderet. Når I alligevel er ude i byen med jeres guide, så glem ikke at smage den lokale drink, Canchanchara.
Overnatning på casa particular, uden måltider.
8. dag: Trinidad på egen hånd
I dag kan I opleve Trinidad på egen hånd. Hvis I ikke fik nok af byens betagende centrum kan I tage tilbage hertil, eller I kan tage ud til Playa Ancon, som ligger en kørt køretur fra byen.
Overnatning på casa particular, uden måltider.
9. dag: Trinidad til Varadero
Sig 'på gensyn' til historiske Trinidad og sæt kursen mod badeferie. I dag går turen nemlig nordpå, til strandbyen Varadero, som er jeres sidste stop på turen. Her skal I tilbringe de sidste 4 nætter på et All-inclusive resort. Turen hertil tager ca. 4 timer.
Overnatning på hotel. (All-inclusive på resortet i Varadero)
10.-12. dag: Varadero på egen hånd
Den sidste tid på jeres rejse er uden planlagte arrangementer, så det står jer helt frit for hvad I vil bruge tiden på i Varadero. I kan tage på oplevelse i området, benytte jer af resortets faciliteter eller I kan slappe af på en skøn, caribisk strand og lade batterierne op inden der igen står hverdag på programmet.
Overnatning på hotel (All-inclusive)
13. dag: Varadero til Havana Lufthavn og hjemrejse
Det er på tide at sige 'på gensyn' til skønne Cuba. Efter morgenmaden bliver I kørt fra resortet i Varadero til Havana Lufthavn, i god tid til at kunne nå check-in og alt det andet praktiske inden I atter vender næsen hjemad. (
M)
14. dag: Hjemkomst til Danmark
I ankommer til Danmark igen efter en dejlig ferie på Cuba.