På denne tur kommer I på et unikt eventyr rundt i Thailand.
Eventyret starter i Bangkok, hvor I kan besøge lokale og pulserende markeder, opleve klongerne, og lade roen falde over jer ved de smukke buddhistiske templer. Herefter går turen til Khao Laem-søen, hvor I i tre dage udforsker området og lever livet ombord på en husbåd. Her oplever I det lokale liv i landsbyerne, vandrer i junglen, bader i søen eller nyder en tur i en af bådens kajakker. Kun ganske få rejsende besøger dette område af Thailand, og kun få rejsebureauer har tilladelse til at sejle rundt med husbåd på Khao Laem. Turen er meget velegnet for familier med børn, da husbåden danner en tryg og behagelig base for de eventyrlige oplevelser.
Rejsen afsluttes med en dejlig standferie i tropiske omgivelser den på den skønne ø Koh Kood. Øen ligger 325 kilometer sydøst for Bangkok, i Koh Chang National Marine Park, blandt 47 perler af småøer, der tilsammen danner et uspoleret og billedskønt øhav. Du bliver indlogeret på Koh Kood Beach Resort - et af Jysk Rejsebureaus favoritresorts.
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Turen kan gennemføres året rundt. Den bedste periode er fra november til februar, hvor det er tørt og temperaturen lavest - dagtemperaturen ligger omkring 30 grader. Fra marts til maj kan temperaturen være højere. I perioden maj til november er vejret noget omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger. På Koh Kood er det vejrmæssigt bedste tidspunkt at besøge øen i vores vinterhalvår mellem oktober og maj.
1. dag: Afrejse fra Danmark
Turen starter med afrejse fra Danmark med kurs mod Bangkok.
2. dag: Ankomst Bangkok og transfer til jeres hotel
Ved ankomsten til Bangkok bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel, som har en meget central og bekvem beliggenhed tæt ved floden. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Bangkok. Vi kan anbefale I spiser på restauranten Harmonique, der ligger i gåafstand til jeres hotel. Overnatning Centre Pointe Silom
3. dag: På flodtur i Bangkoks kanaler
Idag skal I fra morgenstunden på en spændende halvdags Klong-tur på de smalle kanaler bag facaden af millionbyen, hvor I sejler i longtail båd og oplever det lokale dagligliv.
Eftermiddagen kan I bruge på at slappe af ved poolen eller gå på opdagelse i lokalområdet.
Overnatning Centre Pointe Silom (
M)
4 - 5. dag: Bangkok på egen hånd
I har hele dagen på egen hånd i Bangkok. Tag på opdagelse i byen, hvor mange spændende oplevelser venter jer. Gå ikke glip af Grand Palace, Wat Po, China Town, Lumpini Park eller Chatuchak weekendmarked. Har I behov for inspiration, har vi masser af gode forslag til spændende oplevelser. Jysk Rejsebureau anbefaler en cykeltur bag byens facade.
Overnatning på Centre Pointe Silom(
M)
6. dag: Transfer til Khao Laem søen
I forlader idag Bangkok og kører op mod den idylliske Khao Laem sø, hvor I tjekker ind i jeres lækre kahytter først på eftermiddagen. Der er indlagt frokost stop undervejs. Båden stævner ud på søen og I kan nyde den første af mange magiske solnedgange fra dækket inden der serveres lækker aftensmad.
Overnatning på husbåd (
M,
F,
A)
7. dag: Udforsk søen i kajak, vær med til at lave mad og besøg landsby
I kan efter morgenmaden udforske søen i en af husbådens kajakker eller snuppe en svømmetur inden båden sejler mod det smukke område Pilog. Undervejs kan I være med til at forberede jeres frokost i køkkenet, hvor der fremtrylles en fantastisk papaya salat og grilles kyllingekød. Før I kan læne jer tilbage og nyde maden, besøger I Bo Ong landsbyen, hvor I får et indblik i det daglige landsbyliv langt væk fra alfar vej. I kan også se den hellige pagode som kan besøges via en gangbro - dog er det kun mænd, der har adgang til selve området ved pagoden. Tilbage på båden sejler I mod Pilog, hvor søen bliver smallere og klipperne rejser sig majestætisk omkring bredden. Kigger I mod vest kan I nyde solnedgangen over Burmas bjerge.
Overnatning på husbåd (
M,
F,
A)
8.dag: Tid at sige farvel til husbåden
Det er tid til en sidste kajak tur og et forfriskende dyp i søen inden båden sejler sydpå til stedet, hvor I skal afmønstre. I nyder en lækker frokost inden turen går tilbage til Bangkok hvor I ankommer først på aftenen. Der vil være stop undervejs, hvos I kan handle lidt snacks.
Overnatning på Centre Pointe Silom(
M,
F)
9. dag: Afgang til tropeøen Koh Kood
Der er tidlig afgang fra Bangkok med minibus til Trat. I ankommer til Laem Sok kajen over middag, hvorfra færgen til Koh Kood afgår. Først på eftermiddagen ankommer I til Koh Kood Beach Resort, hvor I kan nyde livet og slappe af i skønne tropiske omgivelser - resortet har en hyggelig og familiær atmosfære. Her tilbringes de kommende fire nætter. (
M)
10.-12. dag: Koh Kood
De næste dage står den på ren afslapning på Koh Kood.
Koh Kood Beach Resort har en god privat badestrand lige ned til den lille palmeklædte bugt, Klong Mat, der er opkaldt efter den nærliggende fiskerlandsby. Resortets faciliteter inkluderer en dejlig swimmingpool, gratis udlån af kajakker, snorkeludstyr samt gratis internetadgang i restauranten. Her serveres et bredt udvalg af gode og billige thai-retter samt seafood og et mindre udvalg af europæisk mad. I restauranten kan I nyde solnedgange over havet. Hvis vejret tillader det, arrangeres der dagligt ture til en fiskerlandsby Vejnettet er endnu ikke fuldt udbygget, men det er også en god oplevelse at leje en scooter eller booke en taxa og køre rundt til nogle af de små hyggelige fiskerlandsbyer på øen, hvor du kan købe nyhøstede ananas og vandmeloner. (
M)
13. dag: Transfer fra Koh Kood til lufthavnen
I sejler fra Koh Kood til fastlandet, hvorfra I hentes og bliver kørt til lufthavnen. For at undgå stress er det bedst, hvis jeres fly afgår om aftenen, alternativt kan vi arrangere en overnatning i Bangkok inden hjemrejsen.
14. dag: Ankomst København
Ankomst til Danmark.