Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
47 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 48.950,-
FRA 1.250,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Det fantastiske ved New Zealand er, at naturen er så alsidig. I kan opleve høje, sneklædte bjerge, imponerende fjorde, lækre sandstrande, spruttende gejsere og enorme vulkaner - og alt sammen inden for en overskuelig afstand. Landet byder på oplevelser for folk i alle aldre, og er utroligt nemt at udforske på egen hånd og i eget tempo i en camper.

Når I er på kør-selv ferie er friheden i højsædet. I bestemmer selv ruten og tempoet for rejsen, og kan stoppe lige præcis når og hvor I har lyst. I slipper ligeledes for at pakke jeres ting ud og ind i ét væk. Efter en dag på vejen fyldt med oplevelser, kører I bare ind på en campingplads - og hjemmet er klar til natten med det samme. Ofte er der legepladser, pool samt en masser gode fællesområdet på de New Zealandske campingpladser.

Vi har inkluderet de tre første nætter i Auckland, samt den sidste nat i Christchurch, så I kan ankomme i ro og mag, og ikke behøver haste til lufthavnen den sidste dag.

Efter at have oplevet New Zealand, så har i en hel uge i skønne Sydney. Det er oplagt at tage byen med, når I nu alligevel er på de kanter. Sydney byder på en masse spændende oplevelser som f.eks. Utzons Operahus, Bridgewalking på ikoniske Harbour Bridge eller spot seje surfere ved Bondi Beach. Med sin belligenhed ved vandet føles Sydney som en åben storby, med grønne parker og smukke kyststrækninger der indbyder til gåture langs vandet eller en dukkert.

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november - april. Samme periode er oplagt for et besøg i Sydney, der dog sagtens kan besøges hele året.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
I dag er der afrejse fra Danmark. Turen til New Zealand tager i omegnen af 23-26 timer, og I vil derfor bruge den første nat af jeres rejse på at komme halvvejs rundt om jorden.
2.-3. dag: Ankomst til Auckland og tid på egen hånd
I dag ankommer I til Auckland, New Zealands største by. Her er der arrangeret to nætter på et centralt beliggende hotel, så der er tid til at komme jer over jetlag og desuden komme på oplevelse i skønne Auckland. Der er ikke arrangeret aktiviteter eller ture i Auckland, så tiden i storbyen er helt på egen hånd. Tag en gåtur ned til den hyggelige marina, se byen fra oven i Sky Tower ognyd den smukke udsigt eller hop med på en havnerundfart.
4.-37. dag: På campereventyr i New Zealand
Efter to dage i New Zealands største by henter I jeres autocamper, og sætter kursen mod fantastiske oplevelser i naturskønne New Zealand. I har 5 uger med camperen, hvilket giver jer god til både at udforske Nord og Sydøen i New Zealand. Det er individuelt hvordan man vælger at planlægge sin rute, og dermed hvor mange kilometer man tilbagelægger på rejsen. Et godt bud, hvor man ser rigtig meget af hele New Zealand, uden dog at komme ud i alle landets kringelkroge, vil være at man kører ca. 3.500 - 4.000 km- Det giver ca. 100 - 115 km pr dag, så der er god tid til at opleve New Zealand i et tempo, der matcher en rejse med baby / mindre barn. Herunder finder I et lille udpluk af de oplevelser, der er i vente på en rejse til New Zealand:
  • Besøg Aucklands museum for Transport og Teknologi (MOTAT) - et hit hos børn og barnlige sjæle
  • Stå på spidsen af New Zealand ved Cape Reinga
  • Gå en tur blandt de majestætiske og nærmest spirituelle Kauritræer i Waipoua Forest
  • Find skovlen frem og grav din egen hot pool på Hot Water Beach, Coromandel Peninsula
  • Tag på en underjordisk sejltur i de fascinerende Glowworm Caves, Waitomo
  • Følg i hobbitternes fodspor i Hobiton, ved Matamata
  • Hop på den tohjulede og udforsk eventyrlige Whakarewarewa Forest ved Rotorua
  • Oplev vaskeægte maorikultur og boblende mudderbade i Rotorua
  • Tag på vandretur blandt vulkaner i Tongariro Nationalpark
  • Lær om New Zealandsk kultur og historie på Te Papa Nationalmuseum i Wellington
  • Oplev Abel Tasman Nationalpark til lands og til vands
  • Se de imponerende Frans Jozef eller Fox gletsjere
  • Oplev den forunderlige verden i Puzzling World i Wanaka, og prøv bl.a. kræfter med den store labyrint
  • Tag på et dagscruise i fantastisk smukke Milford Sound
  • Spænd cykelhjelmen og tag på udflugt på Otago Rail Trail
  • Brug et par timer på at dåne over den betagende Lake Tekapo
  • Snorkel med delfiner eller tag på whale watching ved Kaikoura
  • New Zealand byder på et hav af oplevelser for folk i alle aldre, og ovenstående er blot et lille udpluk af herlighederne.
38. dag: Aflevering af autocamper i Christchurch
I afleverer jeres autocamper ved Christchurch lufthavn, og tager den sidste nat på et hotel lige ved lufthavnen. Så får i en nem afrejse den næste dage mod Austaliens skønne metropol, Sydney.
39. dag: Fra Christchurch til Sydney
I finder selv den korte vej til lufthavnen i Christchurch, og flyver derfra til Sydney. Ved ankomst til Sydneys internationale lufthavn kan i tage taxa eller offentlig transport til jeres hotellejlighed ved Manly Beach i Sydney.
40.-45. dag: Oplev Sydney
I skal bo i det dejlige Manly Beach område, der ligger nord for centrum af Sydney. Her finder I en skøn strand, hyggelige butikker, caféer, restauranter samt en rolig atmosfære, der passer perfekt til et ophold på en uge i en af verdens fedeste byer, Sydney. Fra Manly Beach er det utrolig nemt at komme til centrum af Sydney, for at udforske den skønne byen. I tager blot "Mnaly Beach" færgen, der på ca. 20 minutter bringer jer helt ind til centrum af Sydney ved Circular Quay. Ud over de oplagte sights i Sydney kan vi anbefale at i bruger noget tid på følgende:
  • Se Sydney fra oven ved Pylon Lookout - et billigere alternativ til bridgewalking på Sydney Harbour Bridge
    • Gå en tur langs kysten i Sydney Harbour National Park
      • Se Bondi Beach og gå denne smukke tur: Coogee Coastal Walk
        • Gå en tur i det spændende og kreative kvarter, Surry Hills
          • Tag på The Glenmore Hotel og nyd en øl i deres klassiske pub med udsigt fra tagterrassen
            • Tag på Jimmy’s Rooftop og nyd en kølig drink eller en god burger til frokost
46. dag: Fra Sydney mod Danmark
I dag er der afrejse fra Sydney til Danmark. I finder selv til lufthavnen i Sydney, så det matcher med jeres flyrejsen hjem.
47. dag: Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en både oplevelsesrig rejse med autocamper i New Zealand, og storbyoplevelser i Sydney.-

Overnatninger

2 overnatninger I Auckland - Hotel Grand Chancellor Auckland
34 overnatninger i autocamper - Apollo Euro Plus
1 overnatning i Christchurch - Sudima Christchurch Airport
7 overnatninger i Sydney - Manly Paradise Motel & Apartments

De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til budget eller standardklasse hoteller og luksusresorts.

Bemærkninger

På denne rejse har vi valgt en Apollo camper, der er en god mellemkategori inden for udlejningscampere i New Zealand. Jysk Rejsebureau samarbejder med forskellige autocamperudbydere i New Zealand, f.eks. Maui, Britz, Star RV, Mighty mfl. Vi har derfor gode muligheder for at tilbyde alternative løsninger til jeres rejse, hvis I ønsker en anden autocamper.

Bemærk, at I de fleste nætter skal køre ind på en campingplads for at overnatte i jeres autocamper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i New Zealand. Der findes dog gratis campingpladser visse steder, som dog er helt uden faciliteter, og som desuden kræver, at camperen har toilet. Udgiften til campingpladserne er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen.

Gode ting at medbringe hjemmefra

Medbring gerne klapvogn, bæresele, autostol og rygsæk eller duffelbag. De fleste flyselskaber tillader, at I medbringer en sammenklappelig klapvogn ud over jeres almindelige indtjekkede bagage. I storbyerne er klapvognen ofte praktisk i hverdagen, mens en bæresele anbefales på til naturoplevelser, hvor den giver større fleksibilitet og gør det nemmere at komme rundt.
En anden anbefaling er at rejse med rygsæk eller duffelbag, da det giver jer mulighed for at have bagagen på ryggen og hænderne fri – enten til at bære jeres barn eller til at manøvrere klapvognen, og de er desuden nemmere at pakke i camperen.


Mad og babymad

New Zealand og Sydney har et stort udvalg af supermarkeder og købmandsforretninger, hvor I nemt kan købe babyvenlige produkter som grød, smoothies, yoghurt og bløde grøntsager, som I kender hjemmefra. På restauranter og caféer er det, ligesom i Danmark, normalt at have en baby / mindre barn med, og mange restauranter og caféer er desuden meget hjælpsomme og vil gerne sammensætte en enkel babyvenlig ret eller tilbyde kogende vand til grød og modermælkserstatning.


Bleer og babyprodukter

Bleer og babyprodukter kan købes overalt i New Zealand og Sydney. Det betyder, at I ikke behøver at medbringe store mængder hjemmefra og kan rejse mere let og fleksibelt.


Sundhedssystemet

Sundhedssystemet i både New Zealand og Sydney er godt, især i større byer og turistområder, hvor private hospitaler og lægeklinikker findes. Der er mange apoteker begge steder, hvilket giver tryghed, når du rejser med en baby / et mindre barn.


Transport

I New Zealand rejser I med camper – det er en helt oplagt rejseform med baby / mindre børn, så længe man ikke planlægger ruten alt for stramt med lange kørestræk. I har så at sige ”et hus på hjul”, og skal ikke tænke på at pakke jeres ting ind og ud, og rejsetempoet sætter i helt selv. Pauserne på køreturene bliver til oplevelser, og mad og drikke er lige ved hånden i camperens køleskab. De New Zealandkse campingpladser er flotte og ofte med mange faciliteter, som bl.a. pool og legepladser.


Rejsesenge og hotelfaciliteter

Langt de fleste hoteller i både New Zealand og Sydney tilbyder babysenge på forespørgsel. Dog kan det ikke altid garanteres, så hvis en babyseng er essentiel, anbefales det at medbringe en foldbar rejseseng.




Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag.

November - april

Pakkeliste

  • Kreditkort
  • Internationalt kørekort
  • Varmt tøj til evt. kølige aftener
  • Vandtæt jakke
  • Gode sko til let vandring
  • Letvægsklapvogn
  • Bæresele
  • Evt. Autostol
  • Bamse som baby føler sig tryg ved
  • Babydyne
  • Vådservietter

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Auckland // Christchurch - Sydney // Sydney - Danmark, inkl check in bagage
  • Program som beskrevet ovenfor
  • Overnatninger og måltider ifølge program
  • 35 dages leje af 3-personers autocamper fra Auckland til Chritschurch inkl. kasko- og ansvarsforsikring og 0 kr. i selvrisiko, fri kilometer, ekstra chauffør.
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Brændstof til autocamperen
  • Udgift til campingpladser
  • Måltider og drikkevarer der ikke er nævnt i programmet
  • Envejsleje på camper, cirka NZD 200,-
  • Leje af evt. barnesæde(r) (lovpligtigt i NZ)
  • Road User Surcharge (ca. 8 NZD pr. 100 km)
  • Indrejsetilladelse til New Zealand

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top