Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
35 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 22.995,-
14.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Denne rejse er en skøn kombination af oplevelser og afslapning. Både New Zealand og Thailand er meget rejse- og børnevenlige lande, og I får det bedste af to meget forskellige verdener og rejseoplevelser på denne tur.

Rejsen starter med to nætter i Auckland, på et centralt beliggende hotel. Herefter begiver I jer på egen hånd rundt i landet i jeres autocamper. Når I er på kør-selv ferie er friheden i højsædet. I bestemmer selv ruten og tempoet for rejsen og kan stoppe lige præcis når og hvor I har lyst. I slipper ligeledes for at pakke jeres ting ind og ud i ét væk. Efter en dag på vejen, kører I bare ind på en campingplads - og hjemmet er klar til natten med det samme. Ofte er der legepladser og masser af andre børnefamilier på campingpladserne, så børnene vil med sikkerhed møde nye venner, mens de voksne kan nyde et glas vin i solnedgangen.

Efter en lille måned med fuld skrald på oplevelserne i fantastiske New Zealand, sætter I kursen mod Thailand, hvor der står solferie på programmet. Her vil I tilbringe et par dage i Bangkok inden turen går til Koh Kood, hvor I skal nyde hele 5 nætter på dejlige Koh Kood Beach Resort. Øen er en af de største i Thailand, og alligevel er den stadig en lille, uspoleret perle. Her finder I kridhvide sandstrande og et klart, blåt hav, lige til at dyppe sig i. Har I lyst til at tage på lidt sightseeing, kan I leje små scootere og køre rundt på øen på egen hånd. Det er helt op til jer hvad I bruger dagene på.

I slutter af med en enkelt nat i Bangkok, inden I rejser tilbage til Danmark. Alt i alt, en familietur med fokus på oplevelser og afslapning, i et behageligt tempo.

Få information og fakta om New Zealand og Thailand
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand og Thailand

Bedste rejseperiode

New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november-april.

Thailand kan besøges året rundt. I perioden maj til oktober er vejret dog omskifteligt, og der kan forekomme tropiske regnbyger.

Dagsprogram

Fold program ud
1.- 2. dag: Afrejse fra Danmark og flyvetur
I dag er der afrejse fra Danmark. Turen til New Zealand tager i omegnen af 30 timer og I vil derfor bruge de første 2 nætter af jeres rejse på at komme halvvejs rundt om jorden.
3.- 4. dag: Ankomst til Auckland og tid på egen hånd
Efter en lang flyvetur er det altid dejligt at kunne komme nemt og hurtigt hen til sit hotelværelse. Derfor har vi sørget for de første to nætter på et centralt beliggende hotel i Auckland, så jeres ankomst bliver så behagelig som mulig. Auckland er en dejlig nem by at finde rundt i - brug tiden på f.eks. en gåtur ved den hyggelige marina eller en havnerundfart.
5.- 24. dag: I autocamper rundt i New Zealand
Efter to dage i New Zealands største by, henter I jeres autocamper og sætter kursen mod Christchurch. I har fri kilometer, så I kan sætte ruten helt som I har lyst, men vi er selvfølgelig behjælpelige med gode råd til hvad I skal opleve i New Zealand. Nedenfor kan I se nogle af vores absolutte favoritoplevelser for hele familien:
  • Besøg Aucklands museum for Transport og Teknologi (MOTAT) - et hit hos børn og barnlige sjæle
  • Gå en tur i Auckland Botaniske Have eller på marinaen
  • Find skovlen frem og grav din egen hot pool på Hot Water Beach, Coromandel Peninsula
  • Tag på en underjordisk sejltur i de fascinerende Glowworm Caves, Waitomo
  • Følg i hobbitternes fodspor i Hobiton, ved Matamata
  • Hop på den tohjulede og udforsk eventyrlige Whakarewarewa Forest ved Rotorua
  • Oplev vaskeægte maorikultur og boblende mudderbade i Rotorua
  • Prøv kræfter med Zorbing (fra 6 år)
  • Tag på vandretur blandt vulkaner i Tongariro Nationalpark
  • Lær om New Zealandsk kultur og historie på Te Papa Nationalmuseum i Wellington
  • Oplev Abel Tasman Nationalpark til lands og til vands
  • Gå på opdagelse i de gamle kulminer i Denniston
  • Tag pigskoene på og begiv Jer op på Frans Jozef eller Fox gletsjerne
  • Oplev den forunderlige verden i Puzzling World i Wanaka, og prøv bl.a. kræfter med den store labyrint
  • Tag på et dagscruise i fantastisk smukke Milford Sound
  • Spænd cykelhjelmen og tag på udflugt på Otago Rail Trail
  • Brug et par timer på at dåne over den betagende Lake Tekapo
  • Snorkel med delfiner eller tag på whale watching ved Kaikoura
  • Observér albatrosser og andre vilde dyr på Otago Peninsula
  • Tag på Picnic i Christchurch Botaniske Have eller Hagley Park
New Zealand byder på et hav af oplevelser for folk i alle aldre og ovenstående er blot et lille udpluk af herlighederne.
25. dag: Aflevering af camper
I dag afleverer I jeres autocamper i Christchurch lufthavn og nyder en enkelt nat på hotel inde i byen, inden turen går videre mod Thailand. På den måde skal I ikke haste i lufthavnen og I kan nyde Jeres sidste aften på rejsen med et dejligt måltid mad på en af Christchurchs mange restauranter, eller tage en gåtur i den hyggelige botaniske have.
26. dag: Afrejse fra Christchurch og ankomst til Bangkok
I dag er der både afrejse fra New Zealand og ankomst til Thailand, da I flyver mod urets retning hertil. Ved ankomst til Bangkok er der arrangeret afhentning i lufthavnen og transport ind til Jeres hotel, hvor I skal tilbringe de næste 2 nætter.
27. dag: På oplevelse i Bangkok
En af de bedste måder at opleve Bangkok på, er ved at tage en tur rundt i de små kanaler (klonger) i en longtail boat. Vi har arrangeret en tur til jer, der tager Jer "bagom" Bangkok, hvor I vil opleve det lokale liv på tæt hold og besøge steder i byen som mange ellers ikke selv ville finde frem til. En klongtur er en fantastisk måde at opleve Bangkoks mange kontraster på. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
28. dag: Fra Bangkok til Koh Kood
I bliver hentet på jeres hotel og kørt fra Bangkok til Koh Kood, hvor I skal tilbringe de næste 5 nætter. Turen tager ca. 6 timer, med minivan og færge. Ved ankomst til Koh Kood bliver I indlogeret på Koh Kood Beach Resort i jeres Bali Bungalow, med plads til 4 personer. (M)
29. - 32. dag: Koh Kood på egen hånd
Velkommen til paradisøen Koh Kood. Dagene her er på egen hånd og nyd tiden på den hvide sandstrand, i poolen eller med en stille gåtur rundt på øen, som hovedsageligt er dækket af regnskov. På trods af øens veje, er der ingen offentlig transport, så skal I ud på en større sightseeing, kan I overveje at leje små scootere. (M)
33. dag: Fra Koh Kood tilbage til Bangkok
I dag er der arrangeret transport tilbage til Bangkok. Vi anbefaler altid en sidste nat i Bangkok inden hjemrejse til Danmark. Dette er for at undgå, at man ikke skulle nå sit fly, da turen fra Koh Kood til Bangkok tager i omegnen af 6 timer. I ankommer til jeres hotel hen på aftenen og kan tage ud i byen og nyde aftensmaden på en restaurant eller I kan smage lidt på noget af den lækre streetfood I finder i Bangkok. (M)
34. dag: Sidste dag i Bangkok og hjemrejse til Danmark
Brug den sidste, hele dag i Bangkok på lidt last-minute shopping, eller en tur ud til de seværdigheder I ikke fik set i de første par dage i byen. Sent på aftenen er det tid til at I begiver jer ud i lufthavnen, for atter at sætte kursen mod Danmark. (M)
35. dag: Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en oplevelsesrig rejse til New Zealand og Thailand.

Overnatninger

2 overnatninger på turistklassehotel i Auckland
1 overnatning på motel i Christchurch
20 overnatninger i autocamper
3 overnatninger på turistklassehotel i Bangkok
5 overnatninger på resort på Koh Kood

Bemærkninger

Autocamperen i dette forslag er beregnet til fire personer og indeholder alt nødvendigt udstyr; sengetøj, håndklæder, viskestykker mm. Det er desuden muligt at opgradere til en større eller nyere autocamper mod tillæg, samt forlænge lejeperioden - tag en snak med din rejsekonsulent herom. Ved camperleje er det desuden mest praktisk at medbringe bløde tasker, da de er nemmere at håndtere end hårde kufferter.

I New Zealand er det i øvrigt ikke tilladt at campere hvor som helst, så I vil opleve at skulle betale for en campingplads langt de fleste nætter. Har I en camper med toilet, er det dog muligt at lave freedom-camping visse steder.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag.

November - april

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Let regn- eller skaljakke
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort over New Zealand
  • Kreditkort
  • Lommelygte eller pandelygte

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Auckland // Christchurch - Bangkok - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Transfers ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Ture ifølge program
  • 21 dages leje af autocamper til 4 personer, inkl. al nødvendigt udstyr, kasko- og ansvarsforsikring (forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information) og fri kilometer

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Indrejsetilladelse til New Zealand
  • Udgift til campingpladser
  • Udgift til brændstof
  • Måltider ikke nævnt i program
  • Lommepenge
  • Leje af evt. barnesæde(r) (lovpligtigt i NZ)
  • Envejsleje (ca. 250 NZD)
  • Road User Surcharge (ca. 8,00 NZD pr. 100 km)
  • Eventuelle departure taxes

Prisbemærkning

Priserne er afhængig af afrejsetidspunkt og pladssituation. Tilbuddet er sammensat som inspiration - kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top