Oplev den nordatlantiske saga-ø i egen lejebil. Vi har booket alle overnatningerne på rejsen og sørget for en hvalsafari, så du får alle Islands højdepunkter og kontraster at opleve. At køre i Island er en sand fornøjelse pga. det simple og velfungerende vejnet rundt om øen, med masser af sceniske stop og mulighed for korte og længere vandreture. Oplev enorme lavamarker, aktive vulkaner, Europas største gletsjere, brusende vandfald, verdens ældste aktive gejsere, smukke fjorde, små charmerende landsbyer, springende pukkelhvaler, farverige lunter og meget mere.
Det er muligt at forlænge rejsen med flere stop eller nætter. Overnatningerne er booket på budget hoteller. Overnatningsstandarden kan opgraderes mod merbetaling. Jysk Rejsebureau kan hjælpe med B&B, lodge, hoteller og hostels.
Få information og fakta om Island her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Island her
Det er muligt at rejse til Island hele året rundt. Takket være Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanklima med kølige somre og forholdsvis milde vintre. Om sommeren ligger gennemsnitstemperaturen på 12-20°C. I denne periode er dagene lange, og i juni og juli måned går solen stort set aldrig ned. I januar ligger gennemsnittemperaturen på -1°C, og her er det muligt at opleve nordlyset danse på nattehimlen.
Vejret på Island er meget foranderligt, og du bør være forberedt på uventede vejrforhold.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Island er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Island (92 km)
Afgang fra Danmark om morgenen mod Island med ankomst samme dag. Efter ankomst i lufthavnen afhenter du din lejebil og kører til dit hotel i byen Hveragerdi på Reykjanes halvøen. Området er et geotermisk vidunder, som du får helt ind under huden på en svømmetur i Blue Lagoon. I området finder du masser af fyrtårne, enorme lavamarker og rå kyststrækninger.
2. dag: Fra Hveragerdi via Thingvellir, Gullfoss og Geysir til Vik (310 km)
I dag venter dig nogle fantastiske oplevelser ved tre af Islands største attraktioner: Thingvellir National Park, Gullfoss og Geysir. Disse tre must-sees går under navnet Golden Circle. Første stop er ved Thingvellir National Park, hvor du kan opleve sprækken mellem kontinentalpladerne. Det var også her, at verdens ældste parlament blev dannet i år 930. Fra Thingvellir går turen til Islands smukkeste vandfald, Gullfoss. Her kan du vandre til forskellige udkigspunkter og nyde den imponerende natur. Sidste stop på dagen er ved Geysir, et geotermisk område med varme kilder, boblende mudder og kraftfulde gejsere. Fra Geysir går turen langs den sydlige kyst via vandfaldene Skogafoss og Seljalandsfoss til den hyggelige kystby Vik. Vik er kendt for sine lavastrande og Myrdalsjokull gletsjeren. (
M)
3. dag: Fra Vik via Vatnajökul og Jokulsarlon til Höf (163 km)
Fra Vik går turen over Mýrdalssandur sletten og golde lavamarker til Skaftafell. Her kan du snøre vandrestøvlerne og tage på opdagelse i Europas største nationalpark Vatnajökul. Der er masser af smukke udsigtspunkter til den enorme Vatnajökull gletsjer. Med trætte ben kører du mod dit hotel lidt udenfor Höf. (
M)
4. dag: Fra Höf via Djupivogur og Reydarfjordur til Egilsstadir (351 km)
I dag venter dig en scenisk køretur langs Islands østkyst med sine høje bjerge, lange fjorde og små fiskersamfund. Første stop på dagens køretur er ved den smukke gletsjerlagune Jökulsárlón. Her flyder isbjerge rundt i lagunen med Vatnajökull gletsjeren i baggrunden. Det er muligt at tilkøbe en bådtur i lagunen som får dig helt tæt på de enorme isbjerge. Du kan også lave en d-tour til Borgarfjarðarhöfn, hvor du fra maj-august kan opleve søpapegøjer. Du overnatter i byen Egilsstadir. (
M)
5. dag: Fra Egilsstadir via Dettifoss og hvalsafari i Húsavík til Myvatn (310 km)
Fra kysten går turen mod vest igennem højlandets ørkenlandskab. Gør stop ved det mægtige vandfald Dettifoss, hvor der er gode muligheder for at vandre. Fra Dettifoss går turen til halvøen Tjörnes og den charmerende fiskerby Húsavík. Der er booket en 3 timers hvalsafari om eftermiddagen fra Húsavík. På sejlturen i Skjálfandibugten kan du være heldig at spotte pukkelhvaler, vågehvaler, spækhuggere, delfiner og nogen gange blåhvaler. Fra Húsavík går turen til Myvatn, hvor du overnatter. (
M)
6. dag: Fra Myvatn til Akureyri (93 km)
Nyd dagen i ved Myvatn, et område der blev dannet af et enormt vulkanudbrud for 2300 år siden. Området har huler (nogle af dem er fyldt med varmt badevand), lavasøjler, den lavvandede Myvatn sø, mange øer, geotermiske felter, keglevulkaner og meget mere. Når du er færdig med, at udforske Myvatn kan du sætte kursen mod Akureyri, Islands 2. største by. (
M)
7. dag: Fra Akureyri til Reykjavik (380 km)
I dag går turen til Reykjavik. Det er muligt at køre via Holtavörðurheiði passet samt gøre stop ved Islands største varme kilde Deildartunguhver og det smukke vandfald Hraunfossar. Ved ankomst til Reykjavik tager du til dit hotel, som ligger centralt i byen, herfra kan du gå rundt til de fleste af byens seværdigheder. Reykjavik omtales som en af Europas hotteste byer og byder på et rigt kulturliv, masser af koncerter, gode restauranter og et livligt natteliv. (
M)
8. dag: Afrejse fra Keflavik (52 km)
Du har hele formiddagen til at gå på opdagelse i Reykjavik til fods eller på cykel. Om eftermiddagen kører du i lufthavnen, hvor din lejebil afleveres. Herefter går turen hjemad til Danmark, hvor du ankommer samme dag. (
M)
1 overnatning i Hveragerdi på Frost and Fire Boutique Hotel i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Vik på Hotel Katla by Keahotels i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Höf på Fosshotel Glacier Lagoon i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Egilsstadir på Hótel Valaskjálf i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Myvatn på Fosshotel Myvatn i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Akureyri på Ásar Guesthouse (B&B) i eget dobbeltværelse
1 overnatning i Reykjavik på Center Hotels Laugavegur i eget dobbeltværelse
Dette rejseforslag er baseret på en god kombination af B&B, guesthouse, lodge og hoteller. Det er muligt at opgradere eller nedgradere overnatninger.