Den Dominikanske Republik er ideel for familier og roadtrips, fordi landet kombinerer korte afstande med en utrolig variation af oplevelser. På få timer kan I køre fra tropiske strande til frodige bjerge, vandfald og charmerende byer, hvilket gør det nemt og spændende at rejse rundt – også med børn. Infrastruktur og vejnet gør det overskueligt at køre selv, og undervejs er der masser af muligheder for spontane stop og oplevelser. Samtidig er befolkningen gæstfri og varm, hvilket skaber en tryg og imødekommende atmosfære for familier.
På denne rejse starter I med sjove kulturoplevelser i den koloniale hovedstad Santo Domingo. I vil prøve kræfter med lokal kogekunst og lære om chokoladeproduktion, inden I fortsætter til Jarabacoa i højlandet i lejebil. Her kan I nyde dage i naturen med vandring og vandfald eller aktiviteter som rafting og mountainbiking.
Siden finder I til nordkysten, hvor I skal bo i naturrige rammer i en ecolodge nær Puerto Plata. Tiden kan gå med sjove familieaktiviteter i lodgen eller udforskning af nærområdet i lejebilen. En autentisk farmtur og tubingoplevelse er også inkluderet i jeres rejse.
Sidste stop er hyggelige Las Terranas, som ligger på den attraktive Samaná-halvø. Her skal I på en bådtur til en nationalpark og ø og har ellers tid til at slappe af og nyde de vidunderlige omgivelser med strande og jungle. Har I andre ønsker til rejsen, kan I tale med jeres rejsekonsulent. Rejsen kan skræddersyes, så den matcher jeres drømme.
Få information og fakta om Den Dominikanske Republik her.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Den Dominikanske Republik her.

Bedste rejseperiode
Fra december til april er vejret mest stabilt med masser af sol, lave mængder nedbør og behagelige temperaturer omkring 25–30 °C. I denne periode er luftfugtigheden også lavere, hvilket gør varmen mere behagelig. Vær dog opmærksom på køligere temperaturer i bjergene, især i nattetimerne. Ønsker du en lidt billigere rejseperiode og færre turister kan maj, juni og november være gode alternativer, da vejret stadig ofte er varmt og solrigt, selvom du må forvente enkelte, kortvarige regnbyger.
Juli til oktober er lavsæson, hvor temperaturerne er højere, luftfugtigheden tungere, og der er større risiko for regn samt tropiske storme og orkaner, især i sensommeren og det tidlige efterår. Landets kyst kan være påvirket af sargassum (tang) i perioden fra april til oktober.
Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Den Dominikanske Republik er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Santo Domingo
I rejser fra Danmark til Den Dominikanske Republik med flyskifte undervejs. En privat chauffør henter jer i Santo Domingo Lufthavn og kører jer til jeres hotel, som ligger i byens koloniale zone. Aftenen kan I bruge, som I lyster. For eksempel kan I besøge Plaza de España, hvor I finder flere gode restauranter. Her kan I spise en middag med udsigt til Christopher Columbus’ søns hus og lade jer opsluge af den glade, livlige atmosfære.
2. dag: Velkomstmøde og introduktion til det lokale køkken
Efter morgenmad inviteres I til et velkomstmøde med vores lokale partner. I vil her modtage vigtig info, insider-tips og personlige anbefalinger til rejsen rundt i Den Dominikanske Republik. Dernæst deltager I i et sjovt madlavningskursus – en fantastisk oplevelse for hele familien. Sammen vil I opleve smage fra det traditionelle dominikanske køkken, mens I tilbereder retter i en afslappet og imødekommende atmosfære. Naturligvis skal I også nyde det lækre måltid, I har tilberedt.
Senere besøger I Kah Kow - et meget kendt chokoladested. Her dykker I ned i dominikansk kakao og lærer, hvordan chokolade går fra bønne til færdigt produkt. Under den interaktive rundvisning kan I smage varianter af økologisk chokolade og opdage, hvorfor dominikansk kakao regnes blandt de fineste i verden. (M, F)
3. dag: Afhentning af lejebil og kurs mod naturrige rammer
I henter jeres lejebil i Santo Domingo og kører mod Jarabacoa – en tur på cirka 165 kilometer, som fører jer forbi plantager med kakao, ris, bananer og kaffe og videre ad en bjergvej med betagende udsigter over Cibao-dalen, indtil I når Jarabacoa. Undervejs har I mulighed for at besøge et smukt vandfald, som indbyder hele familien til en forfriskende svømmetur. Resten af dagen kan I bruge ved hotellets pool eller nyde de frodige omgivelser langs floden. (M)
4.-5. dag: Udforskning af de dominikanske alper
Disse to dage har I på egen hånd og kan med fordel udforske området omkring Jarabacoa i jeres lejebil. Mulighederne er uendelige: I kan besøge vandfald, en kaffefabrik eller kaste jer ud aktiviteter som paragliding, river rafting og mountainbiking, hvis I rejser med ældre børn. (M)
6. dag: Med kurs mod nordkysten
I dag går rejsen mod landets smukke nordkyst – en tur på 137 kilometer. I kan berige turen med flere valgfrie stops. For eksempel kan I udforske den historiske bydel i Puerto Plata med dens berømte fæstning eller forsøge jer med en lettere canyoning-oplevelse gennem en smuk kløft. Dagens destination er familieparadiset El Gallo Eco Lodge, som ligger omgivet af frodige tropiske landskaber. Her bydes I velkommen med et aftenmåltid. (M, A)
7. dag: Selvvalgte aktiviteter i lodgen og nærområdet
I jeres lodge har I mulighed for at deltage i en lang række aktiviteter. Afhængigt af jeres børns alder og interesser kan I tage på æggejagt, plukke frugt og grøntsager fra haven, deltage i madlavnings- eller malelektioner, sanke urter, besøge grotter eller tage på svømmeture. I kan også udforske området omkring Puerto Plata med lejebilen. For eksempel kan I tage svævebanen op på det lokale bjerg eller hvile ud på en af nordkystens strande. (M, F, A)
8. dag: Autentisk farmtur og kurs mod Samaná-halvøen
Rejsen bringer jer i dag til den smukke Samaná-halvø – en køretur på lidt over 200 kilometer. Undervejs deltager I i en Taíno Farm Tour, hvor I får et fascinerende indblik i dominikansk landliv og landbrug. Omgivet af frodig tropisk natur vil I lære om traditionelle dyrkningsmetoder, smage friske lokale produkter og opleve områdets kulturarv i en varm og imødekommende atmosfære. I skal også på en sjov tubingtur, hvor I vil flyde på oppustelige ringe ad floden.
I kan også gøre et valgfrit stop ved den smukke ferskvandslagune Dudu, som indbyder til en svalende svømmetur i det krystalklare vand. For de eventyrlystne er der en otte meter høj zipline, hvorfra I kan hoppe direkte ned i lagunen. Ruten fortsætter langs den naturskønne Boulevard del Atlántico, som byder på spektakulære udsigter over halvøens kystlinje. I slutter rejsen i strandbyen Las Terrenas, som er en lille men livlig fiskerby med mange shoppingmuligheder og restauranter. Her skal I bo de næste dage. (M)
9. dag: Bådtur til Los Haitises og Cayo Levantado
Om morgenen venter endnu et højdepunkt: I vil udforske Los Haitises Nationalpark med båd fra Santa Bárbara de Samaná. I sejler gennem afsidesliggende øer, bugter og klippeformationer og besøger to grotter, hvor I kan se malerier og indgraveringer lavet af det oprindelige Taíno-folk. Omkring middag sejler båden jer til paradisiske Cayo Levantado. Her vil der blive serveret en overdådig frokost direkte på den kridhvide sandstrand, inden turen går retur. (M, F)
10. dag: Fritid i Las Terranas
I kan tilbringe dagen i Las Terrenas, hvor I kan spadsere i byens gader eller nyde en afslappende stund på byens smukke strand. Alternativt kan I i lejebilen udforske Samaná-halvøen med dens frodige landskaber, bugter og vandfald. (M)
11. dag: Retur til Santo Domingo og afrejse mod Danmark
Jeres rejse lakker mod enden. I kører retur til Santo Domingo, hvor I afleverer lejebilen og påbegynder jeres flyrejse mod Danmark. Hvis der er tid til det, kan I stoppe undervejs ved det skjulte vandfald, Salto Socoa. Distancen fra Las Terranas til lufthavnen er cirka 145 kilometer. (M)
12. dag: Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en skøn familierejse i Den Dominikanske Republik. Forhåbentlig rejser I hjem med masser af uforglemmelige minder.
Overnatninger
2 overnatninger på Nicolas de Ovando i Santo Domingo
3 overnatninger på Hotel Pinar Dorado i Jarabacoa
2 overnatninger på El Gallo Ecolodge i El Cupey
3 overnatninger på Hotel Alisei i Las Terranas
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutiquehoteller og luksusresorts. Har du andre ønsker til overnatninger, kan du tale med din rejsekonsulent herom.