1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra København mod Kilimanjaro International Airport i Tanzania.
2. dag: Ankomst i Tanzania
Ved ankomst til lufthavnen vil I blive hentet og kørt til jeres hotel i Arusha. Check-in på hotellet foregår tidligt på eftermiddagen. Ankommer I med et morgenfly, kan I aflevere jeres bagage i receptionen på hotellet og bruge ventetiden på at spise frokost i byen eller benytte jer af hotellets faciliteter. I kan finde flytiderne i infoboksen (i) ved afrejselufthavn for hver afgang. Resten af dagen kan I slappe af efter den lange flyrejse og roligt begynde at glæde jer til de kommende dages mange oplevelser. (
A)
3. dag: Arusha til Lake Manyara National Park
Om morgenen sætter I kursen mod Lake Manyara National Park – en af Tanzanias mest imponerende søer, som er berømt for sit frodige fugleliv. Med lidt held får I måske chancen for at opleve parkens løver, der er kendte for deres evne til at klatre i træer, samt en mangfoldighed af andre fantastiske dyrearter, herunder elefanter, giraffer, bavianer, flodheste, leoparder og gazeller. Efter en begivenhedsrig dag ved Lake Manyara går turen til lodgen vest for Lake Manyara. Resten af dagen står til jeres frie disposition. (
M,
F,
A)
4. dag: Lake Manyara National Park – Serengeti National Park
I dag fortsætter jeres rejse til Serengeti National Park. Parken er et af de allerbedste safaristeder i verden, og hvis det er første gang, I sidder i et safarikøretøj i sådanne omgivelser, vil det med garanti gøre et kæmpestort indtryk på jer. På den nærmest uendelige savanne her bliver betingelserne simpethen ikke bedre i forhold til at opleve de mange forskellige dyrearter. Alene den ”rå mængde” af dyr er helt overvældende – alle jeres sanser kommer i spil.
Undervejs er der mulighed for at gøre et stop ved det arkæologiske udgravningssted Olduvai Gorge – bedre kendt som "menneskehedens vugge" (entré ikke inkluderet. Se prisbemækninger). Her har man fundet fossiler, der er ca. to millioner år gamle. Frokosten indtages i det fri på en plads, hvor det er sikkert at bevæge sig uden for bilen. Safarien fortsætter til sidst på eftermiddagen, hvor I indkvarteres i komfortable safaritelte (med eget bad og toilet) i hjertet af nationalparken. Nyd en god middag og en drink inden sengetid. (
M,
F,
A)
5. dag: Serengeti National Park
Foran jer venter en storslået safaridag i en af Afrikas mest berømte nationalparker.
Morgenmad og frokost indtages begge i forbindelse med dagens første safari – herefter kører I ud på ”eftermiddagsspotting” af flere vilde dyr i Serengeti. Hele dagen er der store chancer for bl.a. at møde ”The Big Five”; elefanter, bøfler, leoparder, næsehorn og løver. (
M,
F,
A)
6. dag: Serengeti National Park - Ngorongoro Conservation Area - Karatu
Efter en kort morgensafari i Serengeti kører I denne morgen videre til Ngorongoro Conservation Area og Ngorongoro-krateret – verdens største inaktive vulkankrater. Frokosten nydes undervejs, og ud på eftermiddagen fortsætter I til bunden af det godt 600 meter dybe krater, hvor kraterkantens isolerende rammer har formet dyrenes adfærd og livsbetingelser på en helt anderledes og fascinerende vis. På kraterbundens relativt lille areal er chancerne for at spotte løvefamilier, flodheste, zebraer, hyæner og geparder rigtig gode, og er I rigtig heldige, ser I måske også det sjældne, sorte næsehorn.
Dagen slutter ved jeres lodge i byen Karatu sydøst for Ngorongoro. Resten af dagen er til fri disposition. (
M,
F,
A)
7. dag: Karatu - Arusha
Efter morgenmad sættes kursen mod hotellet i Arusha, hvor I har resten af dagen til egen disposition. Tag de sidste dages oplevelser ind, nyd hotellets faciliteter (med bl.a. swimmingpool) og den smukke udsigt til bl.a. Mount Meru. (
M,
F,
A)
8. dag: Med fly til Zanzibar (Stone Town)
I dag hentes I på jeres hotel og bliver kørt til Kilimanjaro International Airport. Hvornår afhænger af hvilken afgang I bliver booket ind på. Hvis det er en sen flyvning, vil I selvfølgelig have hotel værelset helt til afgang. Fra Kilimanjaro International Airport flyver I til den eksotiske ø Zanzibar, som ligger ud for Tanzanias kyst. Ved ankomst køres I til jeres hotel i Stone Town, hvor I har en enkelt overnatning.
Stone Town er spændende at gå på opdagelse i (og sikker at færdes i). Så afhængig af hvornår I ankommer kan I eventuelt bruge resten af dagen på at udforske byen på egen hånd og nyde en god middag om aftenen på en af byens mange gode restauranter. (
M)
9.-13. dag: Strandferie ved Kiwengwa Beach, Zanzibar
På Zanzibar finder I nogle af verdens smukkeste sandstrande. Der er rig mulighed for forskellige aktiviteter som solbadning, snorkling og dykning i det Indiske Ocean.
I skal bo ved Kiwengwa Beach – kendt for sit azurblå vand og svajende palmer. Atmosfæren er hyggelig, og med et stort poolområde, pool-bar og andre gode faciliteter, kan I nyde nogle gode, afslappende dage, inden I vender næsen hjemad.
På resortet har I mulighed for at tilkøbe forskellige aktiviteter; f.eks. Spice Tour (besøg en krydderifarm), snorkeltur til Prison Island, Dolphin Tour (mød Zanzibars vilde delfiner) og halvdagstur til Stone Town. (
M,
A)
14. dag: Afrejse fra Zanzibar
I bliver kørt til Zanzibars internationale lufthavn i Stone Town, hvorfra hjemrejsen begynder.(
M)
15. dag: Ankomst til Danmark
Efter en begivenhedsrig rejse i Tanzania kommer I tilbage til Danmark.