14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.295,-
FRA 20.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag er tilrettelagt, så det tilgodeser både børn og voksne. Ruten er udarbejdet, så I får de bedste og mest unikke oplevelser i Colombia.

Rejsen starter i Bogotá, hvor der venter jer en fantastisk cykeltur rundt i byen historiske centrum med hyggelige pladser og parker, smukke kirker og farverige graffiti-kunst.
Fra Bogota flyver I til det sydligste Colombia, hvor der venter jer fire dage med masser af wildlife-oplevelser i den colombianske del af Amazonas. Ud over mødet med Amazonas unikke dyreliv kan I svæve over trækronerne, lytte til regnskovens puls på en aftenvandring, sejle kajak blandt nysgerrige amazondelfiner, besøge Ticuna-indianerne og meget mere.
Næste stop på rejsen er historiske Cartagena. I den gamle del af byen vil du blive betaget af de smukke, farverige og velbevarede kolonibygninger og ikke mindst byens 13 km lange bymur, der skulle holde piraterne ude.
Jeres rejse sluttes af på den caribiske ø Rosario Island, hvor I har fem dage til at slappe af, snorkle, sejle kajak og nyde den afslappede stemning på øen, inden rejsen går tilbage til Danmark.

Få information og fakta om Colombia her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Colombia her

Bedste rejseperiode

Colombia er et stort land og pga. landets topografi, er der store regionale forskelle i vejr og temperaturer.
Området omkring Bogotá, Medellin og Cali har regntid fra april til maj og igen fra oktober til november.
Ved den Caribiske kyst ligger regntiden fra april til november.
Stillehavskysten og Amazonjunglen har ingen rigtig tørtid. Her regner det året rundt.
Regntid betyder ikke nødvendigvis heldagsregn, men ofte kun korte kraftige byger. Landet kan altså sagtens besøges i denne periode.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Bogotá
I tager fra Danmark og ankommer samme dag til Bogotá (lokal tid). I lufthavnen bliver I hentet og kørt til jeres hotel, som ligger i den gamle bydel Candelaria. Resten af dagen har I på egen hånd. Hvis I ikke er for trætte efter flyveturen, så tag en gåtur i de hyggelige gader med smukke og farverige historiske bygninger og kirker. Spis aftensmad på én af de små restauranter.
2. dag: På cykeltur i Bogotá
I dag venter der jer en fantastisk cykeltur rundt i den smukke gamle historiske bydel Candelaria. Der er både børnecykler og cykelstole inkluderet, så hele familien kan være med, mens I sammen med jeres guide udforsker de hyggelige pladser og pakker, besøger smukke kirker og ser den smukke grafik der præge byens gade og stræder. I kan også vælge at tage på dagstur til Tobia, hvor det er muligt for hele familien at prøve kræfter med rafting, luftballon, rideture og meget mere. (M)
3-5. dag: På eventyr blandt de vilde dyr i Amazonas
Fra den travle hovedstad skal I nu opleve en helt anden side af Colombia i Amazonas. I bliver hentet på jeres hotel i Bogotá og kørt i lufthavnen. Turen til Amazonas går med fly til Leticia. I Leticia lufthavn mødes I med jeres guide, som vil være med jer under opholdet i Amazonas. I vil bo tre forskellige steder under jeres ophold på simple lodges og hoteller, og der er alle aktiviteter samt måltider inkluderet. De næste par dage vil I sammen med jeres naturguide udforske Amazonas på vandreture gennem regnskoven, sejlture langs amazonfloden og møde lokale indianerstammer. Her får I mulighed for at opleve det unikke dyre- og planteliv, der findes i denne uberørte del af Amazonas. I kommer til at høre, se og dufte regnskoven både om dagen og natten. (M,F,A)
6. dag: Afrejse fra Leticia og ankomst til Cartagena
Efter morgenmaden går turen tilbage til Leticia, hvorfra I flyver til Cartagena. I bliver fra lufthavnen kørt til jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition. Byen blev grundlagt i 1533 og er opkaldt efter Cartagena i Spanien. Cartagena spillede en vigtig rolle både politisk og økonomisk i kolonitiden, da spanierne øgede deres imperium i Colombia. For at beskytte byen mod piratangreb, blev der bygget et stort fort samt den 13 km lange bymur, som i 1984 blev erklæret verdensarv af UNESCO. Der er noget helt magisk over Cartagena, som I vil opleve, når I slentrer gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel og oplever de smukke, farverige og velbevarede bygninger og kirker fra kolonitiden. I kan også vælge at besøge den lille fiskerlandsby La Boquilla og lær, hvordan de indfødte laver fiskenet, fanger fisk og krabber og tilbereder dem. I bliver inviteret med ind i køkkenet og får et lille madlavningskursus. Herefter spiser I frokost sammen med den lokale familie. Denne tur giver et unikt indblik i, hvordan livet for de afro-caribiske fiskere er. Vi kan også hjælpe med at arrangere cykelture, rideture, madlavningskurser samt danse- og musik workshops i Cartagena og omegn. (M)
7. dag: Cartagena - Rosario Island
Fra Cartagena går turen mod den caribiske paradis-ø, Rosario Island. I bliver hentet på jeres hotel og kørt ned til molen, og herfra vil en mindre båd sejle jer til Rosario (ca. to timer). (M) På Rosario Island bor I på et hyggeligt resort i mindre hytter med egen terrasse i rolige omgivelser. Her er der ægte caribisk stemning med svajende palmer, azurblåt vand og kridhvidt sand, og alting foregår i langsomt tempo. Det er muligt at leje cykler, så I kan udforske øen på egen hånd. (M) Jysk Rejsebureau tilbyder også ophold på andre caribiske øer i Colombia, som fx Isla Mucura, San Andrés og Providencia.
8-10. dag: Rosario Island på egen hånd
På Rosario Island kan I slappe af, sole jer, bade og fordøje jeres colombianske eventyr. Dagene er på egen hånd, hvor I bestemmer tempoet. (M)
11. dag: Rosario Island - Cartagena
Efter morgenmaden går turen tilbage til havnen i Cartagena, hvorfra I bliver kørt til jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition i byen. (M)
12. dag: Foodie-tur i Cartagena
I dag er det blevet tid til at forkæle jeres smagsløg på en foodie-tur rundt i Cartagenas gader med lokalguide. Dette er en unik måde at komme helt tæt på landets fantastiske madkultur. Turen varer cirka to timer og går fra gadekøkkener til restauranter, fra lokale snacks til traditionelle desserter. (M,F)
13. dag: Afrejse fra Cartagena
Det er blevet tid til at tage afsked med Colombia. I bliver hentet på jeres hostel og kørt i lufthavnen, hvor I flyver mod Danmark. (M)
14. dag: Ankomst til Danmark
I dag ankommser I til Danmark. Tidspunktet afhænger af, hvilke flyselskab I flyver med.

Overnatninger

2 overnatninger på Hotel Casa Deco i Bogotá
3 overnatninger på simple lodges og hoteller i Amazonas
3 overnatninger på Boveda de Santa Clara i Cartagena
4 overnatninger på Hotel San Pedro de Majagua på Rosario Island

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels til boutique- og luksushoteller.

Bemærkninger

Børn kan som udgangspunkt fint deltage på denne tur, men da det er meget individuelt hvad børn kan klare, så anbefaler vi at du tager en snak med din rejsekonsulent, om netop denne tur er velegnet til dit barns temperament og fysiske formåen.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne tur starter hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen laves som en privat tur. Dog vil der være andre rejsende på Amazonas turen samt cykelturen i Bogotá og foodie-tur i Cartagena

December - marts

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Sokker og lange bukser til når du er i Amazonas
  • Badetøj

Prisen er inklusiv

  • Fly fra Danmark - Bogotá / Bogotá - Leticia / Leticia - Cartagena / Cartagena - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Cykeltur i Bogota med engelsktalende guide
  • 4-dages Amazonas tur med ture, oplevelser og engelsktalende guide
  • Foodie-tur i Cartagena med engelsktalende guide
  • Tur med engelsktalende guide i Amazonas
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top