30 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 33.995,-
FRA 19.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen starter med to dage i Adelaide på egen hånd, så starten på jeres kør-selv ferie ikke bliver for hektisk. Efter to nætter i Adelaide henter I jeres autocamper og kan frit rejse langs den australske sydkyst, til Sydney. I har autocamperen i 14 dage/13 nætter og med fri kilometer kan I sætte kursen og tempoet som det passer jer. I slipper ligeledes for at pakke jeres ting ind og ud i ét væk. Efter en dag på vejen, kører I bare ind på en campingplads - og hjemmet er klar til natten med det samme. Ofte er der legepladser og masser af andre børnefamilier på campingpladserne, så børnene vil med sikkerhed møde nye venner, mens de voksne kan nyde et glas vin i solnedgangen.
Jeres kør-selv eventyr afsluttes med 4 nætter i fantastiske Sydney. Efter I har afleveret autocamperen, finder I selv ind til jeres centralt beliggende hotel og herefter er tiden på egen hånd. I kan i eget tempo opleve alt det som Sydney har at tilbyde. Her finder I både en fantastisk Zoologisk Have, imponerende bygninger og skønne strande, der alle har en strandpark i nærheden, hvor I finder legepladser og udendørs grills til en ægte australsk BBQ.

Efter en små 3 uger med fuld skrald på oplevelserne i dejlige Australien, sætter I kursen mod Thailand, hvor der står solferie på programmet. Her vil I tilbringe et par dage i Bangkok inden turen går til Koh Kood, hvor I skal nyde hele 5 nætter på dejlige Koh Kood Beach Resort. Øen er en af de største i Thailand, og alligevel er den stadig en lille, uspoleret perle. Her finder I kridhvide sandstrande og et klart, blåt hav, lige til at dyppe sig i. Har I lyst til at tage på lidt sightseeing, kan I leje små scootere og køre rundt på øen på egen hånd. Det er helt op til jer hvad I bruger dagene på.

I slutter af med en enkelt nat i Bangkok, inden I rejser tilbage til Danmark. Alt i alt, en familietur med fokus på oplevelser og afslapning, i et behageligt tempo.

Hos Jysk Rejsebureau har vi masser af Australieneksperter, der kan hjælpe jer med rejs-selv-ruter, must-sees og ideer til fede stops på sydkysten. Vi kan desuden tilbyde alt fra budget til luksus autocampere. Rejser I flere end fire personer, er det også muligt at leje autocampere med plads op til seks personer.

Få information og fakta om Australien og Thailand
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien og Thailand

Bedste rejseperiode

Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og flyvetur
I dag er der afrejse fra Danmark. Turen til Australien tager i omegnen af 25 timer og I vil derfor bruge den første nat af jeres rejse på at komme halvvejs rundt om jorden.
2.-3. dag: Ankomst til Adelaide og tid på egen hånd
Efter en lang flyvetur ankommer I til Adelaide sent på aftenen. For at gøre det nemt og bekvemt, har vi sørget for de to første nætter på et centralt beliggende hotel i byen. I skal selv finde derhen, men lufthavnen ligger ikke langt fra centrum. Brug den hele dag i Adelaide på at opleve byen, enten til fods, eller på bycykler man kan finde flere steder i centrum. Adelaides strande ligger desuden i en overskuelig afstand fra centrum, og de er rolige og børnevenlige.
4.-16. dag: Fra Adelaide til Sydney i autocamper
I dag henter I jeres autocamper og sætter kursen mod Sydney. Netop på denne strækning, langs den Australske sydkyst, er der et hav af oplevelser for alle aldre. Da I har fri kilometer og hele 14 dage til at tilbagelægge turen, kan I selv vælge hvor og hvornår I vil gøre stops, men vi er selvfølgelig behjælpelige med gode råd til hvad I skal se. Herunder finder I nogle af vores absolutte favoritter på ruten mellem Adelaide og Sydney:
  • Kør nord for Adelaide og smag på den gode vin i Barossa Valley
  • Brug et par dage på Kangaroo Island - et paradis for dyreelskere
  • Spis frokost i den hyggelige, lille kystby, Port Fairy
  • Oplev naturen og dyrelivet i Tower Hill Wildlife Reserve
  • Besøg Sovereign Hill - et udendørs museum, hvor man kan opleve dagligdagen under guldfeberen i 1850'erne. Børnene kan grave efter guld, I kan besøge den lokale smed, tage en tur ned i minerne osv.
  • Tag på vandretur i smukke Grampians Nationalpark
  • Kør langs den rå og smukke kyst på Great Ocean Road
  • Nyd en smuk solnedgang over de 12 Apostle langs Great Ocean Road, som er klippeformationer, der ligger langs kysten, ude i havet
  • Besøg Healesville Sanctuary og se en Platypus - et af Australien mest fascinerende dyr
  • Oplev Melbournes afslappende stemning og tag en gratis tur rundt med den gamle sporvogn på City Circle ruten, i byens centrum
  • Hvis I ikke ønsker at køre forbi Melbourne, kan I tage færgen fra Queenscliff til Sorrento, på Mornington Peninsula
  • Slap af i de varme kilder ved Peninsula Hot Springs, Mornington Peninsula
  • Svøm med vilde delfiner ved Polpherro
  • Oplev verdens mindste pingvinrace ved Penguin Parade på Phillip Island
  • Tag på opdagelse i Australiens hovedstad, Canberra
  • Se om I kan spotte vilde koalaer i eucalyptustræerne langs de mindre veje
  • Gør stop ved Kiama Blowhole, der ligger mellem Wollongong og Sydney
  • Kør samtidig ad den imponerende Sea Cliff Bridge i samme nabolag
  • Tag på vandretur i Blue Mountains
Som I kan se venter der masser af fantastiske oplevelser langs den australske sydkyst – og dette er kun et udvalg af dem.
17.-20. dag: Aflevering af camper og Sydney på egen hånd
I dag afleverer I jeres autocamper i Sydney og finder på egen hånd hen til jeres hotel i det centrale af storbyen. Sydney er et fantastisk sted, der byder på et væld af oplevelser. I kan bl.a. tage ud til den verdensberømte Bondi Beach, besøge Operahuset, opleve Sydney Aquarium og Imax biografen ved Darling Harbour, sejle over bugten og besøge Taronga Zoo, fodre fugle i Botanisk Have, spotte vilde delfiner på Coastal Walk fra Bondi Beach til Coogee Beach - og meget, meget mere.
21. dag: Afrejse fra Sydney og ankomst til Bangkok
I dag er der både afrejse fra Australien og ankomst til Thailand, da I flyver mod urets retning hertil. Ved ankomst til Bangkok er der arrangeret afhentning i lufthavnen og transport ind til jeres hotel, hvor I skal tilbringe de næste 2 nætter.
22. dag: På oplevelse i Bangkok
En af de bedste måder at opleve Bangkok på, er ved at tage en tur rundt i de små kanaler (klonger) i en longtail boat. Vi har arrangeret en tur til jer, der tager jer "bagom" Bangkok, hvor I vil opleve det lokale liv på tæt hold og besøge steder i byen som man ellers ikke selv ville finde frem til. En klongtur er en fantastisk måde at opleve Bangkoks mange kontraster på. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
23. dag: Fra Bangkok til Koh Kood
I bliver hentet på jeres hotel og kørt fra Bangkok til Koh Kood, hvor I skal tilbringe de næste 5 nætter. Turen tager ca. 6 timer, med minivan og færge. Ved ankomst til Koh Kood bliver I indlogeret på Koh Kood Beach Resort i jeres Bali Bungalow, med plads til 4 personer. (M)
24.-27. dag: Koh Kood på egen hånd
Velkommen til paradisøen Koh Kood. Dagene her er på egen hånd og nyd tiden på den hvide sandstrand, i poolen eller med en stille gåtur rundt på øen, som hovedsageligt er dækket af regnskov. På trods af øens veje, er der ingen offentlig transport, så skal I ud på en større sightseeing, kan I overveje at leje små scootere. (M)
28. dag: Fra Koh Kood tilbage til Bangkok
I dag er der arrangeret transport tilbage til Bangkok. Vi anbefaler altid en sidste nat i Bangkok inden hjemrejse til Danmark. Dette er for at undgå, at man ikke skulle nå sit fly, da turen fra Koh Kood til Bangkok tager i omegnen af 6 timer. I ankommer til jeres hotel hen på aftenen og kan tage ud i byen og nyde aftensmaden på en restaurant eller I kan smage lidt på noget af den lækre streetfood I finder i Bangkok. (M)
29. dag: Sidste dag i Bangkok og hjemrejse til Danmark
Brug den sidste, hele dag i Bangkok på lidt last-minute shopping, eller en tur ud til de seværdigheder I ikke fik set i de første par dage i byen. Sent på aftenen er det tid til at begive jer ud i lufthavnen, for atter at sætte kursen mod Danmark. (M)
30. dag: Ankomst til Danmark
I ankommer til Danmark efter en oplevelsesrig rejse til Australien og Thailand.

Overnatninger

2 overnatninger på Majestic Roof Garden Hotel i Adelaide
13 overnatninger i autocamper (Apollo Euro Quest - se camper specs her)
4 overnatninger på Rydges World Square i Sydney
3 overnatninger på The Grand Sathorn i Bangkok
5 overnatninger på Koh Kood Beach Resort på Koh Kood

Bemærkninger

Jysk Rejsebureau samarbejder med forskellige autocamperudbydere i Australien, f.eks. Apollo, Britz, Maui, Jucy, StarRv, mfl. Vi har derfor gode muligheder for at tilbyde alternative løsninger til din rejse. Ønsker du at opgradere til en større autocamper eller en af højere standard, så er det muligt. Det er også muligt at tilkøbe flere overnatninger og/eller opgradere overnatningerne inkluderet i rejseforslaget samt tilkøbe oplevelser som f.eks. snorkel/dykning, trekking ture, Aboriginal oplevelser, m.m.

Bemærk, at I de fleste nætter vil skulle køre ind på en campingplads for at overnatte i jeres autocamper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i Australien. Udgiften til campingpladserne er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen.
Ved camperleje er det desuden mest praktisk at medbringe bløde tasker.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

November - april

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Varmt tøj til kølige aftener
  • Kreditkort
  • Evt. vejkort over Australien
  • Evt. guidebog
  • Snorkeludstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Adelaide // Sydney - Bangkok - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 14 dages leje af 4-personers autocamper fra Adelaide til Sydney inkl. kasko- og ansvarsforsikring og 0 kr. i selvrisiko (forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information), fri kilometer, ekstra chauffør og alt udstyr
  • Transport i Thailand ifølge program (bemærk, at chaufføren ikke taler engelsk)
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Udgift til campingpladser
  • Brændstof til autocamperen
  • Måltider der ikke er nævnt i program
  • Envejsleje på camper (cirka AUD 185,-)

Prisbemærkning

Fraprisen er baseret på en familie med to voksne og to børn under 12 år.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top