20 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med til Vietnams hovedstad Hanoi inden du besøger et lokalt farmstay på vej til smukke Halong Bay, der består af over 2000 kalkstensformationer. Du fortsætter via Hue til charmerende Hoi An, hvor du kan gå på opdagelse i den gamle bydel, få syet lidt tøj og tage en dukkert i havet. I Ho Chi Minh City, også kendt under sit gamle navn Saigon, skal du opleve byens højdepunkter og kulinariske fristelser fra bagsædet af en scooter inden du hopper på et fly direkte til Phuket. Herfra bliver du transporteret til en af Thailands endnu uspolerede små paradis-tropeøer, Koh Kho Khao, der byder på smuk natur og lækre sandstrande.

Få information og fakta om Vietnam og Thailand
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Vietnam og Thailand

Bedste rejseperiode

Vær forberedt på, at der er stor forskel på klimaet i regionerne i Vietnam. I syd er regntiden fra maj til november - resten af året er der tørtid med lidt højere temperaturer og højere luftfugtighed. I Ho Chi Minh City ligger temperaturen omkring de 30 grader hele året. I nord er vinteren temmelig kold fra december til marts (ned til 15 grader i Hanoi). Sommeren fra maj til oktober har temperaturer over 30 grader og kraftige, men korte regnskyl.
Koh Kho Khao i Thailand er lukket fra Maj til September.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Vietnam, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Hanoi
Ved ankomst til Hanoi bliver du hentet og kørt til centrum af byen. Hanoi er en af Asiens mest charmerende og romantiske byer. Den er hyggelig og grøn, her er store skyggefulde træer, mange små og store parker samt smukke franske palæer. Især den gamle bydel er charmerende med Hoan Kiem Søen, de smalle stræder og duften af friskbagte baguettes.
3. dag: Hanoi på egen hånd
Du kan idag besøge Ho Chi Minhs mausoleum, Ho Chi Minhs hus - hvor han boede fra 1958 til 1969, ”En-søjle Pagoden” og West Lake hvor du kan besøge Tran Quoc Pagoda og nyde lidt frokost. Du kan også besøge Litteraturtemplet, Etnografisk Museum og den berømte Hoan Kiem sø. Vær opmærksom på at alle museer i Hanoi er lukkede om mandagen, og Ho Chi Minhs mausoleum er lukket alle mandage og fredage samt hele oktober og november måned.
4. dag: Hanoi til Ngoc Hoa Village. Kom tæt på livet i en lokal landsby
Du vil blive hentet af en bus på dit hotel ved 8–8.30 tiden, som kører dig mod Ngoc Hoa Village. På vejen passerer du travle markarbejdere der på traditionel vis dyrker deres rismarker. Efter et par timer ankommer du til landsbyen og bliver indkvarteret på dit homestay. Der er planlagt en cykeltur rundt i landsbyen, hvor du kan se nogle af de gamle huse og få indblik i de lokales dagligdag. Tilbage hos familien bliver der serveret frokost. Efter frokost er det tid at iføre dig traditionel bondeklædedragt inden du skal ud og forsøge at plante ris og pløje markerne med hjælp fra en vandbøffel. En virkelig sjov og udfordrende oplevelse. Om eftermiddagen er der tid til at besøge et lokalt tempel og en bådtur ud og se Storke-øen, hvor der lever tusindvis af storke og hejrer. Vel tilbage på dit homestay er det tid til at være med til at lave din egen middag og slappe af i de hyggelige omgivelser. (F,A)
5. dag: Videre til Halong Bay. Stig ombord på skibet, ro kajak og nyd naturen
Morgenmad serveres kl. 07.30. Inden turen går mod Halong bugten skal du opleve et marked, hvor de lokale kommer og sælger deres afgrøder og produkter. En fin og autentisk oplevelse som ikke mange turister oplever. Du ankommer til din båd lidt over middag og bliver tjekket ind i din kahyt. Din frokost serveres, mens båden cruiser ud forbi de smukke kalkstensklipper, som området er kendt for. Første stop er Surprise Cave og senere Luon Cave, hvor du kan snuppe en tur i kajak eller tage en svømmetur. Sidst på eftermiddagen tilbage på båden er det tid til et madlavnings kursus, hvor du får et lille indblik i hvordan du kan lave lækker vietnamesisk mad. Der er middag ved 19-20 tiden og resten af aftenen er fri til afslapning. (F,A)
6. dag: Halong Bay. Sejl i kajak, udforsk grotter og nyd omgivelserne
Stå tidligt op og nyd solopgangen mens du drikker en kop kaffe og nyder din morgenmad i restauranten. Du kan vælge at blive på båden idag eller tage med en mindre båd på tur i de smukke bugte og ro en tur i kajak. Vi forsøger at finde et stille sted til frokost ved Me Cung Cave som du skal besøge om eftermiddagen. Tilbage på båden serveres middag kl. 19.00 og aftenen er på egen hånd, hvor du kan se en film, nyde din yndlingsbog eller snuppe en drink i baren. (M,F,A)
7. dag: Halong Bay til Hanoi og videre med nattog til Hue
Hvis du står tidligt op kan du nyde en smuk solopgang inden morgenmaden serveres. Efter morgenmad besøger du Titop øen, hvor du kan du fra toppen har en enestående udsigt over Halong Bay. Båden cruiser tilbage mod havnen hvor du ankommer cirka 12.30 og skal med bussen tilbage mod Hanoi. Du er tilbage i Hanoi ved 17.00 tiden. Har du stillet din bagage på hotellet, kan du hente den inden du ved 20.45 tiden bliver hentet og skal med nattog mod Hue. Du får udleveret din billet lokalt og der er afgang kl 22.20. (M,F)
8. dag: Ankomst Hue og tid på egen hånd
Oplev solopgangen og nyd at se lokallivet vågne fra din kupe. Du ankommer først på formiddagen til Hue, hvor du bliver hentet på stationen og kørt til dit hotel. Du har resten af dagen på egen hånd og kan udforske den historiske by med smukke tempelruiner, gamle paladser og nyde en slentretur langs Perfume River. (M)
9. dag: Hue på egen hånd
Du kan planlægge dagen som det passer dig og f.eks leje en cykel, udforske byen og nyde synet af de lokale fiskere når de lander dagens fangst. (M)
10. dag: Hue - Hoi An
Efter morgenmaden bliver du hentet ved 09.00 tiden og kørt sydpå gennem Hai Van passet, hvor du kan tage lidt flotte billeder. Du kører i ca. 4 timer inden du kommer til Hoi An, hvor du tjekker ind på hotellet og har resten af dagen på egen hånd. Nyd at gå i de små gader og indsnus byens hyggelige atmosfære og kolonicharme. (M)
11. dag: Cykeltur, bådtur og madlavningskursus omkring Hoi An.
Du bliver hentet kl. 08.30 og kørt til startstedet for dagens cykeltur. Du starter langs Thu Bon floden, hvor du undervejs besøger en lokal fiskerlandsby. Cykelturen fortsætter langs rismarker, hvor du kan se de lokale dyrke markerne – du kan måske genkende måden de dyrker markerne på fra dit farmstay tidligere på turen. Efter en kort pause i Cam Thanh landsbyen er det tid til at prøve kræfter med en tur i en af de klassiske runde sivbåde. Du fortsætter cykelturen til en økologisk grøntsagsfarm, hvor du skal prøve kræfter med lidt madlavning og nyde en dejlig frokost. Du cykler tilbage til hotellet, hvor turen slutter sidst på eftermiddagen. (M,F)
12. dag: Videre til Ho Chi Minh
Turen går idag videre til Ho Chi MInh. Du bliver kørt til Danang lufthavn og flyver til Ho Chi Minh, hvorfra der er transport til hotellet. Du kan gå en tur i området og opleve den lidt mere moderne stemning i Ho Chi Minh. Vi kan anbefale du besøger The Cafe Apartements som er en lejligheds bygning, der er inddelt i små forskellige restauranter eller Vinh khanh foodstreet hvor du kan smage lokal streetfood og nyde den hyggelige stemning (M)
13.dag: Ho Chi Minh fra bagsædet af en scooter
Morgenturen begynder ved solopgangstid kl. 07.00 hvor du bliver hentet på dit hotel. Mens I kører fra hotellet begynder byen at vågne, gadefejerne gør byen klar til dagen og madboderne er i gang med at servere morgenmad for de tidligste kunder. Hvis du ikke har nået at spise morgenmad stopper du ved en bod og kan tage mad med hen i en park, hvor de lokale kommer medbringende deres fuglebure. Det er en helt særlig oplevelse at sidde og nyde sin morgenkaffe mens fuglene synger. Du kører til det største blomstermarked i byen, hvor gaderne er fyldt med skønne blomster i alle farver. Turen fortsætter ad baggyderne forbi de kendte kvarterer i byen (gaden med malerier og gaden med de gamle bøger) ligesom du kan opleve de lokales liv i gaderne. Du besøger også et marked, hvor du kan smage på delikatesser. Sidste stop er på en hyggelig stemningsfyldt café. Du er tilbage på hotellet ved 11.00 tiden. Du bliver hentet igen kl. 17.30 hvor du skal på aftenens scootertur – her kommer du på rundtur i det vietnametiske køkken med smagsprøver af de forskellige kulinariske specialiteter fra de forskellige madmarkeder der er i byen. Du er tilbage på dit hotel ved 21.30 tiden. (M,A)
14. dag: Med fly til Thailand
Turen går idag til Thailands skønne strande. Du bliver kørt til lufthavnen og flyver mod Phuket. Ved ankomst bliver du hentet og kørt til den uspolerede tropeø Koh Kho Khao, der ligger et par timers kørsel nord for Phuket. De næste dage byder på total afslapning, så du kan fordøje de mange spændende oplevelser du har haft i Vietnam. (M)
15 - 17.dag: Koh Kho Khao på egen hånd
Nyd de skønne strande på den lille uspolerede ø. Du kan slentre langs havet, nyde de smukke solnedgange og bare lade dagene flyde sammen i skøn feriestemning. (M)
18. dag: Afgang til Phuket
Turen nærmer sig sin afslutning. Du har den sidste nat på Phuket på den hyggelige Nai Yang strand, hvor du kan nyde den sidste middag på en dejlig strandrestaurant og få shoppet de sidste souvenirs. (M)
19. dag: Afrejse fra Phuket
Hotellet ligger kun 10 minutter fra lufthavnen, så du booker blot selv din taxa dertil.
20. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark.

Overnatninger

2 overnatninger på budgethotel i Hanoi
1 overnatning på homestay i Ngoc Hoa
2 overnatninger på Fantasea Cruise i Halong bugten
1 overnatning i 4-personers kupé på nattog
2 overnatninger på budgethotel i Hue
2 overnatninger på budgethotel i Hoi An
2 overnatninger på budgethotel i Ho Chi Minh
4 overnatninger på strandhotel på Koh Kho Khao
1 overnatning på turistklassehotel i Phuket

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra guesthouse til boutique- og luksushoteller.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Hele året

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Fleece eller varm trøje
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Evt. ørepropper

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Hanoi // Ho Chi Minh - Phuket / Phuket - Danmark (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Overnatning ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Ture og oplevelser ifølge program med engelsktalende guide
  • Togbusbilletter ifølge program
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top