21 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 14.295,-
9.895,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Australiens fantastiske dyreliv. Storbyerne Sydney og Brisbane - og lange hvide sandstrande. Tid til afslapning - og frihed til at tage på eventyr. Denne rejse til Australien er den perfekte kombination af storby og natur, landdyr og vanddyr - og frihed i camper i veltilrettelagte rammer. Rejsen er særdeles velegnet til familier med børn, da der er indlagt oplevelser undervejs.

Rejsen begynder med et par dage i Sydney. Der er tid til at udforske byen, og I får privat surfundervisning på den legendariske Bondi Beach. Fra Sydney flyver I til Brisbane, for at undgå den lange køretur. Næstefter følger 14 dages kør-selv-ferie i minicamper langs den skønne australske østkyst fra Brisbane til Cairns, hvor I kan opleve Australiens unikke dyreliv, Sunshine Coast, Fraser Island, Queenslands Outback, Whitsundays, Aboriginal-kultur og verdens ældste regnskov.

En minicamper er en mellemting mellem en bil og en camper. Der er fire sovepladser, men prisen er næsten den samme som en lejet bil, hvilket giver dig og din familie den fulde frihed til at overnatte i nationalparker, på campingpladser eller måske indimellem på motel.

I bestemmer ruten og tempoet for rejsen og kan stoppe lige præcis når og hvor, I har lyst. I slipper ligeledes for at pakke jeres ting ud og ind i ét væk. Efter en dag på vejen fyldt med oplevelser, kører I bare ind på en campingplads - og hjemmet er klar til natten med det samme. Ofte er der legepladser og masser af andre børnefamilier på campingpladserne, så børnene vil med sikkerhed møde nye venner, mens de voksne kan nyde et glas vin i solnedgangen.

I Cairns er der booket to overnatninger og en unik sejloplevelse på Great Barrier Reef med båden Ocean Free Sail. Her er der mulighed for at snorkle og opleve det fantastiske dyreliv under vand.

Få information og fakta om Australien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Australien her

Bedste rejseperiode

Årstiderne i Australien er omvendte i forhold til de danske. Når det er vinter i Danmark, er det sommer i Australien. Men Australien breder sig over så mange klimazoner, at der både kan være sne og hedebølge på samme tid forskellige steder i landet. Det betyder også, at man kan besøge Australien året rundt alt afhængigt af, hvor man skal hen. Tal med din rejsekonsulent og få den bedste vejledning til, hvornår netop din rejse kan finde sted.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Sydney.
2. dag: Ankomst til Sydney
Efter ankomst i Sydney tager I til jeres centralt beliggende hotel i Sydney. I har tre overnatninger i Sydney.
3. dag: Sydney på egen hånd
Dagen bruges på oplevelser i Sydney. Sydney er hovedstad i New South Wales - og Australiens største by. Her bor mere end 4 millioner mennesker, og byen er en fortryllende og fantastisk oplevelse. Operahuset er naturligvis en stor oplevelse for de fleste som besøger Sydney og er et absolut “must see”. Tag på en guidet rundtur herinde og høre om opførelsen af dette arkitektoniske mirakel. I samme område ligger Harbour Bridge. Her fortæller et lille museum om opførelsen af broen, og man kan tage de 200 trappetrin til toppen og kigge ind over byen. For de eventyrlystne kan broen bestiges. Ved siden af Operahuset ligger Botanisk Have, hvor ivrige motionister løber eller cykler dagen lang. Lav en madpakke og nyd frokosten herfra i skyggen af et træ med udsigt over havnen, operahuset og broen. Det er helt fantastisk.
4. dag: Surfundervisning på Bondi Beach
Dagen starter med to timers privat surfundervisning på den legendariske Bondi Beach. Surfing er for alle og specielt en god aktivitet for børn. Der er masser af mulighed for at surfe på Sunshine Coast nord for Brisbane og arbejde videre med de tekniker I får med fra undervisningen. Efter undervisning kan I leje surdboards og nyde dagen ved Bondi Beach eller udforske Sydney yderligere.
5. dag: Fly fra Sydney til Brisbane, afhentning af camper
I rejser fra Sydney til Brisbane med fly. Forude venter 14 dage med fuld frihed, når I afhenter en camper og sætter kursen mod nord.
6.-18. dag: På egen hånd mod Cairns
De næste par uger bruges på at køre fra Brisbane til Cairns. Book et møde med en af Jysk Rejsebureaus Australiens eksperter og få gode forslag til stops og oplevelser undervejs. Camperen afleveres i Cairns, hvorefter I tjekker ind på et hotel for de sidste to nætter i Australien.
19. dag: Snorkeltur op Great Barrier Reef
Den sidste store oplevelse med det australske dyreliv venter idag - på verdens største koralrev. Great Barrier Reef byder på noget af det bedste dykning og snorkling i verden. Her lever tusindvis af farverige koraller og fisk, og selvom man kun er til snorkling, er oplevelsen ubeskrivelig, fordi korallerne er så tæt på overfladen, at man tydelig kan se både koraller og farvestrålende fisk.
20. dag: Afrejse fra Cairns
Turen går hjemad efter tre fantastiske uger i Australien.
21. dag: Ankomst i Danmark
Ankomst til Danmark.

Overnatninger

3 overnatninger på turistklassehotel i Sydney
13 overnatninger i minicamper
2 overnatninger på budgethotel i Cairns

Bemærkninger

Bemærk, at I de fleste nætter vil skulle køre ind på en campingplads for at overnatte i jeres autocamper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i Australien. Udgiften til campingpladserne er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen.
Desuden anbefaler vi, at I medbringer bløde tasker til jeres tur i autocamper. Hårde kufferter er sværere at få plads til.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen arrangeres som en individuel rejse, men I vil være del af en gruppe på hhv. surfkurset og dagsturen ud på Great Barrier Reef. På surfkurset vil gruppen være på maks. 5 personer, mens gruppen til Great Barrier Reef vil være på maks. 25 personer. Begge ture er med engelsktalende instruktør/guide.

Hele året

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Tabletter mod transportsyge
  • Snorkeludstyr
  • Evt. vejkort over Australien
  • Evt. guidebog

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse Danmark - Sydney / Sydney - Brisbane // Cairns - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 2 timers privat surfundervisning ved Bondi Beach, med engelsktalende instruktør
  • 14 dages camperleje af minicamper fra Brisbane - Cairns inkl. standard kasko- og ansvarsforsikring, med selvrisiko (forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information) og fri kilometer.
  • Heldagstur til Great Barrier Reef med Ocean Free Sail, med engelsktalende guide
  • Turistvisum til Australien

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Udgift til campingpladser
  • Udgift til brændstof
  • Selvrisikoannulleringsforsikring på camperleje
  • Gebyr for ekstra chauffør på camperlejen

Prisbemærkning

Fraprisen er baseret på en familie med to voksne og to børn under 12 år.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top