Af Heidi A. og Amalie V.
Vi er draget ud på vores livs eventyr for at opleve en del af verden, som de færreste rejser til – nemlig Stillehavet. Vi er så langt væk hjemmefra, at når klokken er 20.00 hos os, er den allerede 08.00 næste dag i Danmark. Det føles næsten som at befinde sig på en anden planet.
Vores rejse strækker sig over ca. fem måneder, for når man bevæger sig helt herud, gør man det ikke for et kort visit.
Vi skal opleve Stillehavet, New Zealand og Australien. Eventyret begyndte med to måneder i Fransk Polynesien, hvor vi ø-hoppede mellem små paradis-øer og opdagede alt det smukke, de gemmer på – både under og over havets overflade. Derefter gik turen videre til Cook-øerne, og det er herfra, vi gerne vil dele nogle af vores oplevelser med jer.
Et sted midt ude i Stillehavet
Kigger man på et verdenskort, er øerne nærmest usynlige prikker i det endeløse blå. Herude, hvor horisonten aldrig synes at ende, og hvor verden føles uendelig, lever mennesker på små øer, som for de fleste kun findes som drømmebilleder i atlas og rejsedrømme.
Tiden står stille, og man lever efter “Island time”. Stress og jag findes ganske enkelt ikke i ordforrådet – her kommer man helt ned i gear.
På Cook-øerne bliver man mødt med en gæstfrihed, som er svær at beskrive. Smilene er brede, armene åbne, og overalt lyder et varmt Kia Orana. Vi oplevede det tydeligt, da vi deltog i en “Progressive Dinner”, hvor tre forskellige familier åbnede deres hjem og serverede traditionelle retter for os. Menuen bød bl.a. på banan i karry, kartoffelsalat uden kartofler og den lokale specialitet Ika Mata. Alt blev tilberedt af de råvarer, som de har tilgængelige og de er taknemmelige for hvad de har, som også kommer til udtryk i bordbøn både før og efter måltidet.
Vi lærte om hverdagen, traditionerne og stoltheden ved at høre til på Cook-øerne. Mange vender tilbage hertil som voksne, selvom de er vokset op i New Zealand eller Australien. Det er en smuk tanke – en påmindelse om, at hjem findes dér, hvor hjertet hører til.
Et møde med havets kæmper
Hvert år mellem juli og oktober migrerer pukkelhvalerne fra Antarktis til Stillehavet for at føde deres unger. Der er kun tre steder i verden, hvor man må svømme med dem: Tonga, Fransk Polynesien og Cook-øerne.
Det er svært at forstå, hvor enorme de er, før man sidder i en lille speedbåd midt på det uendelige hav og spejder efter dem i horisonten.
Vi snorklede med disse kæmper – en oplevelse, vi aldrig vil glemme. At ligge i havets overflade og se ti meter ned på et majestætisk dyr, der svømmer roligt under én, er næsten ubeskriveligt.
Og som om det ikke var nok, kom de helt tæt på. Hvalerne måtte op til overfladen for at trække luft – lige foran næsen på os. Til sidst sprang en hval op af vandet, så tæt at vi kunne mærke vanddråberne. Hjertet sprang et slag over, og vi blev mindet om, hvor små vi egentlig er i forhold til verdens store dyr.
Det var magisk. Uvirkeligt. En surrealistisk oplevelse, som vi aldrig vil glemme
Lokal og kulturel
Om søndagen tager de lokale deres fineste hvide tøj og smukkeste hatte på for at gå i kirke. Også her blev vi mødt med varme smil og åbne arme.
At gå i kirke på Cook-øerne er noget helt andet end derhjemme. Salmerne synges så højt og inderligt, at taget på kirken næsten kunne blæse af. Her er intet orgel – kun de store stemmer, der fylder rummet og skaber en stemning, man aldrig glemmer.
For nogle hænger gudstjeneste måske ikke sammen med ferie, men her føltes det helt rigtigt. En søndag på Cook-øerne er ikke fuldendt uden.
Er du blevet nysgerrig på Cook-øerne, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende sted midt i Stillehavet? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Cook-øerne.
Vores rejse strækker sig over ca. fem måneder, for når man bevæger sig helt herud, gør man det ikke for et kort visit.
Vi skal opleve Stillehavet, New Zealand og Australien. Eventyret begyndte med to måneder i Fransk Polynesien, hvor vi ø-hoppede mellem små paradis-øer og opdagede alt det smukke, de gemmer på – både under og over havets overflade. Derefter gik turen videre til Cook-øerne, og det er herfra, vi gerne vil dele nogle af vores oplevelser med jer.
Et sted midt ude i Stillehavet
Kigger man på et verdenskort, er øerne nærmest usynlige prikker i det endeløse blå. Herude, hvor horisonten aldrig synes at ende, og hvor verden føles uendelig, lever mennesker på små øer, som for de fleste kun findes som drømmebilleder i atlas og rejsedrømme.
Tiden står stille, og man lever efter “Island time”. Stress og jag findes ganske enkelt ikke i ordforrådet – her kommer man helt ned i gear.
På Cook-øerne bliver man mødt med en gæstfrihed, som er svær at beskrive. Smilene er brede, armene åbne, og overalt lyder et varmt Kia Orana. Vi oplevede det tydeligt, da vi deltog i en “Progressive Dinner”, hvor tre forskellige familier åbnede deres hjem og serverede traditionelle retter for os. Menuen bød bl.a. på banan i karry, kartoffelsalat uden kartofler og den lokale specialitet Ika Mata. Alt blev tilberedt af de råvarer, som de har tilgængelige og de er taknemmelige for hvad de har, som også kommer til udtryk i bordbøn både før og efter måltidet.
Vi lærte om hverdagen, traditionerne og stoltheden ved at høre til på Cook-øerne. Mange vender tilbage hertil som voksne, selvom de er vokset op i New Zealand eller Australien. Det er en smuk tanke – en påmindelse om, at hjem findes dér, hvor hjertet hører til.
Et møde med havets kæmper
Hvert år mellem juli og oktober migrerer pukkelhvalerne fra Antarktis til Stillehavet for at føde deres unger. Der er kun tre steder i verden, hvor man må svømme med dem: Tonga, Fransk Polynesien og Cook-øerne.
Det er svært at forstå, hvor enorme de er, før man sidder i en lille speedbåd midt på det uendelige hav og spejder efter dem i horisonten.
Vi snorklede med disse kæmper – en oplevelse, vi aldrig vil glemme. At ligge i havets overflade og se ti meter ned på et majestætisk dyr, der svømmer roligt under én, er næsten ubeskriveligt.
Og som om det ikke var nok, kom de helt tæt på. Hvalerne måtte op til overfladen for at trække luft – lige foran næsen på os. Til sidst sprang en hval op af vandet, så tæt at vi kunne mærke vanddråberne. Hjertet sprang et slag over, og vi blev mindet om, hvor små vi egentlig er i forhold til verdens store dyr.
Det var magisk. Uvirkeligt. En surrealistisk oplevelse, som vi aldrig vil glemme
Lokal og kulturel
Om søndagen tager de lokale deres fineste hvide tøj og smukkeste hatte på for at gå i kirke. Også her blev vi mødt med varme smil og åbne arme.
At gå i kirke på Cook-øerne er noget helt andet end derhjemme. Salmerne synges så højt og inderligt, at taget på kirken næsten kunne blæse af. Her er intet orgel – kun de store stemmer, der fylder rummet og skaber en stemning, man aldrig glemmer.
For nogle hænger gudstjeneste måske ikke sammen med ferie, men her føltes det helt rigtigt. En søndag på Cook-øerne er ikke fuldendt uden.
Er du blevet nysgerrig på Cook-øerne, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende sted midt i Stillehavet? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Cook-øerne.
