Vietnam med børn – hvordan fungerer det egentlig?
Vietnam med børn? Det var ikke noget, vi var i tvivl om – men vi var spændte på, hvordan det ville fungere i praksis. Hvordan er det med trafik, tempo og storbyliv, når man rejser med en 3-årig?
Det viste sig hurtigt, at Vietnam er en virkelig god destination til en familierejse – hvis man tager det i sit eget tempo.
Her er vores rejse gennem Vietnam med en 3-årig som rejsemakker.
Hanoi – vores første møde med Vietnam
Hanoi er første stop på rejsen – og det føles som at lande midt i det hele på én gang.
Scootere, lyde, dufte og mennesker overalt. Det er intenst – især i starten. Men efter lidt tid begynder man faktisk at finde en rytme i det hele. Man lærer at krydse vejene uden at være bange for at blive kørt ned af scootere, og pludselig føles det ikke helt så kaotisk længere.
Jeg havde især glædet mig til maden. De små kaffebarer, de travle madmarkeder og alle de steder, man ikke lige opdager ved første øjekast. Hanoi er fuld af skjulte perler, hvor en facade, der ligner en helt almindelig butik, gemmer på et godt spisested - og hvor de lokale også kommer.
Og det bedste er, at man kan spise rigtig godt, uden at det vælter budgettet.
Denne gang er oplevelsen dog lidt anderledes.
Jeg har min 3-årige med, og det ændrer tempoet. Vi tager flere pauser, stopper op lidt oftere – og får på en måde øje på nogle andre ting. Små detaljer, legepladser, isboder og de steder, hvor der er plads til lige at trække vejret.
Oplevelser i Hanoi med børn
Hanoi kan virke hektisk, men hvis man giver sig tid, fungerer byen faktisk rigtig fint med børn.
Her er nogle forslag til oplevelser, som også kan opleves i børnehøjde:
Og så skal man ikke undervurdere værdien af is-pauser undervejs.
Pu Luong – ro, udsigt og et tiltrængt pusterum
Efter Hanoi tager vi videre mod Pu Luong.
Efter 4-5 timers kørsel sydvest for Hanoi ændrer landskabet sig stille og roligt. Byen forsvinder, og i stedet åbner der sig grønne dale, risterrasser og bjerge så langt øjet rækker.
Her bor vi i en bambus-bungalow med den smukkeste udsigt ud over landskabet. Det er et af de steder, hvor man automatisk sænker tempoet. Der er stille, luften er frisk, og der er plads til bare at være.
For os bliver det et helt perfekt åndehul midt på rejsen. Et sted hvor både børn og voksne kan få ro, lade op og bare nyde omgivelserne uden at skulle nå noget.
Hoi An – cykelture, strand og lanterneværksted
Efter en lang nat i tog ankommer vi til Hoi An.
Her er stemningen en helt anden. Tempoet er roligere, og byen føles mere overskuelig – også med børn.
Noget af det, vi især nyder her, er cykelturen til stranden. Vi cykler gennem grønne rismarker, hvor det hele føles stille og åbent, inden vi rammer kysten. Turen i sig selv er ligeså hyggelig som tiden ved stranden - men for de små, er et par timer med sand mellem tæerne og vandpjaskeri et helt perfekt afbræk.
Tilbage i byen går vi rundt blandt små, hyggelige butikker, skræddere og caféer. Her er masser af steder, hvor man lige kan sætte sig, få en pause og bare nyde stemningen.
Der er også tid til at besøge et af de lokale lanterneværksteder, hvor vi får mulighed for at være kreative og kreere vores egne lanterner, vi kan tage med hjem til Danmark som souvenir.
Hoi An er et af de steder, hvor man hurtigt kommer helt ned i gear.
Ho Chi Minh City – storbyliv, Cu Chi-tunneler og Mekong-deltaet
Sidste stop på rejsen er Ho Chi Minh City – og her får tempoet lige et hak op.
Sanserne kommer på overarbejde med neonlys, lyde og en konstant strøm af mennesker, scootere og gadekøkkener. Det summer af liv overalt, og tempoet er et helt andet end i resten af landet.
Der er ingen rigtig lukketid her. Kaffebaren overfor vores hotel er fyldt – både morgen, middag og sent om aftenen – og det føles som om, byen aldrig helt sover.
Midt i alt det liv tager vi også et par ture væk fra storbyen. Vi besøger de historiske Cu Chi-tunneller og kommer ud på en sejltur i Mekong-deltaet. Begge dele ligger inden for overskuelig afstand og giver et fint afbræk fra byens tempo.
En god måde at runde rejsen af på – og samtidig mærke kontrasterne, som Vietnam er så god til.
Er Vietnam en god destination med børn?
Ja, det er det.
Men det kræver, at man ikke prøver at nå det hele. Det fungerer bedst, hvis man vælger færre stop og giver sig tid hvert sted.
Til gengæld får man en rejse med mange forskellige oplevelser – både storby, natur og afslapning.
Og det fungerer faktisk rigtig godt – også med små børn.
Har du også fået lyst til at opleve Vietnam med familien? Se alle vores rejseforlag til Vietnam her.

- Se vanddukketeater ved Hoan Kiem-søen
- Besøg templet ved Hoan Kiem-søen og se de to kæmpe, udstoppede skildpadder
- Få en fodmassage og få en pause fra varmen og gåturen
- Tag på jeep-tur og se dele af byen, man ellers ikke selv ville finde
- Prøv et madlavningskursus
- Besøg Train Street, hvor man sidder helt tæt på togskinnerne og venter på, at toget passerer – en anderledes og nervepirrende oplevelse