Af Rasmus, Christian og Nichlas
Maderia var lige fra ankomsten en kæmpe overraskelse! Vi snakkede om at øen mindede os om en europæiske udgave af Kauai (en af Hawaii-øerne); Masser af vandfald, klipper, bjerge og meget frodig natur.
Christiano Ronaldos fødeby, Funchal
Vores rejse startede i Funchal som er den største by på øen, og ligger ca. 25 minutters kørsel fra lufthavnen. Funchal er lille storby med lidt over 100.000 indbyggere, det virker dog ikke som en stor by når man er i centrum. Her er hyggelige små brostensgader med masser af resturanter, bagerier og parker.
Øen er ikke kendt for sine strande, og i Funchal er der heller ikke rigtige strande, men man kan sagtens bade alligvel, dog er det store sten man går i vandet fra.
Vi gik på opdagelse i de små gader, besøgte Cristiano Ronaldo-museet, var på fisketur samt en tur i kabel-vognen op bjergene, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og vandet.
Vandring i verdensklasse
Fra Funchal er man også i køreafstand til en masse fede vandreruter. Madeira er især kendt for de mange Levada-hikes, som vi jo også tilbyder med dansk rejseleder her hos Jysk Rejsebureau.
Levadaerne er vandkanaler, som leder vandet fra de regnfulde bjerge ned til landbrugsområderne, og de første blev lavet tilbage i 1400-tallet. Faktisk er der et 2000 km langt system af levadaer på Madeira, og langs disse er der mange vandreruter.
Vi kørte helt ud til østkysten og gik Vereda da Ponta de São Lourenço (PR8), som er ca. 7 km tur/retur og en af de mest populære vandreruter på Madeira. En virkelig smuk rute med dramtiske kystlinier og helt goldt landskab.
Herefter kørte vi nordpå hvor vi havde et par nætter i den lille by Boaventura. Når man kører på Madeira skal man være forberedt på masser af bjergkørsel, tunneller og rundkørsler.
Der havde desværre været store skovbrande på Madeira op til vores ankomst, hvilket betød at mange vandreruter var lukket, så vi måtte være lidt kreative for at finde en rute uden begrænsninger. Hiket blev Levada do Caldeirão Verde (PR9), hvor man går tur/retur af samme rute. Man følger Levada-kanalen hele vejen op til et imponerende højt vandfald i en grøn og helt lukket dal. Nogle af stederne på ruten er stien så smal at man må stå med et ben på bjergsiden og et på stien, så man har Levadaen løbende mellem benene, når der kommer folk imod en. Derudover er der 3-4 tunneller på ruten, hvor man går helt i mørke, og nogle steder vand. Vi syntes alle 3 at hiket var fantastisk, og der er ikke særlig mange højdemeter, og tunnellerne var et klart highlight for os.
Vi er slet ikke færdige med at udforske Madeira
Maderia er en fantastisk destination, hvor man får virkelig smuk natur, fantastiske vandreruter, hyggelige byer og en fornemmelse af at være meget langt væk fra Danmark.
Maderia får vores klare anbefalinger, og vi skal alle 3 helt sikkert tilbage og udforske øen endnu mere.
Vores bedste tips og tricks:
Vil du også opleve Madeira? Så lad dig inspirere til rejsen her.
Se også vores aktive rejse med dansk rejseleder med vandring langs levadaerne på Madeira.

- Lej bil og udforsk øen på egen hånd
- Smag Poncha
- Kom tidligt afsted til de forskellige hikes, oftes er parkeringsmulighederne begrænset
- Da Madeira ikke er kendt for sine strande, kan vi anbefale at besøge en af øens naturlige pools, f.eks. i Porto Muniz og Seixal. Her kan man få badet, mens man nyder udsigten over havet.
- Husk kontanter, ved nogle hikes koster parkering, og det kan være ”cash only”
- Vær forberedt på forskelligt/skiftende vejr