Af Sara H.
Grænsevandring i nord
En lastbil drøner derud, en lang slørhale af støv følger. Mine skridt mod jorden, for hvert eneste jeg tager, følger en støvsky. Det tørre terræn er over alt omkring os, og over os hænger den bagende sol. Det er november, og det burde egentligt være køligere, men de seneste år har Jordan oplevet højere temperaturer og mindre regn. For os betyder det vandring i plus tredive grader. Men det gør ikke synet mindre slående. Gyldne bjerge rejser sig over alt omkring os. De høje limsten former skulpturer. Mod højre kan jeg ane Golan Heights og Syrien, mod venstre skimter jeg Vestbredden, og hvad der engang var Palæstina, men nu er Israel. Lyden af skud rammer øregangen, mens vi finder vej gennem Umm Qais-dalen. Vores guide slår det hen som lyden fra soldater, der træner. Alligevel minder det om den komplekse situation, der har hersket i området i årtier. Her i Jordan ånder alt dog fred. Trods genstridige nabolande har Jordan bevaret sin fred og har endda fungeret som hellested for millionvis af migranter, som har fundet vej fra Palæstina, Syrien og Irak. Og freden er total. Både i byens gader og herude i det golde landskab blandt landsbybeboer kan jeg snildt finde vej – også som solorejsende kvinde – og alt jeg mødes af, er smilende ansigter og et par nysgerrige blikke hist og pist. Jordan har meget hurtigt sneget sig på listen over de bedste lande at besøge, hvis man som kvinde vil opleve Mellemøsten og arabisk kultur.Et vidundermøde
Månen hænger lavt på himlen. Den er fuld og større end normalt. Vi er stået op til en supermåne, som skinner over den golde ørken, mens vi finder vej gennem landskabet i bilen. I horisonten er dagens første lys ved at indfinde sig. Inden længe farver det sandet rødt og gyldent. Det er den perfekte start til et møde med et vidunder. Fra bilen fortsætter vi til fods gennem en dyb kløft – den såkaldte indgang til Petra. Tårnhøje klippesider rejser sig om os. Et blødt lys siver ind gennem sprækkerne for oven. De første tegn på menneskets hånd begynder at vise sig; limstenene tager form, ligner vinduer og rammer siden huler og grave. Og så sker det; en sprække i kløften forude åbenbarer ‘The Treasury’, Jordans mest ikoniske sted. Mødet med mit sjette verdensvidunder er i fuld gang med at tage form, og det bringer den helt rette kildrende fornemmelse i maven. Det prægtige bygningsværk viser sig kun at være en brøkdel af det fulde vidunder. Den gamle beduinby er enorm, og mine vandresko føles helt rigtige om fødderne. Solen bager over os, mens vi finder fra det ene vidundersted til det næste.I gamle dage fungerede Petra som handelsmekka. Byen omfavnede diversitet – her var alle religioner og leveformer velkomne – og det gjorde stedet populært. Faktisk var byen beboet af beduiner helt frem til 1985, hvor regeringen flyttede dem ud og ind i beboelse i Wadi Musa ved siden af. I dag er det fortsat beduiner, der har styringen med Petra. Deres rolle ser dog noget anderledes ud og tager form af souvenirsælgere, æsel-udbydere og caféejere. De mørke øjne, beklædningen og det generelle udtryk efterlader dog ingen tvivl om tilhørsforholdet. De lokale er uden tvivl med til at gøre kulissen yderligere autentisk.
Fra templet begiver vi os op ad 800 trin for at havne ved ‘The Monastery’ – endnu et imponerende bygningsværk, som leder tankerne hen på Indiana Jones. Dagens udfordring er først lige begyndt – et 10-kilometer hike til ‘Little Petra’ venter forude. Vi vinker farvel til tegn på civilisation og begiver os ud i Jordans vilde landskaber med høje bjerge, dybe dale og det evige tørre terræn. En smuk og stejl tur, som ender ud i et mini-vidunder: Little Petra. Det var stedet, hvor handlende kunne parkere deres kameler og heste, inden de fandt til Petra, og det er helt sikkert værd at tage stedet og ikke mindste hiket med i sin Jordan-oplevelse. Jeg forlader i hvert fald Little Petra med en fuldendt fornemmelse – denne fulde dag indskriver sig som et evigt minde i min erindring.
Ørkenstilhed og støv
Støv og sand fyger til alle sider, mens vi finder vej gennem Wadi Rum’s forrygende landskab i en 4WD. Der er fart på, og vores siddepladser på ladet af bilen tillader os at suge det fulde af omgivelserne til os. Det rødglødende sand står i fuld kontrast til den dybe blå himmel. Det eneste, der bryder sandbankerne, er de enorme klipper, der rejser sig fra landskabet. Hver klippe har sin egen form og udtryk. Nogle ligner næsten figurer, andre former buer. Af og til brydes sandbankerne også af beduintelte og kameler. De langhalsede og noget sjovt-udseende dyr står spredt ud over landskabet eller kommer løbende i fuld fart gennem ørkenen – sommetider efterfulgt af en tørklæde-klædt mand på en galoperende hest. Det er et slående syn, og yderligere slående bliver det, da vi slår lejr for en stund og napper solnedgangen fra en sandbanke. I takt med at solen går ned, farves himlen og landskabet. Sarte rosa farver viser sig i både himmel og sand, og ørkenens dybe stilhed gør mig paf. Tænk at så store vidder kan aflede så meget stilhed. Jeg kan næsten høre sandkornene vende sig, da en bille finder vej. Mit møde med ørkenens stilhed fortsætter i døgnets sene timer, da vi midt i sandet overværer en stjernespækket himmel, som siden giver plads til en måneopgang. Vi tænder bål, griller skumfiduser og trækker stilheden helt ind i sjælen. Støv, sand og stilhed kan nu et eller andet.Er du blevet inspireret af Saras ørkeneventyr i Jordan?
Så kontakt vores rejsekonsulenter, og få hjælp til at skræddersy din drømmerejse. Eller tag et kig på vores aktive rejse med dansk rejseleder til Jordan: Trekking til Petra i Jordan og besøg ved Det Døde Hav
