Af Emil Bøjsen
Jeg er lige kommet hjem fra 21 dage i en stor ombygget safaribus, vores trofaste “Lando”, der fragtede os gennem nogle af Afrikas mest storslåede landskaber. Vi startede ved de brusende Victoria Falls i Zimbabwe, fortsatte ind i Botswanas dyrelivsrige Okavango-delta og Chobe Nationalpark, videre gennem Namibias uendelige ørken og sanddyner, og sluttede af med vinsmagning i Cederberg, før vi ramte farverige Cape Town. Over 5000 km kørte vi – og de fleste nætter sov vi i telt midt i naturen. Det er noget helt særligt at ligge i mørket og høre flodheste, hyæner og aber pusle omkring teltet, mens hjertet banker lidt ekstra hurtigt.
Sammen i en gruppe – mere end bare medrejsende
At rejse i gruppe er noget helt særligt. Man lærer ikke bare hinanden at kende, man knytter venskaber, der kan vare hele livet. Jeg har allerede aftalt med tre fra gruppen, at vi mødes igen til sommer i Danmark. Når man tilbringer så mange timer sammen, enten i bussen, ved lejrbålet eller i samtaler under stjernerne, lærer man både andre og sig selv bedre at kende. Og på de lange køreture er der rig mulighed for bare at forsvinde ind i egne tanker og lade ørkenens landskaber sætte livet i perspektiv.
Det giver også en tryghed, at man aldrig står alene, hvis noget går galt - og det kan være alt fra en punktering til tvivl om sikkerheden i et område. Samtidig er det også rart at dele de små og store øjeblikke: grin, dybe samtaler, stilhed i solopgangen og den fælles begejstring, når en løve viser sig i horisonten.
Hver dag et nyt eventyr
Ingen dage var ens på rejsen. Én dag sejlede vi gennem Okavango-deltaet i traditionelle mokoros – små, udhulede kanoer, som blev styret af lokale guider med en lang træpind. Det tog os ud til en teltlejr midt i det vilde dyreliv. Her satte vi telte op og lærte hurtigt at lynlåsen på teltet er din bedste ven mod nysgerrige aber og småkryb. Frokosten blev serveret af lokale beboere, og om eftermiddagen spillede vi kort, skrev dagbog og hyggede os i lejren.
Da mørket faldt på, begyndte et dramatisk tordenvejr at rulle ind over området, og selvfølgelig skulle jeg lige dér på toilettet. Eller rettere: et hul i jorden, vi selv havde gravet. Midt i regnen, med flodhestenes grynt i baggrunden og lynene der oplyste natten, følte jeg mig både sårbar og uendeligt levende på samme tid.
En anden dag klatrede vi op på Spitzkoppe i Namibia, en bjergformation, der skyder op af det ellers flade landskab. Vi bar madrasser og soveposer med op, og sov under en stjernehimmel så klar og med hundredvis af stjerneskud. Den nat glemmer jeg aldrig.
Og sådan fortsatte det – dag efter dag med nye oplevelser, nye steder, nye mennesker.
Fællesskabet på rejsen
Noget af det mest værdifulde ved turen var fællesskabet. Vi lavede mad sammen, slog telte op og pakkede campen ned. Der var ingen, der bare kørte deres eget ræs – alle bidrog, alle var med. Når vi var offline fra telefoner og internet, dukkede kortspil, grin og gode samtaler op. Det skabte en særlig stemning, hvor man hurtigt kom tæt på hinanden.
De fleste havde samme mindset: at opleve verden og møde nye mennesker. Det gjorde, at vi fra første dag havde en fælles forståelse og respekt, uanset om vi kom fra Danmark, Island, Australien, England eller Tyskland.
Fordelene ved en grupperejse
Hvis du drømmer om Afrika, men ikke lige ved, hvor du skal starte, så er en grupperejse en fantastisk mulighed. Du slipper for alt det praktiske, og du har en guide, der kender alle stederne, og du får tryghed, fællesskab, nye venner og oplevelser, du aldrig vil glemme.
Højdepunkter fra turen, jeg aldrig vil glemme
Vil du også opleve alt dette? Så book et møde med Emil eller en af hans kolleger her.

- At sove under stjernerne i Spitzkoppe
- At sejle lydløst gennem Okavango-deltaet i mokoros
- Vinsmagning i Cederberg
- Klatre op ad Big Daddy-sanddunen i Sossusvlei
- Køre ATV i Namibias ørken
- Og slutte det hele af med en gylden solnedgang fra Lion’s Head i Cape Town, mens Table Mountain kaster sin skygge over byen