Af Jacob Hilstrøm
Mellemamerika er og bliver mit favoritsted at besøge - og ikke mindst genbesøge. Denne gang var destinationerne Mexico, Guatemala og Panama, og sidstnævnte skuffede bestemt heller ikke.
Uforglemmelige besøg hos nogle af Panamas oprindelige folk
Mit store ønske for rejsen var at komme helt tæt på det oprindelige folk i Panama, da jeg var overbevist om, at Panama var meget mere end storby og en imponerende skibskanal. Derfor havde jeg planlagt at besøge to ud af de syv oprindelige befolkningsgrupper, som befinder sig i Panama, og som hver især lever i fred under egne regler, love og traditioner.
Det største indtryk jeg fik var en overnatning hos Embera-indianerne, som bor i Chagres Nationalpark oppe ad floderne, som fører til Panamakanalen. Blot få timers kørsel fra Panama City og en sejltur i udhulede kanoer var vi pludselig væk fra det storslåede og pulserende byliv i Panama City. En kontrast, som slog benene væk under mig. Vi blev taget imod af et utrolig imødekommende og smukt folk, da vi ankom til landsbyen. Her blev vi introduceret til Embera-folkets traditionelle danse, madlavning og udsmykning. Det gode ved denne oplevelse var, at der ikke var planlagt noget stort show for os. Vi kunne blot få lov til at gå og snakke med landsbyens beboere, og se hvordan de boede. Vi badede om eftermiddagen med børnene i floden og dansede rundt om bålet hele aftenen som de eneste turister. Jeg elskede simpelthen hvert et sekund af denne autentiske oplevelse.
San Blas-øernes billedskønne strande og en imponerende kanal
Ovenpå denne store oplevelse var det tid til afslapning på San Blas-øgruppen, hvor Guna-folket hører til og bestemmer. Hver og en af de 365 øer på San Blas har billedskønne strande, palmetræer og azurblåt vand, og må derfor siges at være indbegrebet af en paradisøer. Her står tiden stille og dagene gik med at snorkle med rokker, læse bøger og selvfølgelig slappe af i solen. En perfekt afslutning på en oplevelsesrig rejse!
Til slut drog vi mod Panama City igen, inden rejsen gik hjem til Danmark. Her skulle vi jo lige se Panamakanalen, som jeg må indrømme var en større oplevelse, end jeg havde regnet med. At se det enorme bygningsværk og de store containerskibe krydse tæt forbi var både lærerigt og interessant i min forståelse af Panamas historie og økonomi.
En overset perle
Panama må bare siges at være en overset perle, som har noget af det mest autentiske og uberørte kulturelle liv, og som jeg kun kan anbefale at besøge. Derudover har landet en enorm kontrastfyldthed, som selv fik en garvet rejsekonsulent til at spærre øjnene op.
- Se at komme afsted inden andre opdager, hvor meget Panama har at byde på!