Søg
Søg
Cuba

Cuba

Tag med til skønne Cuba og mød en anderledes kultur, smag den gode rom, dans salsa i gaderne og nyd duften af cigarer på din vej.


Denne aften skal vi tilbringe med rejsefortællinger fra Cuba. Her vil jeg fortælle om mine sjove oplevelser, vise skønne billeder og invitere jer indenfor til en fantastisk verden.

Et besøg i hovedstaden Havanna er uundgåeligt på din rejse i Cuba. Der er en helt speciel stemning og atmosfære i den gamle koloni-by, som bobler af liv og danseglade rytmer.

Viñales er en lille by, der ligger midt i en meget smuk dal. Det er stedet for de bedste tobaksplantager, men hvis du ikke ryger cigarer, skal du endelig ikke undlade at besøge dette sted. Byen er lille og charmerende, og tager du ud bagved byskiltet, kan du komme på smukke ture ud i dalen bl.a. på hesteryg.

Cienfuegos er en by med masser af liv. Her kan du opleve musik fra lokale salsabands og fra den lokale kirke.

Trinidad er en by, der bare skal bare opleves, med de små smalle gader og brosten – og igen findes der små oaser udenfor byen med vandfald og sågar ”jungle”. Om aftenen omdannes byens torv til et stort salsa-tek under åben himmel – det er et rigtig charmerende sted. Og lidt udenfor Trinidad, finder man en af de bedste strande i Cuba.

Jeg vil også fortælle kort om den østlige del, hvor der i dag er en helt fantastisk natur med rig mulighed for cykel- og vandreture.

Vi slutter aftenen i Varadero, som man også kan slutte sin rejse i Cuba. Byen har et dårligt ry som ”Turisternes mekka i Cuba”, men kan du leve med intet mindre end 17 kilometer strand og ’All Inclusive’ hoteller, er stranden bestemt et besøg værd og en god afslutning på en oplevelsesrig rejse i Cuba.

Jeg vil fortælle om byernes og områdernes forskelligheder, mulighederne samt gå lidt igennem alt det praktiske der også er ved en rejse til Cuba.

Jeg glæder mig til at se jer.
Venligst, Sofie Fransen

Tilmeld foredrag

Status
Datoer
Tidspunkt

Foredragsinformation

Foredragsholder

Sofie Fransen

Afholdelsessted

Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus

Varighed

Ca. 1,5 time

Læs mere om

Cuba

Parkering

Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.
Husk tilmelding
Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: