Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Af Familien Aagaard Persson

Tidspunkt for rejse

September & oktober 2019
Familien Aagaard Persson er netop vendt hjem fra Fransk Polynesien, hvor de besøgte Tahiti, Moorea, Huahine, Tahaa, Bora Bora og Fakarava. Derefter Sydney som rosinen i pølseenden. De har sendt os en rejsehilsen, flere dagbogsudrag og en masse lækre billeder. Vi glæder os tl at dele det hele med jer:

Uddrag fra dagbog fra Huahine

Skønne Huahine. Hvis jeg skulle skrive en bog om livet, så skulle det være på denne lille motu med fortryllende ro...!

Vi er kommet lige så sikkert til Huahine🌴🌴🌴 et paradis med ganske få turister, næsten ingen huse... og her er fuldstændig fantastisk.

Vi blev hentet af den sødeste ældre kvinde i lufthavnen, sat af ved et supermarked, så vi kunne handle, for der er intet at handle på vores øde motu, der det næste stykke tid skal være vores hjem. Det i sig selv var en oplevelse.

Alle er så søde, smilende og så hjælpsomme ,at man næsten føler sig behandlet som dronningen. Henrik spurgte efter noget fars i supermarkedet og den søde ekspedient forstod intet engelsk, hvilket heller ingen andre i butikken forøvrigt gjorde. Alligevel rev de ting ned fra hylderne i håb om, at de havde ramt plet. Vi fik købt et par ting vi ikke skulle have, men vi kunne ikke holde ud at de havde kæmpet så meget for at finde det😊

Derefter blev vi kørt tværs over smukke Huahine, hentet ved en lille bitte mole, sejlet væk fra ”fastlandet” og over på en aflang motu (Murimaora), som ligger ligeså smukt der i havet og soler sig. Jeg siger bare... her kan man snakke om fred og ro, ingen mennesker, kun os og søde Samantha og hendes mand ,som vi har lejet huset af.

Huset er Mega stort med polerede trægulve, skydedøre i alle retninger, kurvestole, et køkken med alt vi skal bruge, en sød hund - der allerede nu er blevet de bedste venner med Merle - og en forhave der kan få en hver til at tabe både gebis og underbukser på en og samme tid. Wow. Vi har en badebro for os selv, krabber i forhaven, de smukkeste træer, det klareste blå hav som konkurrerer med himlen om at have den smukkeste blå farve. Her er smukt og endnu mere uberørt. Stilhed og en lille smule blæst i dag.

Mine øjne er snart så spolerede af alt det smukke de ser på ,lige meget hvad vej de bevæger sig...😊😊😊😊 baghaven, ikke at forglemme, er fyldt med palmetræer og tusindvis af kokosnødder. På en lille gå tur kan man komme til den anden side at motuen.
Her kan man være heldig at se hvaler svømme forbi på deres vej ud i verden.
Jeg håber vi er heldige❤️

Bedste rejsehilsner
Merle, Mads, Maj-Britt & Henrik

**

Glæd dig til næste uddrag fra Familien Aagaard Perssons dagbog fra Bora Bora :-)

Find inspiration til DIN Fransk Polynesien rejse her
Aagaard Persson Huahine
Aagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson HuahineAagaard Persson Huahine
Til top