Tryghed på rejsen når verden ændrer sig Læs mere her
14 DAGE
Inkl. fly, hotel og oplevelser
Fra 13.950,-
FRA 8.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne rejse får du det bedste af Grækenland – fra historiske højdepunkter i Athen til afslappede ø-dage i Kykladerne. En perfekt kombination af kultur, natur og autentiske oplevelser, hvor tempoet skifter mellem storbyliv og ø-ro.

Glæd dig til oplevelser som:
  • En guidet lokal og autentisk madtur i Athen, og få mulighed for at besøge Akropolis
  • Stemningsfuldt ø-hop i Kykladerne med færgesejladser mellem unikke øer
  • Naxos’ smukke strande, historiske seværdigheder og grønne landskaber
  • Ro og natur på Amorgos – perfekt til vandreture og snorkling
  • Santorinis postkortlignende udsigter og romantiske stemning

Yamas Grækenland!

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Athen
I dag er der afgang fra Danmark til Grækenland, med ankomst om eftermiddagen i Athen. Velkommen til antikkens hovedstad, Athen! Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Du kan enten nå en sen eftermiddags-/aftentur til Akropolis, for at nyde solnedgangen derfra, eller du kan vælge at have en afslappet aften i Athen – måske en gåtur gennem de livlige gader, et besøg hos de charmerende butikker eller en middag på en hyggelig taverna med udsigt til Akropolis?
2. dag: På opdagelse i fascinerende Athen
Du skal i dag på en 3-timers madtur rundt i Athen (samlet gåafstand er 2 km). Turen byder på kulinariske oplevelser i mindre turistede områder af byen, hvor du får mulighed for at opdage hemmelige madsteder, som de lokale elsker. Der venter også et besøg på det store lokale marked, med både smagsprøver og fortællinger om markedets historie. Herefter har du eftermiddagen på egen hånd. Såfremt du ikke besøgte Akropolis dagen før, er dette et oplagt tidspunkt. For at undgå den største hede og folkemængde, anbefales det at tage derop sen eftermiddag/aften. (M)
3. dag: Med færge fra Athen til Naxos
Efter morgenmad på hotellet bliver du kørt til havnen i Piræus, hvor du skal med færgen til øen Naxos – færgetid: ca. 5 timer. Ved ankomst bliver du mødt af din chauffør, der kører dig til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. Naxos emmer af historie og bærer tydeligt præg af sin stolte fortid med indflydelse fra både venetianerne og frankerne, hvilket afspejles i øens mange antikke levn. Men Naxos er langt mere end sine historiske monumenter – det er også Kykladernes grønneste ø med et særligt varieret og frodigt landskab. Her møder du imponerende bjergområder, grønne dale, indbydende strande og idylliske små landsbyer. (M)
4. – 6. dag: Naxos på egen hånd
Nyd dagene på Naxos i dit eget tempo – uanset om du foretrækker afslapning på smukke strande eller oplevelser rundt på den historiske ø. Vi anbefaler at leje bil for at få mest muligt ud af opholdet – enten på stedet eller hjemmefra gennem os. Øens historie mærkes overalt, med arkæologiske seværdigheder som den ikoniske tempelport Portara, dedikeret til Apollo. Gå også på opdagelse i Naxos by, især den charmerende gamle bydel Kastro, og slut dagen af med en god middag på en lokal restaurant. Naxos byder på hele 17 km gyldne strande, blandt Grækenlands bedste – fx Agios Prokopios og Plaka Beach. Her kan du bade i krystalklart vand, dyrke vandsport eller nyde stemningen på en strandbar. Til snorkling er Alyko Beach et oplagt valg. For de aktive er Naxos et sandt vandreparadis med vandreruter gennem bjergene – prøv fx turen til Zas-bjerget, øens højeste punkt, og beløn dig selv med den fantastiske udsigt.(M)
7. dag: Med færge fra Naxos til Amorgos
Efter morgenmad på hotellet bliver du kørt til havnen for at tage færgen til Amorgos – færgetid: ca. 5 timer. Ved ankomst sørger din chauffør for, at du kommer trygt frem til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition. Amorgos er en af Kykladernes skjulte perler, kendt for sit imponerende naturlandskab, minimalistiske kykladiske arkitektur, mystiske huler og smukke strande. Uberørt af masseturisme, er øen en ideel feriedestination for dem, der ønsker ro, privatliv og nærhed til naturen. De mange vandrestier, der snor sig gennem øen, giver mulighed for at udforske Amorgos’ enestående natur, mens de afsidesliggende strande indbyder til afslapning og forfriskende svømmeture. (M)
8. – 10. dag: Amorgos på egen hånd
Nyd dagene på øen Amorgos på egen hånd. Vi anbefaler en vandretur, hvor du kan opleve øens historie og kultur – eller, hvis du er fascineret af havets dyb, en dykkeroplevelse i det krystalklare vand. Du kan også besøge den hyggelige landsby Langada, blot få kilometer fra hotellet. (M)
11. dag: Med færge fra Amorgos til Santorini
Efter morgenmad bliver du kørt til havnen for at tage færgen til Santorini – færgetid: ca. 1 time og 15 min. Ved ankomst til øen bliver du mødt af din chauffør og kørt til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition. På den betagende ø Santorini mødes du af ikoniske hvide huse med blå detaljer – et syn som taget ud af et postkort. Her venter ægte ferieidyl med hyggelige tavernaer og restauranter, hvor du kan nyde det græske køkken i afslappede omgivelser. Øens charmerende landsbyer og spektakulære udsigter danner den perfekte ramme for både udflugter og uforglemmelige oplevelser. Under dit ophold bor du på øens sydøstlige kyst, i gåafstand til den populære Kamari-strand, hvor du kan slappe af til lyden af bølgerne.(M)
12. – 13. dag: Santorini på egen hånd
Nyd dagene på egen hånd. Da I bor på østsiden af Santorini, anbefaler vi en halvdagsudflugt til øens imponerende klippeside på vestkysten. Her oplever I den klassiske postkortudgave af Santorini med smukke udsigtspunkter undervejs – og får samtidig en tydelig fornemmelse af øens vulkanske landskab. Har I lyst til endnu flere oplevelser på vandet, kan vi varmt anbefale en tur med sejlbåd eller katamaran, hvor I kan nyde den spektakulære solnedgang over Santorini. (M)
14. dag: Afrejse fra Santorini og hjemkomst til Danmark
I dag er der transport til Santorini Lufthavn, hvor jeres hjemrejse til Danmark starter, efter nogle uforglemmelige uger med ø-hop i Kykladerne. (M)

Overnatninger

2 overnatninger på Hotel Attalos, Athen – Standardværelse
4 overnatninger på Perla Hotel, Agios Prokopios, Naxos – Standardværelse
4 overnatninger på Lakki Village Hotel, Aegiali, Amorgos – Standardværelse
3 overnatninger på Rivari Hotel, Kamari, Santorini – Standardværelse
Klar på at tage med?🌍
Reserver din plads for 2.500 kr. i depositum👇

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.
Se hvad prisen inkluderer

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan sagtens lave tilpasninger på rejsen som eksempelvis forlængelse af rejse, opgradering af hotel, leje af bil eller tilkøb af dagstur mv. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du ønsker om større ændringer, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Dette er ikke en gruppetur, men for at vi kan tilbyde dig den bedste pris på rejsen, så vil du undervejs dele transport med andre gæster der rejser på samme tur, ligesom i også vil tage del i samme inkluderede udflugter.

Næste: 26-07-2026
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Gode sandaler
  • Tøj til både varme og kølige temperaturer
  • Dagsrygsæk
  • Evt. guidebog
  • Evt. søsygepiller

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Afrejselufthavn Pris pr. pers.
/v 1 voksen
Pris pr. pers.
/v 2 voksne
Børnepris
(2-11 år)
Udsolgt Afrejsedato12.07.26 - 25.07.26 Tilmeldingsfrist10-06-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

12. jul. 26: København - Athen: 06.55 - 11.15 25. jul. 26: Santorini - København: 12.20 - 14.50 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

1 voksen26.450,- 2 voksne19.450,- Barn (2-11)11.450,-
Få pladser Afrejsedato26.07.26 - 08.08.26 Tilmeldingsfrist18-06-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

26. jul. 26: København - München: 08.40 - 10.20 26. jul. 26: München - Athen: 11.20 - 14.55 08. aug. 26: Santorini - Frankfurt: 17.40 - 19.50 08. aug. 26: Frankfurt - København: 22.00 - 23.25 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

1 voksen25.450,- 2 voksne18.950,- Barn (2-11)10.950,- Reserver
Få pladser Afrejsedato06.09.26 - 19.09.26 Tilmeldingsfrist06-07-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

06. sep. 26: København - Wien: 09.40 - 11.20 06. sep. 26: Wien - Athen: 12.15 - 15.25 19. sep. 26: Santorini - Frankfurt: 17.40 - 19.50 19. sep. 26: Frankfurt - København: 22.00 - 23.25 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

1 voksen24.450,- 2 voksne17.450,- Barn (2-11)10.450,- Reserver
Få pladser Afrejsedato04.10.26 - 17.10.26 Tilmeldingsfrist04-08-2026 AfrejselufthavnKøbenhavn

Info

04. okt. 26: København - Athen: 11.00 - 15.15 17. okt. 26: Santorini - Athen: 06.00 - 06.45 17. okt. 26: Athen - København: 07.45 - 10.05 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

1 voksen20.950,- 2 voksne13.950,- Barn (2-11)8.950,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Athen // Santorini - København inkl. check-in-bagage og håndbagage
  • Overnatninger på hele rejsen
  • Morgenmad på hele rejsen
  • Hotelskatter
  • Transfer ved ankomst i Athen Lufthavn og til dit hotel
  • Transfer fra dit hotel i Athen til færgen i Piræus
  • Transfer fra færgen på Naxos til dit hotel – og tilbage igen
  • Transfer fra færgen på Amorgos til dit hotel – og tilbage igen
  • Transfer fra færgen på Santorini til dit hotel
  • Transfer ved hjemrejse fra Santorini til lufthavnen
  • Færgebilletter på økonomiklasse
  • Madtur i Athen
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje en backpackerrygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Afrejsegaranti
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Foreslåede aktiviteter i programbeskrivelsen - kontakt os for info og booking af disse

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-1 år – Prisen på alle afgange er 2.950 kr.

Familieværelser og værelser til tre eller flere personer afhænger af ledig kapacitet – kontakt os for info.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt os, hvis du har særlige behov.

Vær opmærksom på at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsedatoen.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top