På denne grupperejse for unge skal du og resten af gruppen opleve det bedste af Ecuador og Galapagos-øerne. I kan bl.a. opleve Ecuadors ikoniske vulkan Cotopaxi, svømme med søløver på Galapagos, gå på opdagelse i Amazon-junglen og riverrafte ved Tena. I vil også kunne opleve den farverige kultur og markeder i Otavalo, zipline og spotte kolibrier ved Mindo, cykle ud til de mange vandfald og slappe af i de varme kilder ved Baños. Ecuador og Galapagos byder på masser af muligheder for eventyr, adventure og unikke oplevelser. Denne rejse har fuldt program, og rejsen er inkl. flybilletter, transport og alle overnatninger.
Unikt backpacker-koncept hos Jysk Rejsebureau
- Grupperejse for unge backpackere
- Muligheden for at dele oplevelserne med de andre i gruppen
- Flybilletter, ankomstpakker og udvalgte ture er altid inkluderet
- Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
- Få hjælp på din rejse via vores samarbejdspartnere
Hjælp inden, under og efter rejsen fra din rejsekonsulent
- Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
- Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
- Rådgivning om rejseforsikring og afbestillingsforsikring
- Rådgivning om din billet ved f.eks. ændringer, afbestilling osv.
- Rådgivning om visumprocedurer
- Rådgivning om realistisk rejsebudget
- Rabat på udstyr og guidebøger og mulighed for at leje en rygsæk for 100 kr. pr. måned
1. dag: Ankomst til Ecuador
Velkommen til Sydamerika. I lander i Ecuadors hovedstad Quito, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel i byen Mindo. Her skal I bo de næste tre nætter.
2-3. dag: På opdagelse i Mindo
Nyd dagene blandt kolibrier og kaffeplantager i tågeskoven ved Mindo. For de eventyrlystne er der mulighed for at prøve kræfter med blandt andet ziplining og canyoning. I kan også tage med en fuglekspert rundt i skoven for at spotte de mere end 550 forskellige fuglearter, der lever i området. Besøg en af kaffeplantagerne i nærheden, tag på tur og se vandfald, se hvordan man laver chokolade eller nyd en god bog til lyden af kolibriernes vingeslag. Mindo er et magisk sted, hvor I kommer helt ned i gear.(
M)
4-5. dag: Udforsk Quito
I ankommer til Quito, hvor I har de næste dage til at udforske hovedstaden. Quito ligger i 2.800 meters højde smukt omgivet af Andesbjergene.
Her skal I på en guidet gåtur i den gamle bydel. Dette område byder på flotte historiske spanske kirker og arkitektur, smalle brostensbelagte gader og museer om landets historie.(
M)
6. dag: Fra Quito til Otavalo
Fra Quito bliver I kørt til den farvestrålende by Otavalo, hvor mange af de indfødte lokale stadig går klædt i deres landsbys traditionelle ponchoer og folkedragter. Her tilbringer I de næste dage.(
M)
7-8. dag: Markeder og kultur i Otavalo
Otavalo byder på et væld af aktiviteter, og der er mulighed for virkelig gode vandreture i bjerglandskabet udenfor byen. Hovedattraktionen er dog markedsdagene i byen, hvor indfødte fra de omkringliggende landsbyer kommer for at sælge deres varer. Her kan I købe alverdens kunsthåndværk, frisk frugt og grønt, ponchoer og tæpper i det blødeste alpaca-uld, smykker og meget mere. Det er fantastisk at bevæge sig rundt på markedet, opleve stemningen og se de lokale handle med hinanden.(
M)
9-10. dag: Aktive dage ved Cotopaxi-vulkanen
Næste stop er Cotopaxi-området. Her bor I to nætter på en hyggelig lodge i hacienda-stil tæt på Cotopaxi National Park – med flot udsigt til bjergene. Her er der mulighed for forskellige aktiviteter som mountainbiking, yoga, vandreture, stjernekig og meget mere. I kan også slappe af foran brændeovnen, læse en god bog eller tage et spil kort, mens I nyder de fine omgivelser. Her er virkelig god mulighed for både at være aktiv og slappe af. Husk endelig at hilse på lamaerne og de andre dyr, som bor på ejendommen.(
M)
11. dag: Fra Cotopaxi til Baños
I bliver hentet og transporteret til Baños. Baños er en lille og hyggelig by, der byder på rige muligheder for adventure-aktiviteter.(
M)
12-13. dag: Adventure ved Baños
Med to hele dage til rådighed kan I leje mountainbikes og cykle til de mange smukke vandfald i området eller prøve kræfter med de mange aktiviteter, bl.a. rafting, canyoning eller vandreture. Er I mere til afslapning, er byen også kendt for sine varme kilder. Den aktive vulkan Tungurahua kan ses fra byen, og med lidt held kan man på en skyfri nat opleve vulkanen spytte lava i det fjerne.(
M)
14-16. dag: På eventyr i Amazonas
Nu går turen videre til Tena. Byen er en af de mange veje ind i Amazonas. Her skal I skal bo tre nætter på en lodge i regnskoven udenfor byen.
Dagene byder på spændende ture i Amazonas for at spotte vilde dyr, mulighed for at besøge en lokal landsby, lære om Amazonas unikke plante- og dyreliv og prøve diverse adventure-aktiviteter. Der vil være inkluderede aktiviteter hver dag samt mulighed for tilvalg mod betaling lokalt. Jeres dage planlægges fra dag til dag i samarbejde med det lokale personale. Om aftenen kan I nyde en kold øl, mens I ser solnedgangen over Amazonas fra jeres lodge.(
M)
17. dag: Fra Tena til Papallacta
I bliver hentet på jeres lodge ved Tena og kørt til Papallacta, en lille bjerglandsby med varme kilder. Her kan I nyde eftermiddagen og slappe af i de varme kilder, efter at have tilbragt nogle aktive dage i amazonjunglen.(
M)
18.dag: Med fly til Galapagos
I dag er der afrejse mod de fantastiske Galapagos-øer. I flyver til øerne i Stillehavet, som i 1835 fik Charles Darwin til at revolutionere hele verdens opfattelse af dyrenes og menneskets udvikling. I bliver modtaget ved ankomst og transporteret til jeres hotel på Santa Cruz Island.(
M)
19-21.dag: Santa Cruz Island
I har fire overnatninger i havnebyen Puerto Ayora. I kan gå en tur langs havnepromenaden, hvor der er mange hyggelige restauranter og cafeer. Ved den lille fiskerihavn kan I se de lokale fiskere komme ind med deres fangst. Her møder I ofte både søløver, fregatfugle, pelikaner og andre fuglearter, som tiltrækkes af de mange fisk.
Der er mulighed for at besøge Charles Darwin Research Station og komme helt tæt på de enorme kæmpeskildpadder, tage en svømmetur ved Tortuga Bay, sejle havkajak, surfe ved Ratonera Beach, cykle mountainbike i Santa Cruz Highlands eller snorkle blandt hvidtippede revhajer, havleguaner og søløver ved Punta Estrada.(
M)
22-25. dag: Isabela Island
Fra havnen skal I med offentlig speedbåd til den største ø på Galapagos: Isabela Island. Øen har eksisteret i 1 million år, hvorfor der her findes en helt unik flora og fauna.
I skal bo i den lille, idylliske by Puerto Villamil. Byen har en rigtig hyggelig atmosfære med sand i gaderne, og befolkningen er meget imødekommende. De mange små restauranter serverer lækre fisk og hummer til gode priser.
I har fire overnatninger på øen, hvor der findes et væld af aktiviteter og ture. I kan bl.a. snorkle blandt revhajer, rokker, pingviner og farverige fisk, tage på vandretur til det enorme vulkankrater Sierra Negra, se flamingoer ved Laguna Salinas eller tage på kajaktur og opleve det fantastiske dyreliv.
Tag en tur ned på byens strand og nyd en svømmetur. Nysgerrige søløver er ikke et sjældent syn, og i den ene ende af stranden kan I endda være heldige også at se havleguaner. Husk at medbringe eller leje snorkeludstyr.(
M)
26. dag: Retur til Santa Cruz Island
I tager speedbåden tilbage til Puerto Ayora, hvor I runder Galapagos-eventyret af. (
M)
27. dag: Med fly til Quito
I dag har I transfer og fly til Quito, hvor I har en overnatning ved lufthavnen, før flyet afgår mod Danmark.(
M)
28-29. dag: Hjemrejse fra Ecuador
I bliver hentet og kørt i lufthavnen, hvorfra I påbegynder jeres flyrejse til Danmark. I lander dagen efter i Kastrup Lufthavn efter et fantastisk rejseeventyr i Ecuador og Galapagos.(
M)
Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure rejser eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.
Vælger du at kombinere rejsen med andre Backpacker Adventure rejse, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse, samt rabat på de flybilletter som ikke benyttes.