Søg
Søg
Batak landsby Sumatra
Surfing, Tahiti
SipisoPiso Waterfall
Red Island Beach
Canggu Surf Bali
Mojo_surf_group
Ubud
Sumatra - Bukit Lawang Jungle trekking
Tulamben, Bali, Indonesien
Udsigt tiI Lombok, Bali, Indonesien

Eventyr på Sumatra & verdensklasse surfing

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 17.995,-

Varighed: 19 dage

Sumatra byder på store trekking og naturoplevelser, og på øerne Bali og Java venter der et oplevelsesrig surfkursus i billedeskønne omgivelser.

Historie, vandfald, regnskov og spændende dyreliv - Sumatra har uendeligt meget at byde på! Oplev de vilde orangutanger i Sumatras frodige jungle på en fantastisk trekkingtur. På turen oplever du Sumatras regnskov og fantastiske dyreliv på tæt hold kendes for sin alsidig fauna og flora. I junglen overnatter du primitivt - men det er sådan du oplever junglen bedst!
Herefter bestiger du den storslåede Sibayak vulkan og oplever batakfolket og ø-befolkningens spændende historie på Somosir ved Lake Toba.

Efter Sumatra går turen videre til Bali, hvor der venter dig en surfskole på henholdsvis Bali og Red Island ved Java. Surfskolen kombinere 2 af de absulut aller bedste surf destinationer i hele asien. Områderne gør det endvidere muligt at kombinere verdensklasse surfing med store naturoplevelser. Det er muligt at forlænge rejsen på egen hånd efter dit program afsluttes. Her kunne Balis spændende kultur og natur være interresant at opleve på egen hånd eller du kan bruge Bali som springbræt til din videre rejse rundt i Indonesien.



Sæson
Indonesien kan besøges hele året, da her er en konstant temperatur på 28-32° C. Indonesien har to årstider. Regntiden fra november til marts, og tørtiden fra april/maj til oktober. De fleste rejsende foretrækker tørtiden, hvor vejret er mest stabilt, selvom du stadig skal regne med en byge i ny og næ. I regntiden kan det regne voldsomt, men som regel kun i kortere tidsrum ad gangen.

November til marts er også regntid på Sumatra og ofte regner det mere på Sumatra end på Bali. Vores forår og efterår vil derfor være at foretrække.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod eventyr i Indonesien

2. dag: Ankomst Medan - Sumatra
Ved ankomsten til Medan bliver du mødt af din chauffør, som kører dig til dit hotel, hvor resten af dagen kan bruges til at slappe af efter flyrejsen.

3. dag: byrundtur i Medan - Bukit Lawang
Dagen starter med en lille byrundtur, hvor du besøger Maimun Paladset, der er bygget i 1888 i mellemøstlig byggestil og som tilhører sultanan af Deli. Desuden besøges den store Moske Almashum, bygget i samme periode. Dernæst kommer du forbi det farvestrålende kinesiske tempel Vihara Gunung Timor, hvorefter du kører ca. 3 timer mod Bukit Lawang, en lille turist by beliggende i udkanten af Gunung Leuser National Park. Det er det bedste udgangspunkt for at spotte de store orangutanger. Desuden er parken en af de største nationalparker i verden med over 800,000 hektar ren regnskov og hjem for et stort antal af pattedyr, tiger, orangutanger, gibbonaber, elefanter og næsehorn. På vejen stoppes der ved en af de mange oliepalmeplantager og lokale markeder. Ved ankomst til Bukit Lawang er der tid til at slappe af og nyde udsigten fra dit værelse.

4-5. dag: Orangutanger og trekking i junglen
Efter morgenmad så starter din trekking oplevelse ind i Gunung Leuser National Park - ca. 6 timers vandring venter dig denne dag og den efterfølgende dag. Det er kuperet terræn der godt kan få din puls op. Her er gode muligheder for at se vilde aber, og måske er du så heldig, at en vild orangutang krydser din vej. Guiden fortæller undervejs om regnskovens fauna og flora. Du overnatter i to forskellige overnatningslejre og begge overnatningssteder består af simple bivuak lavet af bambusstænger og grene. Begge jungle camps består kun af det mest basale. Guiderne vil lave lokal mad og aftenen kan blive brugt til at spille kort eller sidde omkring lejrbålet og snakke gruppens deltagere.

6. dag: Jungle trekking – Tubing til Bukit Lawang
Om morgenen vil du blive vækket af lydene fra dyrene i junglen, hvilket er magisk. Efter din morgenmad venter dig ca. 3-4 timers trek i parken, hvor du kan opleve mere af junglens spændenden dyreliv. Din trekkingtur slutter ved floden, hvor din Tubing oplevelse starter. Du vil lade dig flyde i et stort bildæk langs floden i ca. 20 minutter ned mod Bukit Lawang. Det er en sjov og afslappende måde, at se naturen glide forbi dig. Resten af dagen er fri. (M)

7. dag: Bukit Lawang - Berastagi
Der venter dig en længere køretur idag på grusvej til Berastagi. Der vil være besøg på det lokale marked inden der køres til dit hotel. Fra byen er der er en smuk udsigt over bjerglandskabet. Berastagi er en billedeskøn bjerglandsby som ligger mellem to aktive vulkaner Sinabung (2,414) og Sibayak (2,172m). Batak Karo folket lever i området som den primære stamme. (M)

8. dag: Trekking på Sibayak vulkanen - Sipiso Piso vandfaldet - Lake Toba - Samosir
Den 2,172 m. høje vulkan ligger tæt ved Berastagi. Det er en af de lettere vulkaner at bestige i Indonesien, og kan klares af alle som er i almindelig god form. Der er start fra Jaranguda bare 3 km fra byen. Det er bestemt godt at starte tidligt, da den bedste udsigt er lige efter solopgang. Du bliver hentet tidligt og kørt til startstedet. Her starter du din opstigning, som tager cirka 1 time til toppen. Første del er gennem et grønt skovområde. Ofte kan du høre abernes kald på denne del af ruten. Efterfølgende går ruten gennem et bjerglandsskab. Når du kommer til toppen kan du ane svovl og bobler der kommer op fra vulkanen. Der er en fantastisk udsigt fra toppen og der vil være tid til at nyde omgivelserne. På returvejen går du mod Raja Berneh, hvor der er tid til at opleve de varme ophedede pools. Herefter går turen tilbage til dit hotel, hvor du får morgenmad inden du fortsætter din rundrejse videre mod Lake Toba. Denne krater sø er blandt de dybeste og største i verden. På vejen gør du stop i Dokan, som er en af de små Batak Karo landsbyer, hvor du på tæt hold kan se deres traditionelle langhuse. Du gør desuden stop ved Sipiso Piso vandfaldet, som med en højde af 120 meter falder ned i den nordlige del af Lake Toba. Du besøger det smukke træpalads (Rumah Bolon) som blev lavet af den tidligere konge Batak Simalungun i Pematang Purba. Der er fantastiske udsigtspunkter og specielt i Simarjarunjung ser du en stor del af den storslåede Lake Toba. Hen på eftermiddagen ankommer du til Parapat, som ligger lige ned til søen. Herfra krydses der med båd (ca. 45 min sejllads) til øen Samosir, som er en vulkanske ø i midten af Lake Toba. (Denne ø er på størrelse med Singapore). Du overnatter i den lille by Tuktuk, på den østlige side af øen Samosir. Din chauffør bliver tilbage i byen Parapat og følger ikke med dig til Samosir. (M)

9-10. dag: Oplevelser på egen hånd på øen Samosir
Det er en stor oplevelse at udforske øen på egen hånd og findes mange gode vandreturer på øen og det er skønt at bade i det klare vand i Lake Toba.
Der findes flere traditionelle Batak landsbyer på øen. En af disse landsbyer hedder Tomok, hvor du kan se nogle gamle, men stadig meget smukke dekorerede sarkofager. I byen Ambarita kan du opleve gamle bygninger og byens meget specielle retssal, hvor alt inventaret er lavet ud sten fra det lokale stenbrud. I Simanindo kan du stadig opleve Batak Toba folkedansen opført af de lokale beboere. Hele øen er kendetegnet ved den imødekommende og gæstfrie lokalbefolkning som med til at give dig en uforglemmelig oplevelse på Sumatra.(M)

11. dag: Samosir island – Medan - Bali - Canggu
Tidlig om morgenen krydser du Lake Toba med båd for at komme retur til Parapat. Her starter din transfer til lufthavnen i Medan, en køretur på cirka 4-5 timer. På vejen passerer du Pematang Siantar og Tebingtinggi, samt kommer du forbi de mange lokale plantager som primært dyrker palmeolie, gummitræer og kakao. Du flyver fra Kualanamu lufthavnen (Medan) til Denpasar Lufthavnen på Bali med et kort stop i Jakarta på vejen. Herfra vil der være kørsel til din surf skole i Canggu Resten af dagen er på egen hånd. (Surfskolen starter altid om lørdagen) (M)

12. dag: Canggu - Red Island (Java)
Dagen starter med 1 surf lektion udfra Balis sydlige kyst, hvorefter du vil blive hentet ved surfskolen i Canggu og kørt til nordvestlige. Herfra skal du med båd til Java og videre til Red Island hvor surfskolen her er omgivet uberørt stand og regnskov. Du er fremme sidst på eftermiddagen. (MFA)

13 - 15. dag: Surfskole på Red Island og strand opleveler
De næste dage står i surfingens tegn og du vil have en god chance for at lærer det fra bunden i samarbejde med de lokale surf guides. Campen på Red Island lægger i en afsidesliggende bugt omgivet af bjerge. Stranden ved surfcampen er utrolig flot og et ideelt sted af slappe af mellem surf lektionerne. Du har mulighed for at tage på udflugt til Alas Purwo Nationalparken som er kendt for sin variation i dyreliv og store koncentration af hjorte. Du har rig mulighed for at tage på bådturer på egen hånd. Samt tage på en storslåede vulkantur til Kawah Ijen vulkanen. Red Island danner sammen Bali de perfekte rammer for surfing i uforglemmelige og eksotiske omgivelser.

16. dag: Red Island (Java) - Canggu
Der vil være surfing om morgenen inden der er afgang til Bali. Du ankommer umiddelbart inden aftensmaden på Canggu surf skolen. (M, F, A)

17 dag: Canggu surfskole
Det er sidste dagen for surfskolen og bølgerne skal nydes sammen med alle indtrykkene og de venskaber du fået på turen. Det er sidste dagen for programmet og som afsluttes med en hyggelig middag sammen med resten gruppen.

18 dag: Canggu - Denpasar Lufthavn
Efter morgenmaden har du lidt tid om formiddagen inden du skal tjekke ud. Surf skolen kan være behjælpelige med din videre transport til lufthavnen eller til anden indonesisk destination. Hjemrejsen er fleksibel, hvilket betyder at du kan forlænge rejsen for at opleve mere af Bali og Indonesien på egen hånd efter afslutningen på programmet. (M)

19 dag: Ankomst Danmark
Du ankommer til Denmark i løbet af dagen med rygsækken fuld af oplevelser.



Overnatning:
1 nat på budget Hotel i Medan
2 nætter på budget hotel i Bukit Lawang
2 nætter i simpel telt / bivuak i junglen ved Bukit Lawang
1 nat på hotel i budget hotel i Berastagi
3 nætter på lokal guesthouse på øen Samosir
3 nætter på surfcamp i Canggu i fælles dorm værelse
4 nætter på surfcamp på Red Island i fælles dorm værelse




M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet kan starte hver dag, dog skal ankomsten til Bali altid være en Lørdag. Da det er start dagen for surfprogrammet.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 17.995,-


Prisbemærkning

Rejseforslaget er sammensat som inspiration - Kontakt Jysk Rejsebureau og få skræddersyet din rejse. Tilbuddet gælder i udvalgte perioder.

Højsæsons tillæg fra:
01 juli. - 30 august
15 december - 05 januar

Ring til vores rejsekonsulenter med speciale i Indonesien og hør nærmere

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Flyrejse Danmark - Sumatra // Bali - Danmark - Bali t/r inkl. skatter og afgifter
  • Transport på Sumatra og Bali som beskrevet i programmet
  • Flybillet indenrigs fra Medan til Denpasar
  • Bil, benzin og lokal chauffører på Sumatra og Bali
  • Entreeer til de forskellige seværdigheder som nævnt i programmet
  • Måltider ifølge programmet
  • Lokalguide til jungle trek i Bukit Lawang
  • Basic campingudstyr inkl. simple madrasser og tæpper
  • Lokal jeep fra Bukit Lawang til Tangkahan (ingen aircondition)
  • Lokalguide på jungle trek i Tangkahan
  • Se Elefanter i Tangkahan
  • Lokalguide ved bestigning af Sibayak vulkanen
  • Surfkursus ved Canggu på Bali og Red Island på Java.

Prisen er eksklusiv

  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Lommepenge
  • Aktiviteter og entreer på Bali
  • Lokal afrejseskat ved afrejse
  • Kamera/videoafgift i Gunung Leuser National Park
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Tilvalgsprodukter

Nye priser på vej

Java Overland

Denne tur byder på smukke templer, heriblandt det interessante Borobudur tempel, en tur til Mt. Bromo vulkanen på hesteryg og smuk natur.

Varighed: 5 dage
fra: 3.195,-
Komodovaran, Komodo, Indonesien

Komodo for backpackeren

Er du backpacker med god tid og mod på eventyr? Så er denne 5 dages sejltur fra Lombok til Komodo og retur lige noget for dig!

Varighed: 5 dage
fra: 4.995,-
Komodo

Komodo/Rinca Ekspeditionen

Mødet med de verdensberømte Komodo-varaner er højdepunktet på denne tur. Men også livet ombord på båden, øens skønne natur og det vilde dyreliv er med til at gøre turen mindeværdig.

Varighed: 3 dage
fra: 695,-
Vulkan Batur, Indonesien

Vulkan Batur

Oplev den aktive vulkan Batur på helt tæt hold, og nyd den fantastiske udsigt fra kraterkanten.

Varighed: 1 dag

Gratis rejseforedrag

Indonesien og Bali: 28-02-2018 18:00:00 : 10490
Aarhus
28. februar 2018 kl. 18:00

Indonesien og Bali

Indonesien og Bali: 13-03-2018 18:00:00 : 10742
Herning
13. marts 2018 kl. 18:00

Indonesien og Bali

Bali og Gili: 19-03-2018 18:00:00 : 10667
Aalborg
19. marts 2018 kl. 18:00

Bali og Gili

Se mere her

Servicecenter

Indonesien Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Indonesien
Til top
Find os på: