Færdigpakkede rejser - forår og sommer Klik og book
23 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 19.450,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejs med hjertet på det rette sted og deltag i det vigtige arbejde for at forhindre udryddelsen af havskildpadder, der er klassificeret som en kritisk truet dyreart. I to uger vil du hjælpe et lokalt team med rehabiliteringen af skildpadder samt sørge for, at de bliver sat sikkert tilbage i vante omgivelser i naturen. Havskildpadder er ofte ofre for kommercielt fiskeri, og som frivillig vil du assistere i behandlingen af tilskadekomne og syge skildpadder. Ydermere hjælper du med at beskytte æggene i rederne, så disse kan udklækkes i sikre omgivelser og give de mest optimale overlevelsesbetingelser for de ny-udklækkede havskildpadder.

Og så gør det ikke noget, at det frivillige arbejde finder sted på den skønne ø Nusa Penida, blot en kort sejltur fra Bali. Her er der masser at give dig til i din fritid, såsom snorkling ved koralrev og med djævlerokker samt vandring til vandfald og gåture langs dejlige strande og badeture i turkist hav.

Efter at have gjort noget godt for naturen og dyrelivet, er tiden inde til at gøre noget godt for dig. Din rejse fortsætter til Ubud, som er kendt som Balis spirituelle centrum. Her skal du bo i en uge, hvor du har adgang til lige så meget yoga, du har lyst til. Nyd alt fra hatha, yin og vinaysa til meditation og mindfulness. Og når yogatimen er ovre, kan du opdage alt det spændende, Ubud og nærområdet byder på, såsom templer, aber, rismarker, vandfald, kunsthåndværk, markeder og smagfulde caféer og restauranter.

Denne rejse er særdeles god til solorejsende, venner og par, som ønsker gode muligheder for at møde andre og samtidig gøre en forskel på rejsen. Den er til dig, som holder af at komme ind under huden på lokalsamfundet ved at opholde dig længere tid ad gangen det samme sted, og den er til dig, der finder det værdifuldt at trække stikket for en stund og trække vejret dybt, helt ned i maven – og gerne i et godt udstræk.

Få information og fakta om Indonesien her Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her

Bedste rejseperiode

Indonesien kan besøges hele året, da her er en konstant temperatur på 28-32°C. Landet har to årstider. Regntiden fra november til marts, og tørtiden fra april/maj til oktober. De fleste rejsende foretrækker tørtiden, hvor vejret er mest stabilt, selvom du stadig skal regne med en byge i ny og næ. I regntiden kan det regne voldsomt, men som regel kun i kortere tid ad gangen.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Indonesien er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret kan være omskifteligt og uforudsigeligt. Derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Bali. Du har en længere rejse i vente og vil tilbringe natten i et fly.
2. dag: Ankomst til Bali og velkomst på Nusa Penida
Du ankommer til Bali, hvor en repræsentant fra projektet tager imod dig. Ifølge med vedkommende starter din rejse over land og vand til øen Nusa Penida. Du kan forvente en køretur på knap en time og en sejltur på en halv til en hel time. For denne modtagelse er det nødvendigt, at du ankommer til Denpasar Lufthavn på en søndag inden klokken 13.00. Er det ikke muligt, kan alternativ transport arrangeres for en merpris. Din rejsekonsulent kan hjælpe dig med at finde den rette løsning. Du bydes velkommen på Nusa Penida med en frokost og kort orientering på stranden for derved at blive fortrolig med dine nye, spændende omgivelser. (F, A)
3. dag: Første dag som frivillig på havskildpaddeprojeket
Efter morgenmad vil du se en præsentation om projektet for at bevare skildpadderne, og du vil modtage en introduktion, så du ved, hvordan du skal begå dig som frivillig. Projektet er endnu i et tidligt stadie, og du vil arbejde side om side med et lokalt team. Derefter vil du deltage i de typiske projektaktiviteter, som at fodre skildpadderne, rengøre bassinerne, fange levende foder samt rydde stranden for affald. Om aftenen vil der blive vist en spændende dokumentar om skildpadder, som vil give dig en større forståelse for de fantastiske dyr. (M, F, A)
4.-14. dag: Dage med frivilligt arbejde og oplevelser på Nusa Penida
Dit frivillige arbejde fortsætter de næste dage og finder sted alle hverdage. Foruden de omtalte, kan dine opgaver bestå i at lave legetøj til skildpadderne, give dem medicin og indhente data om blandt andet deres vægt og størrelsen på deres skjold og luffer. Arbejdet kan også bestå i at udarbejde kampagner for skildpadderne og miljøet samt fremstille skraldespande til lokalområdet. De daglige opgaver kan variere, afhængigt af behovene. Eftermiddage, aftener og weekender er til fri rådighed, men flere dage har du mulighed for at deltage i inkluderede aktiviteter. Onsdage byder på sportslige aktiviteter som volleyball, badminton og fodbold, og torsdage tages der afsked med frivillige og nye bydes velkomne. Det gøres på festlig maner med middag og bål på stranden. I løbet af ugen arrangeres der en tur til Crystal Bay, som er en fantastisk bugt med en flot udsigt. Og din sidste fredag kan du se frem til at deltage i at sætte havskildpadder fri i havet. Dette sker først, når det er vurderet, at de er store nok til at kunne klare sig i naturen. I din fritid kan du nyde tiden med de andre frivillige og besøge Kelingking Beach og stedets dramatiske klipper. Her kan du svømme i turkisblåt hav. Angel's Billabong og Broken Beach er yderligere to ikoniske seværdigheder på Nusa Penida, mens du også har nærhed til vandfald, vandring og templer. Ikke mindst kan du snorkle blandt farverige koraler eller med enorme rokker ved Manta Point. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet alle hverdage, mens morgenmad og aftensmad er inkluderet i weekender. Under dit ophold bor du simpelt på en sovesal med fire til seks andre af samme køn. (M, F, A)
15. dag: Afsked med Nusa Penida og videre rejse til Ubud
Du tager afsked med det frivillige arbejde. Fra Nusa Penida rejser du med speedbåd til Sanur, hvor du bliver hentet af en chauffør og kørt til Ubud. Du tjekker ind på et dejligt hostel, som vil være din base den næste uge. (M)
16-21. dag: Dage med yoga, meditation og velvære i Ubud
Den næste uge har du fri adgang til et yogastudie, der indfanger Balis traditioner og autenticitet. Her kan du glæde dig til at møde et dedikeret team og dygtige instruktører, som står klar til at guide dig igennem de mange sessioner og workshops. Yogastilen afhænger af dagens program og kan være power yoga, vinyasa, yin og gentle flow. Du kan også deltage i åndedrætsarbejde, lydhealing, meditiation og qigong. Programmet er fleksibelt, og vi har inkluderet et adgangskort, som tillader dig at deltage i lige så mange sessioner, du ønsker, heraf helt op til fire sessioner dagligt. Sessionerne varer mellem 75 og 90 minutter. Nogle ligger om morgenen, andre om eftermiddagen. Når du ikke dyrker yoga, kan du nyde Ubud, som huser utallige butikker, restauranter og caféer. Byen har en lang tradition for kunsthåndværk og er også hjem for mange gallerier, museer og kunstværksteder. På byens marked kan du købe alt fra håndlavede souvenirs til frisk frugt. Ubud er også et godt udgangspunkt for forskellige gåture. For eksempel kan du gå en tur i de berømte Tegalalang-risterrasser eller lægge vejen forbi Ubud Monkey Forest. Ligeså kan du besøge de mange vandfald og templer i området. Tirta Empul, som huser hellige vandbassiner, er blandt de mere kendte, mens historiske Gunung Kawi absolut også er et besøg værd. (M)
22. dag: Hjemrejse fra Balis lufthavn
Efter en skøn uge med yoga i Ubud bliver du hentet af en chauffør og kørt til lufthavnen i Denpasar. Her påbegynder du din rejse med fly retur til Danmark. Ønsker du i stedet at rejse videre i Indonesien, kan du tale med din rejsekonsulent herom. (M)
23. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse i Indonesien.

Overnatninger

13 overnatninger på sovesal i camp for frivillige på Nusa Penida
7 overnatninger på sovesal på hostel i Ubud

Ønsker du at opgradere til privat værelse, kan du tale med din rejsekonsulent herom. Der udbydes enkelte private værelser i forbindelse med det frivillige arbejde, mens du under dit yoga-ophold har rig mulighed for at opgradere til et hotel og privat værelse.

Bemærkninger

På Bali finder havskildpaddernes ynglesæson sted fra maj til oktober, og det tager ca. 45-75 dage for æggene at udklække. Du kan dog deltage i det frivillige arbejde hele året.

Jysk Rejsebureau tilbyder også andet frivilligt arbejde. For eksempel kan du bytte havskildpadderne ud med en rolle som underviser eller børnehavemedhjælper. Eller du kan hjælpe med at bygge noget, der giver mening for lokalsamfund. Tal med din rejsekonsulent, hvis du har andre ønsker til det frivillige arbejde.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage i det frivillige arbejde.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan startes hver dag. Opstart af havskildpaddeprojekt finder dog sted mandage med ankomst søndag.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Sommertøj
  • Insektspray
  • Solcreme
  • Mindre vandrerygsæk
  • Badetøj og håndklæde
  • Guidebog
  • Drikkedunk
  • Godt fodtøj og sandaler
  • Kamera
  • Snorkeludstyr

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark-Bali t/r (inkl. bagage)
  • Transport ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Fri adgang til yoga i en uge
  • To ugers deltagelse i frivilligt arbejde og de inkluderede aktiviteter
  • Minimum 15 % rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen – nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum (Der skal ansøges om Social Visa C6B for at kunne deltage i det frivillige arbejde)
  • Drikkepenge (I Indonesien er det god skik at give drikkepenge til servicepersonale)
  • Måltider og drikkevarer der ikke er nævnt i programmet
  • Turistskat for Bali (ca. 150.000 IDR pr. person)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indonesien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Indonesien

Indonesien

På servicecentret har du mulighed for at få indgående vejledning og information om Bali, f. eks. om transportmuligheder, nye trekkingruter og lokale festivaler.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top