21 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette rejseforslag er for dig, som vil rejse på egen hånd i Japan. Efter tre nætter i Osaka kan du de næste 14 dage sætte kursen, som det passer dig, indtil du rammer Tokyo. Her har du tre nætter, inden rejsen går tilbage til Danmark.

Savner du inspiration eller råd til rejs-selv-ruter, overnatninger, m.m. til din rejse, så tag kontakt til en af vores rejsekonsulenter med ekspertise i Japan. Vores kreative og berejste rejsekonsulenter sidder klar til at videregive deres rejseerfaringer med rejser i og omkring Japan.

Få information og fakta om Japan her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Japan her

Bedste rejseperiode

Japan har et varieret klima fra nord til syd. I den sydlige del er det et subtropisk og tropisk klima med en mild vinter og varmt om sommeren. I den nordlige del er klimaet tempereret og køligt, og man oplever her meget kolde og nedbørsrige vintre.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Japan er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Japan kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afgang fra Danmark mod Japan, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én til to mellemlandinger undervejs.
2. dag: Ankomst Osaka
Ankomst til Osaka. Vi anbefaler at du køber et Kansi Pass i lufthavnen, som giver adgang til tognettet i Osaka og omegn. Togpasset koster cirka 200-300 kr. Tag toget til dit hotel og check-in. Resten af dagen er på egen hånd.
3-4. dag: På opdagelse i Osaka og omegn
I dag har du frie tøjler til at udforske Osaka og omegn. Du kan bl.a. tage et smut til Nara og Kobe på dit Kansai Pass. Osaka er Japans tredjestørste by og bliver kaldt "nationens køkken". Ligesom folk fra Kyoto bruger penge på kultur, bruger folk fra Osaka penge på mad. Dette skyldes de utallige restauranter med de mange smagsvarianter, som byen har taget til sig fra hele verden. Osakas futuristiske twin-tower bygning, Umeda Sky, er uden tvivl et besøg værd. Om aftenen byder den 170 meter høje bygning på en fantastisk udsigt ud over det lysende Osaka. Forglem ej Osaka Aquarium, som er det største i verden, Universial Studios Japan eller Osaka Castle - alle must sees
5-17. dag: På eventyr i Japan med 14 dages Japan Rail Pass
Med et 14 dages Japan Rail Pass kan du ubegrænset gøre brug af Japan Railways Groups tognetværk med nogle få undtagelser som fx. Nozomi togene.
18. dag: Ankomst til Tokyo
Ankomst til Tokyo i løbet af dagen. Du søger selv for at komme til dit hotel og har resten af dagen på egen hånd.
19-20. dag: På opdagelse i Tokyo
De næste to dage har du mulighed for at udforske denne energiske metropol. Du kan f.eks. besøge Ueno Park, et af de mange museer, Akihabara - den berømte elektronikby, Harajuku området for funky mode, Ginza der kan sammenlignes med Fifth Avenue i New York, Kejserpaladsparken, verdens mest befærdede kryds ved Shibuya togstation, verdens største fiskemarked - Toyosu Fish Market, eller bare slentre rundt i gaderne på udkig efter det traditionelle liv, der lurer lige under den moderne overflade.
21. dag: Afrejse fra Tokyo og ankomst til Danmark
Efter en spændende rejse rundt i Japan går turen hjemad. Du tager selv til lufthavnen, tidspunktet afhænger af, hvornår dit oversøiske fly afgår. Ankomst samme dag til Danmark.

Overnatninger

3 overnatninger på turistklassehotel i Osaka
3 overnatninger på turistklassehotel i Tokyo

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels, luksushoteller, ryokan, onsen og til tempelophold.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

April - maj, september - november

Pakkeliste

  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Badetøj
  • Evt. håndklæde
  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer).
  • Evt. guidebog

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Osaka // Tokyo - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 14 dages Japan Rail Pass på 2. klasse

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider som ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Entré til attraktioner og nationalparker

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top