Fordele ved oplevelsesrejser – fast pris og afrejsedato
Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.
Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen og sørget for transport fra A til B på rejsen.
Oplevelser er inkluderet
Rejsen begynder ved den caribiske kyst i Playa del Carmen, hvor det pulserende strandliv, den afslappede stemning og det farverige byliv går hånd i hånd. Her kan du glæde dig til at smage dig gennem det mexicanske køkken på en guidet streetfood-tur og opleve alt fra hyggelige caféer til livlige markeder.
Herefter går turen til den charmerende koloniby Valladolid, hvor historien, de farverige bygninger og den autentiske mexicanske atmosfære danner rammen om dit ophold. Du besøger det ikoniske Chichen Itzá, et af verdens syv nye vidundere, og oplever også de fascinerende cenoter – naturlige ferskvandsgrotter, som er helt unikke for Yucatán-halvøen.
Rejsen rundes af på den tropiske ø Isla Holbox, hvor tiden synes at stå stille. Her kan du slentre langs kridhvide sandstrande, bade i det turkisblå hav og nyde den helt særlige ro, som øen er kendt for.
Viva México!
På denne rejse kan du glæde dig til:
• et madkøkken og smagsoplevelser i verdensklasse
• fascinerende historie fra aztekerriget og mayafolket
• en perfekt kombination af strandferie, kultur og byliv
• hvide sandstrande, krystalklart vand og tropisk ø-stemning
1. dag: Afrejse fra Danmark, ankomst til Cancun & transfer til Playa del Carmen
I dag er der afgang fra Danmark til Mexico med ankomst samme dag.
Bienvenidos! Velkommen til Mexico. Ved ankomst til Cancun bliver du mødt i lufthavnen og kørt til dit hotel i Playa del Carmen. Her kan du finde dig til rette og langsomt vænne dig til det mexicanske vejr og den afslappede caribiske stemning.
2. Dag: Playa del Carmen & streetfood-tur
I dag skal du opleve Mexicos fantastiske madkultur på en guidet streetfood-tour. Smag dig gennem lokale specialiteter og få en introduktion til det autentiske mexicanske køkken. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. (
M)
3. Dag: Playa del Carmen & mulighed for snorkling
Nyd endnu en dag i vidunderlige Playa del Carmen. Du har i dag mulighed for at tilkøbe en snorkeltur, hvor du besøger både cenoter og byen Akumal, hvor du kan være heldig at svømme med havskildpadder. (
M)
4. – 5. dag: Playa del Carmens lækre strandliv
Disse dage er til fri disposition. Slap af ved stranden, udforsk byen eller tag på eventyr i området - mulighederne er mange. (
M)
6. dag: Transfer til den charmerende koloniby Valladolid
I dag går turen videre til Valladolid, som er kendt for sine farverige huse, hyggelige torve og autentiske atmosfære. Byen er en skattekiste af oplevelser, der bare venter på at blive udforsket. Valladolid, som blev grundlagt i det 16. århundrede, emmer af kolonial historie. Dens velbevarede bygninger og brostensbelagte gader fortæller historier fra en svunden tid. Tag en spadseretur gennem det historiske centrum, som føles som et levende museum med sine smukke pladser og imponerende kirker. (
M)
7. dag: Oplev Chichen Itzá & tag på cenote-tur
I dag skal du opleve en af rejsens absolutte højdepunker - Chichen Itzá, et af verdens syv nye vidundere. Chichen Itzá er et af de største og mest monumentale arkæologiske steder i Mexico og et bestemt must-see for rejsende til Yucatán-halvøen. Du besøger også en smuk cenote, som er en naturlig ferskvandsgrotte, hvor du har mulighed for at tage en forfriskende svømmetur. (
M)
8. - 9. dagen: Oplev Valladolid på egen hånd
I dag har du tid til selv at udforske Valladolid, besøge lokale markeder og nyde stemningen i de historiske gader. Der er mulighed for at tilkøbe en tur til tre forskellige cenoter, hvor du oplever unik natur og krystalklart vand. (
M)
10. dag: Transfer til ø-paradiset, Isla Holbox
I dag fortsætter rejsen mod ø-paradiset Isla Holbox. Du bliver kørt til Chiquilá og sejler med færge til øen. Her venter kridhvide sandstrande, afslappet stemning og bilfri gader. Du skal bo på Hotel Holbox Dream, der ligger lige ned til havet. Holbox emmer af idyl, og du finder smuk gadekunst på mange af husene i den lille by. (
M)
11.-14. dagen: Nyd ø-livet på Isla Holbox
Du har tid til at udforske, slappe af og nyde ø-paradiset i dit eget tempo - enten i en hængekøje, under palmerne eller på svømmeture i det smukke vand. Her kan du også være heldig at få muligheden for at svømme med de smukke og majestætiske hvalhajer (sæsonen for at se hvalhajer strækker sig fra juni til september). Vi anbefaler, at du lejer en cykel eller en golfvogn for at udforske øen.
På 12. dagen kan du tilvælge ”Bådtur til de 3 øer”. Nyd naturen og slap af på denne smukke bådtur. Først besøger du et fuglereservat, bedre kendt som Fugleøen, hvor du kan spotte et bredt udvalg af fugle. Derefter sejler du videre til Yalahau-cenoten, hvor du kan tage en forfriskende dukkert i det krystalklare vand. Til sidst besøger du Isla Pasión, hvor der er fantastiske uberørte hvide strande med smukke palmer. (
M)
15. - 16. dagen: Afrejse fra Mexico & hjemkomst til Danmark
Du tager færgen tilbage til Chiquila, og en transfer samler dig op og tager dig til Cancun lufthavn. Din rejse har nået sin ende, og det er tid til at sige ”
Hasta luego” til det farverige Mexico. Du ankommer til Danmark den efterfølgende dag, med skønne oplevelser og en masse rejseminder fra Mexico i bagagen (
M)