Søg
Søg
Oceanien og Stillehavet

Oceanien og Stillehavet

Palmebesatte sandstrande og turkisblåt hav kombineres med store ørkenlandskaber og enorme bjerge, vulkaner, gejsere, sjove dyr og et utroligt venligt folkefærd.

I modsætning til de andre kontinenter består Oceanien af et stort antal større og mindre øer, så rejser man udenfor Australien eller New Zealand er mulighederne for at finde "sin egen" ø rigtig gode.

Se nogle af mulighederne herunder. Eller kontakt os direkte for gode råd.
For de fleste er mødet med Australien kærlighed ved første blik - lad os hjælpe dig med at komme down under!

Australien

Australien byder på alt fra storslået natur med tropisk regnskov, busksteppe og ørken til spændende aboriginerskikke og en livlig, moderne kultur. Desuden huser landet nogle af verdens mest berømte seværdigheder som Uluru (Ayers Rock), operahuset i Sydney og verdens største koralrev Great Barrier Reef.
På Cook-øerne er der mulighed for at cykle, vandre, dykke og nyde de smukke bountystrande

Cook-øerne

Drømmer du om at opleve ægte stillehavsstemning og samtidig opleve nogle af verdens smukkeste strande og laguner, så er Cook-øerne lige noget for dig. Øerne Rarotonga og Aitutaki har nogle af Stillehavets smukkeste strande og laguner, hvor du sammen med lokale kan udforske koraller og fisk.
Fiji lokale børn

Fiji

Tropeparadiset Fiji er synonymt med sol, sand og vand. Landet med de mange øer byder på første klasses oplevelser, hvad enten du er til afslappende solbadning og snorkling eller sanseberigende dykning, surfing og rafting.
Fransk Polynesien

Fransk Polynesien

Drømmen om Fransk Polynesien er slet ikke så uopnåelig, som mange tror. Jysk Rejsebureau kan lave flypas rundt i det enorme ø-rige, hjælpe med lokal transport eller billeje, organisere dykning og arrangere overnatninger fra lokalejede B&B i bungalows til luksus resorts, hvor du bor med koralrevet under dig.
New Zealand rummer et væld af fantastiske natur- og adventure oplevelser. Så er du eventyrlystne backpackere eller drømmer du om at tage familien med på camper-eventyr, er landet lige noget for dig!

New Zealand

New Zealand rummer et væld af fantastiske natur- og adventure oplevelser. Tag på trek i regnskov og på gletsjere, oplev gejsere og vulkaner, ro i kajak og svøm med delfiner. New Zealand er et spændende rejsemål, både for eventyrlystne backpackere og børnefamilier i autocampere.
Her kører alt på ”Tonga-tid”, så alt kan vente til i morgen og de lokale byder dig velkommen med Malo e lelei (hej)

Tonga

Tonga er for dig, der søger et uspoleret og autentisk paradis i Stillehavet. Her kører alt på ”Tonga-tid”, så alt kan vente til i morgen, og de lokale byder dig velkommen med Malo e lelei (hej). Du behøver ikke at opsøge lokale for at få en kulturoplevelse, da du er midt i det, når du lander. Der venter fantastiske bounty-strande, verdensklasse dykning, snorkling med pukkelhvaler (juli-oktober) og sejlture i havkajak blandt delfiner og skildpadder.
Hvert år kan du opleve det ældgamle manddomsritual land-diving, hvor unge mænd kaster sig ud fra 20-30 meter trætårn med en lian-line omkring foden

Vanuatu

Ø-staten Vanuatu emmer af eventyr. Her finder du hverken krydstogtskibe eller fancy resorts, men i stedet små hyggelige resorts, farverige koralrev, bounty-strande, frodig jungle, vulkanlandskaber, azurblåt hav, svajende palmer og masser af kultur. Vanuatu består af 83 øer, hvoraf cirka 65 af dem er beboede, fordelt på 12,274 km3. På Vanuatu findes mystiske religiøse trosretninger og kulturelle begivenheder, som ikke findes noget andet sted på jorden.
Til top
Find os på: