16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 67.450,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Din rejse begynder i hovedstaden Port Moresby, hvor du får en introduktion til byen, inden du flyver videre til hjertet af Papua Ny Guineas højland. Her venter byerne Mount Hagen og Goroka - to kulturelle knudepunkter omgivet af frodig regnskov og dramatiske bjerglandskaber. Du besøger farverige markeder, deltager i traditionelle ceremonier og kommer helt tæt på det lokale hverdagsliv. Det er en enestående mulighed for at opleve landets mangfoldige stammefolk og deres levende kultur.
Herefter går turen til Rabaul på øen East New Britain - et område kendt for sin storslåede natur og spændende krigshistorie. Du udforsker gamle levn fra Anden Verdenskrig, vandrer ved aktive vulkaner og snorkler i krystalklart vand fyldt med farverigt marineliv. Her får du en fascinerende kombination af historisk dybde og naturskønne oplevelser.
Rejsen afsluttes med et ophold på den fredelige Lissenung Island - en lille tropeø tæt på Kavieng. Her kan du slappe af på hvide sandstrande, snorkle blandt koraller og nyde roen langt væk fra hverdagens travlhed. Det er det perfekte sted at fordøje alle indtrykkene og lade eventyret lande i kroppen.

Rejsen inkluderer alle overnatninger, engelsktalende rejseleder, fly tur/retur fra Danmark til Port Moresby, indenrigsfly, ture og transfers.

Hos Jysk Rejsebureau skræddersyr vi rejser til Papua Ny Guinea. Ønsker du at forlænge dit ophold eller udforske andre regioner, tilpasser vi rejsen efter dine ønsker.

Få information og fakta om Papua Ny Guinea her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Papua Ny Guinea her

Bedste rejseperiode

Den bedste tid at besøge Papua Ny Guinea er fra maj til oktober. Denne tid på året kendetegnes ved en lavere regnmængde og mildere temperaturer. I april og november skal du forvente mere uregelmæssigt vejr med højere luftfugtighed. Regnsæsonen ligger fra december til marts, hvor du skal forvente store regnmængder.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Papua Ny Guinea. Undervejs vil der være mellemlandinger, og det er muligt at gøre stop undervejs i fx Singapore eller Manila. Snak med din rejsekonsulent om de mange muligheder.
Dag 3: Ankomst til Port Moresby
Velkommen til Papua Ny Guinea - landet fuld af overraskelser. Ved ankomst bliver du kørt til dit hotel, hvor du kan slappe af og komme dig efter rejsen. Om eftermiddagen tager du på en privat byrundtur i Port Moresby med besøg ved Nationalmuseet (hvis åbent), Port Moresby Nature Park, Parlamentet (hvis åbent for offentligheden) og Hanuabada Village - den største landsby i hovedstaden, som ligger smukt ved vandet. Om aftenen er der mulighed for fælles middag eller en drink, hvor du kan lære de andre i gruppen at kende.
Dag 4: Port Moresby - Mount Hagen
Efter morgenmad bliver du kørt til lufthavnen og flyver videre til Mount Hagen. Her bliver du mødt af din lokale guide og kørt op gennem det smukke højland til Rondon Ridge Lodge, som ligger med udsigt over Waghi-dalen. Efter indkvartering har du tid til at slappe af, inden du tager på en kort gåtur i området omkring lodgen med håb om at spotte nogle af de farverige paradisfugle, der lever her. Resten af dagen er til afslapning, middag og en god nats søvn. (M)
Dag 5: Kultur og traditioner i Mount Hagen
I dag dykker du ned i Melpa-folkets fascinerende kultur og traditioner. Du besøger lokale landsbyer, hvor du hører om ældgamle ritualer for enker, bryllupsceremonier, begravelsesskikke og stammekrige. Melpa-folket er kendt for deres traditionelle landbrug, som har rødder over 9.000 år tilbage. (M,F,A)
Dag 6: Møde med Huli-folket
Du fortsætter din kulturelle opdagelsesrejse i Western Highlands og besøger Huli-folket - en af PNG’s mest ikoniske stammer. I modsætning til Sepik-folkets træskærertraditioner, udtrykker Huli-folket sig gennem kropsudsmykning, ansigtsmaling og imponerende parykker dekoreret med fjer, blomster og mos. Hvis tiden tillader det, kan du om eftermiddagen tage på en naturvandring med fuglekig. (M,F,A)
Dag 7: Mount Hagen - Goroka
I dag venter en naturskøn køretur gennem højlandet fra Mount Hagen til Goroka. Undervejs passerer du frodige dale, traditionelle landsbyer og dramatiske bjerglandskaber. Du gør stop ved Daulo Pass, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over Goroka-dalen. Ved ankomst tjekker du ind på hotellet og har resten af dagen til fri disposition. (M)
Dag 8: Asaro Mudmen og landsbyliv
Du tilbringer dagen i og omkring Goroka. Du besøger Asaro Village, hvor du oplever de berømte Mudmen opføre deres unikke kulturforestilling og hører historien bag. Du besøger også det traditionelle “Men’s Haus” og spiser en lokal mumu-frokost tilberedt af landsbyboerne. Om eftermiddagen fortsætter du til en anden landsby for flere kulturelle møder og indblik i hverdagslivet. (M,F)
Dag 9: Goroka - Rabaul via Port Moresby
Efter morgenmad flyver du fra Goroka til Rabaul (via Port Moresby) i East New Britain-provinsen. Ved ankomst bliver du kørt til dit hotel i Kokopo. Her kan du slappe af ved poolen, gå en tur på stranden eller besøge det lokale marked. Rabaul blev i 1994 dækket af aske efter et voldsomt vulkanudbrud, og du vil de kommende dage lære mere om områdets dramatiske historie og natur. (M)
Dag 10: Snorkling og sejltur i Simpson Harbour
I dag venter en halvdags sejltur med snorkling ved Little Pidgeon Island. Du sejler gennem Simpson og Matupit Harbour med udsigt til aktive og sovende vulkaner, mens du hører lokale legender om området. På Little Pidgeon Island snorkler du i klart vand blandt farverige fisk og koraller. Du nyder en frokost på stranden under palmerne, og på sejlturen tilbage er der mulighed for at spotte delfiner og havskildpadder. (M,F) Bemærk: Dykning kan tilkøbes og skal bookes på forhånd. Programmet kan ændres afhængigt af vejr og tidevand.
Dag 11: Duke of York Islands
Du sejler til Duke of York Islands - en øgruppe en times sejlads fra fastlandet. Her møder du de lokale, går på opdagelse i landsbyen, slapper af på stranden og snorkler i det krystalklare vand. En dag fyldt med kultur, natur og afslapning i tropiske omgivelser. (M,F)
Dag 12: Rabaul - Kavieng
Dagen starter med en spændende rundtur i Rabaul. Du besøger vraget af et japansk bombefly fra Anden Verdenskrig, varme kilder med udsigt til vulkanen Mt. Tavurvur, General Yamamotos bunker, Rabaul Museum og den gamle ubådsbase - hvor du, hvis du har lyst, kan tage en hurtig dukkert. Turen afsluttes ved vulkanobservatoriet, hvor du får en fantastisk panoramaudsigt over Rabaul og Simpson Harbour. Er du til eventyr og har energi til det, kan du starte dagen med en vandretur op ad Mt. Tavurvur - en af de mest aktive vulkaner i området. Turen starter tidligt for at undgå varmen og tager cirka en time op til kraterkanten. Herfra kan du nyde udsigten, inden du går ned igen. Husk gode sko og rigeligt med vand. Om eftermiddagen flyver du videre til Kavieng og sejler derfra til paradis - Lissenung Island. Her kan du nyde en kold øl i tropiske omgivelser og slappe af. (M,F,A) Bemærk: Valgfrie aktiviteter kan arrangeres på stedet - vi anbefaler at booke i forvejen.
Dag 13-14: Lissenung Island - afslapning og oplevelser
De næste dage tilbringer du på den lille, fredelige ø Lissenung - en skjult perle i PNG. Du kan slappe af på stranden, snorkle i det klare vand, tale med de lokale eller lære om havskildpaddebeskyttelse. Der er også mulighed for at prøve surfing eller dykning i verdensklasse. Området byder på fantastiske dykkersteder med vrag fra Anden Verdenskrig, dybe rev og et rigt marineliv. Et must for dykkere er Albatross Passage. Derudover kan du tage på ø-rundtur, besøge Kavieng eller tage på snorkeltur. Alle aktiviteter kan arrangeres med personalet på øen eller din guide. (M,F,A)
Dag 15: Hjemrejse fra Kavieng via Port Moresby
I dag tager du afsked med Lissenung Island og det tropiske paradis. Du bliver sejlet og kørt til lufthavnen i Kavieng, hvorfra du flyver til Port Moresby og videre hjem - eller til dit næste eventyr. (M)
16. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter et fantastisk eventyr i Papua Ny Guinea.

Overnatninger

1 overnatning på Airways Hotel i Port Moresby
3 overnatninger på Rondon Ridge i Mt. Hagen
2 overnatninger på Birds of Paradise Hotel i Goroka
3 overnatninger på Kokopo Beach Bungalows i Rabaul
3 overnatninger på Lissenung Island Resort ved Kavieng

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Turen afgår fire gange årligt i april, juni, august og oktober 2026. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke afrejsedatoer.

Gruppestørrelse

4-12 personer i en gruppen af forskellige nationaliteter. Den engelsktalende guide har mange års erfaring med guidede ture i Papua Ny Guinea.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Kontanter (ATM hæveautomater findes primært i de større byer)
  • Kikkert
  • Regn- eller skaljakke
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Vandresko
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Dagsrygsæk

Prisen er inklusiv

  • Flybilletter Danmark - Port Moresby t/r (inkl. bagage)
  • Transfers og indenrigsfly ifølge program
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Ture og aktiviteter ifølge program
  • Engelsktalende guide mens du er i Papua Ny Guinea
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring (der dækker ved forsinket fremmøde)
  • Måltider ikke nævnt i programmet
  • Drikkevarar
  • Drikkepenge
  • Tillæg for enkeltværelse
  • Tilkøb af dykke- og/eller snorkelture
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson-priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Steffi N. Madsen

Steffi N. M.

Rejsekonsulent

stma|jr.dk

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top