Af Mette Marie

Hvorfra stammer dit kendskab til Galápagos-øerne?
Jeg har boet hos en værtsfamilie i Puerto Ayora i en måned tilbage i 2007, hvor jeg arbejdede på Charles Darwins forskningsstation og hjalp til med at opdrætte de store landskildpadder. Siden hen har jeg været tilbage tre gange som rejseleder.

Hvorfor er Ecuador og Galápagos så fede destinationer?
Ecuador har i mine øjne alt, hvad der er indbegrebet af Sydamerika. Der er de storslåede Andesbjerge med snedækkede vulkantoppe, der er frodig Amazonasjungle, og der er indianermarkeder med masser af kultur og levn fra inkatiden - og så er der Galápagos, som er landets ubestridte perle.

Galápagos er simpelthen en skattekiste af oplevelser og natur, som man ikke finder nogen andre steder i verden. Øerne er nemlig et resultat af et vulkansk hotspot og har derfor aldrig været forbundet med fastlandet, hvorfor man i dag ser et helt unikt dyre- og planteliv, og man skal ikke være særlig biologisk interesseret, før man får fejet benene væk under sig.

Er det ikke dyrt at rejse rundt i landet?
Det kommer an på, hvordan man gerne vil opleve især Galápagosøerne, men det kan sagtens gøres på budget. Et krydstogt koster fra ca. 2000 kr. om dagen, men så er al mad, overnatning, transport, oplevelser og guide inkluderet, og man skal bare læne sig tilbage og nyde.

Jeg anbefaler ofte et krydstogt på fire dage, og så ø-hop bagefter, hvor dagsbudgettet er væsentligt lavere, da man jo kun skal betale for overnatning og nemt kan finde billige restauranter og små dagsture. Når man ø-hopper får man desuden et indblik i de lokales liv på øerne, og hvilke tiltag der bliver gjort for at bevare området.

Er landet kun for voksne – eller kan man have børn med?
Ecuador er faktisk utroligt børnevenligt, og jeg kunne sagtens forestille mig at tage tilbage med mine egne, når de en dag er gamle nok. Fra 7 år og opefter er nok det mest ideelle – så længe de er trygge i vand ved f.eks. snorkleture. Og så er jeg ellers sikker på, at de fleste børn ville blive ret så imponerede over kæmpeskildpadderne i højlandet, havleguanerne på molerne, søløverne, der tigger om mad hos fiskerne eller slænger sig på bænkene i byerne, og alle de andre vilde dyr.

Kan du fortælle kort, hvad der har været dine bedste rejseoplevelser i Ecuador eller på Galápagos?
Det bedste har været at komme så tæt på dyrene, som man gør på Galápagos – f.eks. at snorkle med søløver, der er så nysgerrige, at de svømmer helt hen til én og nogle gange endda tager fat i svømmefødderne for at lege med.

Er du også blevet nysgerrig på mere Ecuador og Galápagos, så se vores rejseforslag her.
Rejsekonsulent: Mette Marie Vestergaard Rasmussen
Kæmpeskildpadderne på Galapagos kan veje op til 270 kilo med en skjoldlængde på 120 cm og en levealder på ca. 120 årBlåfodede suler igang med at udføre deres besynderlige parringsdansQuitoOplev landleguaner og alle de andre facinerede dyr på GalapagosDu finder masser af smukke strande på Galapagos, men du skal dele dem med Mærk stemningen, få shoppet og prøv nogle af de lokale retter på det lokale marked i Latacunga
Til top