Ca. 1 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
I aften vil vi tage jer med på en rejse til en afsides del af verden, hvor sneklædte bjergtinder rækker op mod himmelen, og hvor gletsjere langsomt glider gennem dybe dale som frosne floder. Et sted, hvor elge vader gennem stille skovsøer, og grizzlybjørne jager laks i de mange floder og søer. Et sted, hvor man kan køre i timevis uden at møde et eneste menneske – men måske et par rensdyr, en los eller en kongeørn på jagt. Alaska og Yukon er ikke bare steder på et kort – det er råt, uberørt og et fuldstændig fantastisk eventyr af en anden verden. I aften vil vi tage jer med på et eventyr, der strækker sig vidt og bredt.

Indgangsportalen er Anchorage, hvor I allerede vil blive mødt at bjergtoppe, som er snedækket hele året rundt. Vi starter vores roadtrip med Alaska perle, Denali, hvor Nordamerikas højeste bjerg rejser sig i et tundra fuld af vildt: ulve, karibuer, Dall-får og ørne. Herfra fortsætter vi videre over Fairbanks og videre over mod Yukon. Undervejs rejser vi gennem historien via Top of the World Highway, hvor udsigten rækker helt til horisonten, og til Dawson City, hvor guldgraverne for over 100 år siden søgte rigdom i denne vilde, ubarmhjertige natur.

Et besøg i Alaska er ikke fuldendt uden en rundtur på Kenai Peninsula. I Seward sejler vi gennem fjordelandskabet omgivet af klippevægge og kælvende gletsjere, mens pukkelhvaler og søløver dukker op langs bådens kølvand. Fra Homer skal vi opleve det ekstreme ingenmandsland, når vi går ombord på et lokalt bushplane med endedestinationen; Lake Clark National Park eller Kaitmai National Park.

Dette er et foredrag om mødet med en verden, hvor naturen stadig har magten. En rejse med dyreliv så tæt på, at man næsten glemmer, man kun er gæst her.

Velkommen til Alaska og Yukon – hvor vejene er få, men eventyret er stort.

Vi glæder os til at inspirere jer til jeres rejse til Alaska og Yukon.

Med venlig hilsen
Steffi og Laila

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt
Ledige pladser 30-10-2025 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 27-11-2025 kl. 18:00 Tilmeld
Ledige pladser 08-01-2026 kl. 18:00 Tilmeld

Foredragsholder

Laila B. C.

Rejsekonsulent

Rejsekonsulent Steffi N. Madsen

Steffi N. M.

Rejsekonsulent

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved Navitas, DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top