Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Cuba adskiller sig på mange måder fra de resterende caribiske øer, og på grund af de historiske konflikter med USA, har landet ikke udviklet sig med samme hast, som man oplever andre steder. Du får derfor en autentisk oplevelse med i bagagen, når du rejser rundt på Cuba.

Vi vil tage dig med på en inspirerende rejse rundt i det vestlige Cuba, hvor vi besøger landets hovedstad, nogle af de hyggelige små farverige landsbyer og smukke sandstrande, hvor den majestætiske natur er i højsædet.

Da Yucatan halvøen i Mexico kun ligger ca. 1,5 times flyvning fra Havana, er det oplagt med en afstikker til Mexico på din Cuba-rejse. Vi fortæller derfor om dine muligheder for at kombinere Cuba og Mexico, og du får nogle gode ideer til oplevelser i denne del af Mexico.

Vi vil under foredraget også komme omkring de forskellige måder, du kan opleve Cuba på f.eks. hvilke rejseruter der er gode og hvilke områder og steder, der er værd at besøge.

Vi ser frem til en hyggelig aften i rejseglædens tegn og glæder os til at dele ud af vores rejseerfaring.

Med venlig hilsen
Sabine Christensen & Marianne Behrendt

Tilmeld foredrag

Status Datoer Tidspunkt

Foredragsholder

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus
Læs mere om Parkering
Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved Navitas, DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top