Amman er Jordans hovedstad beliggende i den nordlige del af landet med cirka 4 millioner indbyggere, hvilket også gør den til Jordans største by. Byen er et politisk, kulturelt og økonomisk samlingspunkt, hvor du for alvor kan mærke kontrasten mellem det gamle og det nye. I Jordan tales arabisk, hvilket gør rejsen særligt relevant for uddannelser med fokus på sprog og kultur.
På en guidet byrundtur, får I set det meste af Amman, som Citadellet, det romanske teater, og arkæologisk museum. Efter dagens program kan I slentre ad den livlige og farverige Rainbow Street, hvor caféer og små butikker summer af lokal stemning, eller se byens religiøse mangfoldighed ved at gå forbi i King Abdullah I Moské, der både er et symbol på modernitet og tro.
Ingen studietur til Jordan er komplet uden et besøg i Petra. Nabatæernes gamle hovedstad og i dag et af verdens syv vidundere. Petra er ikke blot et arkæologisk mesterværk, men også et levende bevis på, hvordan handel, religion og arkitektur spillede sammen i oldtidens mellemøstlige kulturer. På vej sydpå mod Petra kan I f.eks. gøre et stop ved Nebo-bjerget, hvor Moses ifølge traditionen fik et glimt af det forjættede land. Fra toppen er der en storslået udsigt over Jordandalen og Det Døde Hav.
Hvis I er til mere aktiv udforskning, så tag på kløftvandring i Wadi Mujib. Her venter det vilde og våde Siq Trail, hvor I går, klatrer og svømmer jer gennem dramatiske landskaber og vandfald. Afslut studieturen i det storslåede ørkenområde Wadi Rum, hvor I kan lære om beduinernes liv og traditioner, tage på jeep-safari mellem røde klippeformationer og opleve stjernehimlen som aldrig før.
Hvad vil I opleve på studierejsen?
Prisen er baseret på følgende program:
- Guidet byrundtur i Amman
- Dagstur til Madaba
- Dagstur til Petra
- 2 timers Jeep-safari tur i Wadi Rum
- Det Døde Hav med mudderbad
Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.
Mangler I yderligere hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder nu muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.