Moldova er et land i udvikling og forandring: Vestens muligheder gør, at folk nu har råd til biler og materielle goder. Samtidig er generationerne splittet mellem den tryghed, man kendte fra sovjettiden, og spørgsmålet om, hvorvidt man skal bevæge sig mod EU. De venlige lokale deler gerne ud af deres liv og hverdag, når man taler med dem. De kan virke lidt lukkede, men det skyldes landets historie, hvor man under sovjet ikke altid kunne stole på venner og bekendte.
Det er netop alt dette, der gør landet spændende og lærerigt for studierejser, da man hands-on får indblik i et samfund, der på mange måder virker årtier bagefter os i Danmark og står over for helt andre udfordringer, præget af landets fortid.
På jeres studierejse til Moldova, skal I, udover hovedstaden Chișinău, besøge Orheiul Vechi, et af landets mest ikoniske steder med klostre og huler hugget ind i klipperne. I lægger også vejen forbi det legendariske Flaske-museum i Ternovca og andre anderledes museer med bl.a. verdens største samling af hestesko! Naturen i Tipova National Reservation og de gamle klostre, der er hugget ind i klipperne, er et kæmpe højdepunkt på rejsen. I kommer også til at smage jer gennem den lokale madkultur – og hvis I har lyst, kan vi endda arrangere et lille madlavningskursus for jer. I programmet nedenfor kan I se alle de spændende oplevelser, I kan glæde jer til i Moldova.
Dag-til-dag-rejseprogram
Dag 1:
I lander i Moldova og bliver kørt til jeres hotel i Chișinău. Resten af aftenen har I fri til at slappe af, gå en tur i byen eller finde et hyggeligt sted at spise.
Dag 2:
I starter dagen med en byrundtur i Chișinău, hvor I lærer byen at kende gennem dens smukke kirker, grønne parker og spændende historie. Undervejs oplever I også byens jødiske kulturarv – blandt andet den imponerende jødiske kirkegård. Derefter går turen til det finurlige Petru Costin-museum i Ialoveni, hvor samlingen rummer alt fra sovjetiske souvenirs og ikoner til gamle radioer og verdens største samling af hestesko. Om eftermiddagen spiser I frokost på egen hånd og slutter dagen med en rolig gåtur i Dendrarium Park – Chișinăus grønne åndehul.
Dag 3:
Efter morgenmaden kører I til det fredfyldte Curchi-kloster, omgivet af skov, bakker og frugttræer. Derefter venter Orheiul Vechi – et fantastisk område med klostre og huler hugget direkte ind i klipperne. Her spiser I frokost på en lokal restaurant eller eco-resort i Butuceni. Om eftermiddagen besøger I den smukke Balioz-herregård i Ivancea, inden turen går tilbage til Chișinău.
Dag 4:
I kører nordpå til Tipova Naturreservat, hvor I udforsker det imponerende Tipova-kloster – hugget direkte ind i klipperne og omgivet af dramatiske kløfter, vandfald og udsigt over Dniester-floden. Det er et af de største klosterkomplekser af sin slags i Europa og et fascinerende sted at dykke ned i Moldovas historie og natur på samme tid.
I spiser frokost på en hyggelig gæstegård i landsbyen Lalova, inden turen fortsætter til Saharna-klostret. Her kan I både besøge de smukke kirker, se klosterhulerne og gå en lille tur til et udsigtspunkt over dalen, eller følge en kort sti til et lille vandfald bag klosteret.
Sidst på eftermiddagen kører I tilbage til Chișinău, hvor aftenen er på egen hånd.
Dag 5:
I bliver kørt til lufthavnen og tager afsked med Moldova med masser af store lærerige fælles oplevelser i bagagen.
Hvad vil I opleve på studierejsen?
Prisen er baseret på følgende program:
- Engelsktalende guide på de inkluderede ture
- Fly og transfer
- Entrébilletter til Old Orhei Reserve Complex, Bender Fortet, flaskemuseet, Petru Costin Soviet Collection, Dendrarium Park, Balioz-herregården, Tipova Natural Reservation og Saharna-klostret.
- 4 overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad på 3- eller 4-stjernet hotel
Udover at arrangere dette rejseprogram kan vi også sørge for entrébilletter, arrangere firmabesøg, dagsture, lokal transport, guider og meget mere.
Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer til jeres behov og studieretning.
Mangler I yderligere hjælp med planlægningen af jeres studierejser? Vi tilbyder nu muligheden for at booke os til en planlægningsdag på jeres skole.











