Vinterrejser - få pladser Klik og book

En drøm om Afrika! September-december 2015

31-05-2015 af Ditte Simmelkær

Navn og alder: Ditte Simmelkær, 20 år
Rejseperiode: september 2015 til december 2015 / januar 2016
Kontakt: 20868415

Kære ukendte og måske kommende rejsemakker!
Mit navn er Ditte, og jeg er 20 år gammel. Sommeren 2014 blev jeg student og tog efterføgende på højskole i et halvt år, og har arbejdet som lærervikar fra januar 15 og indtil nu. Jeg har altid haft en drøm om at rejse rundt i Afrika. Især kunne jeg godt tænke mig at opleve Østafrika. Jeg har kraftigt overvejet at arbejde som frivillig i Tanzania den første måneds tid af min rejse, dvs. fra september til oktober. Derefter vil jeg gerne opleve nogle af Tanzanias omkringliggende lande som Rwanda, Malawi, Uganda og Kenya. Sydafrika er også af interesse. Jeg er glad for aktive rejser og udfordringer. At bestige bjerge, river rafte, tage på safari, vandre, bungeejumpe, dykke mm. er noget for mig. Jeg har ikke den helt vilde rejseerfaring udover ferier med familien, og så var jeg på interrail rundt i Europa i sommeren 2013.

Som du nok kan høre, er meget at dette blot drømme og håb endnu. Jeg er meget åben overfor Afrika-idéer af enhver art, og glæder mig til at finde en rejsemakker at planlægge, opleve og grine sammen med :)

Afrika tiltaler mig, fordi kulturen er så enestående, og så langt fra alt det vi kender i Danmark og i Vesten generelt. Desuden hører Afrikas natur også til mine smukkeste drømme. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Mange hilsner fra Ditte.


Afrika
25-08-2015 af Julie Andersen
Hej Ditte

Søger du stadig en rejsepartner? :-) Jeg vil nemlig meget gerne til Afrika for at arbejde frivilligt (jeg har især kigget på Sydafrika) :-)

Hilsen Julie
Min store drøm AFRIKA
26-08-2015 af Charlotte
Hej Ditte

Da jeg læste din tekst var det alt det jeg også har gået og drømt.. Afrika har altid været min store drøm.
Skriv endelig til mig hvis du stadig søger en rejsepartner til din rejse i Afrika. Har du kigget på det frivillige arbejde nogle steder?

Knus Charlotte

Til top