Vinterrejser - få pladser Klik og book

Rejsekammerat til Sydøstasien og Sydamerika!

23-11-2015 af Daniella

Hej!
Søger du en frisk rejsemakker som er klar på kulturchok, spændende udfordringer og store oplevelser – så skal du læse med her!

Jeg er en pige på 18 år som søger en rejsemakker, der ligesom mig selv, er glad for dyr og som bl.a. tør udforske Sumatra’s jungleområder.
Jeg vil som udgangspunkt gerne være afsted i 1-3 måneder, alt afhængigt af destinationer m.m., og derfor ville det være super fedt at have en rejsemakker (eller flere) ved min side til at dele oplevelserne med! Jeg tænker at rejse i foråret.
Mine umiddelbare destinationer vil være: Sumatra, Java, Singapore, Bali. Fiji eller Samoa kunne også være spændende!
Samtidig er jeg også meget glad for at dykke. Det ville være super fedt, hvis du også har interesse i at se livet under vand. Frivilligt arbejde med havskildpadder kunne også være en mulighed!

Jeg er MEGET åben for andre forslag, hvis du sidder inde med et spændende sted, som vi burde besøge! Jeg har også overvejet at rejse til Sydamerika, da man her kan lave frivilligt arbejde med Veterinærmedicin i bl.a. Argentina. Derudover synes jeg også, at Bolivia kunne være spændende at udforske.

Hvem er jeg?
Mit navn er Daniella og jeg er som sagt 18 år (fylder 19 i starten af april) og holder nu sabbatår. Derfor arbejder jeg fuldtid, således jeg kan spare sammen til en rejse. Pt. bor jeg stadig hjemme, og til september har jeg planer om at læse veterinærmedicin på KU. På denne måde har jeg også stor interesse for dyr og natur. Jeg vil meget gerne arbejde frivilligt med dyr når jeg er ude og rejse.
Jeg er ikke en sart pige, men derimod spontan eventyrlysten, der gerne vil have nogle oplevelser for livet. I forhold til økonomien vil jeg gerne nå så meget som muligt for få penge – på den måde er der plads til oplevelser, der koster penge (faldskærmsudspring, dykkercertifikat, m.m).

Hvis dette lyder interessant for dig og du nogenlunde har samme ønsker – eller måske andre spændende idéer – så skriv til mig.

Hilsen
Daniella.



Til top