Vinterrejser - få pladser Klik og book

En måneds eventyr juli/august

23-04-2016 af Emma

Hejsa! :-)

Jeg hedder Emma, er 24 år og bor og læser i Århus.
Jeg har tidligere rejst 4 måneder på New Zealand, Australien og Thailand og er for alvor blevet bidt af at rejse og opleve nye kulturer.
Jeg søger dog noget, der er lidt mere nærliggende, og har selv overvejet interrail i storbyerne i Europa, udforske Island, Istanbul, Kroatien eller USA, men jeg er åben for andre forslag, så længe der er naturskønt og spækfyldt med nye indtryk. Jeg kan godt lide action, men jeg har dog erfaret, at jeg ikke kan springe ud fra et fly...

Vigtigst af alt er, at du er åben for at udforske andre kulturer og er frisk, sjov, men også synes at afslapning er tiltalende.
Om du er dreng/pige er underordnet, men må gerne være aldersmæssig tilsvarende.

Jeg håber på, at kunne vende tilbage til hverdagen som et klogere og mere spændende menneske med masser af ny energi - og forhåbentligt et (eller flere) venskab rigere :-)

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Er en cykeltur/bikepacking noget?
24-04-2016 af Jesper
Hey Emma.

Jeg er lige i færd med at planlægge en længere cykeltur til de naturskønne omgivelser i Tyskland. Her er planen at tage toget til Sydtyskland (München) og cruise lidt rundt i deres bjerge inden turen igen går mod Danmark. Tænker på at vi skal sove i telt og leve så billigt som muligt, mens vi stille og roligt cykler op gennem Tyskland.

Lyder det som noget?
USA
25-04-2016 af Anne
Hej Emma!
Kunne du være interesseret i roadtrip i USA eller lignende? Og hvor længe har du i tankerne?
Hilsen Anne :-)
også USA
25-04-2016 af Charlotte
Jeg går også og overvejer en USA-tur med flot natur, storby og afslapning, så hvis i (Anne og Emma) gør jer videre tanker om det - så må i gerne give lyd - synes det kunne være hyggeligt at være et par stykker :)

Mvh Charlotte (25)
Indien, Sydamerika eller interrail.
26-04-2016 af Jeanette Stustad
Hej Emma.

Jeg har rejst en del i Asien (Thailand, Vietnam, Cambodia, Sri Lanka og Malaysia). Nu vil jeg gerne se noget andet, så derfor har jeg overvejet Sydamerika eller Interrail, men Indien + et smut til Maldiverne for at dykke, står også meget højt på min ønskeliste. Jeg elsker at opleve andre kulture, men også naturen og lidt adrenalin aktiviteter er at fortrække på mine rejser :) Sidste sommer var jeg på Sri Lanka med Emma fra København, som jeg også mødte igennem jysk-rejsebureau, så eftersom det var en fantastisk oplevelse, er jeg frisk på nye eventyr med en eller flere nye rejsepartner :D

Jeg er selv 26, bor i Aalborg og så er jeg sygeplejerske :) Jeg har kun tre ugers ferie fra D.1 juli til D. 24 juli, men jeg er frisk på lidt af hvert :)
Åben for det meste!!
02-05-2016 af Hanne Vangsgaard
Hej Emma!
Jeg har selv overvejet nogle af de destinationer du nævner
Bl.a. Interrail og USA, men også Sydamerika eller Nepal med noget indlagt bjergbestigning!
Sidste år var jeg i Vietnam og Cambodja, så i virkeligheden er jeg frisk på alt andet end disse 2 destinationer.
Er til natur, kultur, adventure/trekking, en kold øl og meget andet :)
Regner med at rejse i ca 1 måneds tid!
Er 26 somre og bor og læser i Århus :)

Skriv meget gerne, du kan finde mig på Facebook under Hanne Vangsgaard Nielsen :)
Klar på eventyr!!
02-05-2016 af Laura
Hej Emma!
Jeg synes dit opslag lyder super spændende, og lige som noget jeg tænkte 'det jo lige det jeg gerne vil'. Jeg er selv klar på henholdsvis både juli/august - da jeg blot skal være tilbage til når universitet starter igen i september.

Lidt om mig selv: :-)
Jeg er 21 årig pige som bor og læser til dagligt i Aalborg. Jeg har aldrig rigtigt rejst rundt over længere tid, da jeg valgte ikke at holde sabbatår. Men nu føler jeg at jeg trænger til at komme ud og opleve nye spændende kulturer og steder - for at blive det rigere når jeg engang er gammel og grå ;-). Som person elsker jeg nye og sjove oplevelser! Som sagt har jeg ikke rejst meget, og jeg er derfor ikke den erfarne rejsebuddy - nok nærmere hende der tager tingene lidt som de kommer og ikke er bange for udfordringer, jeg tager det med oprejst pande. Så hvis du er til at rejse med en uerfaren pige, der tilgengæld kan komme med jokes selv på den dårligste dag, så lad os snakke sammen nærmere om det hele :-).
Jeg er desuden indstillet på at vi som udgangspunkt rejser sammen og nyder hinandens selskab og input, men heller ikke bange for at tage ud og se ting på egen hånd hvis der er dage med forskellige ønsker :-)

Eventyr i Jordan
15-07-2016 af Emilie Randløv
Hey :)
Jeg planlægger en tur til Jordan fra på tirsdag til d. 30. juli (det er lidt impulsivt, men jeg håber, at du stadig kunne være frisk på at tage på eventyr med mig).
Jeg er 23 år, læser statskundskab på KU og har selv rejst meget både som frivillig og som backpacker i Asien :) Jeg elsker at møde nye kulturer og mennesker og elsker at udfordre mig selv.
Jordan byder på dødehavet, det røde hav, petra (som iflg. lonly planet er mere seværdig end pyramiderne) og så har jeg kigget lidt på "building a village" i ørkenen, hvor man hjælper med at bygge en landsby i ørkenen mod fantastiske ørkenture og gratis logi:)
Håber at du er frisk p åat tage på eventyr med mig.
Mange hilsener
Emilie Randløv
61959461

Til top