Vinterrejser - få pladser Klik og book

Syd/mellem/nordamerika i januar-februar/marts 2017

18-05-2016 af Emilie

Hej alle,
Jeg søger en eller flere, der kunne tænkte sig at rejse i Syd/mellem/nordamerika i starten af 2017. Jeg tænker at tage afsted i starten af januar og fortsætte rejsen i 2-3 måneder.
Jeg er meget åben over for destinationer. Selv har jeg tænkt på Costa Rica, Cuba og Mexico, men som sagt har jeg endnu intet fastlagt.
Jeg vil gerne have der sker noget, jeg vil eksempelvis gerne tage dykkercertifikat under rejsen. Derudover vil jeg gerne ud at se og opleve en masse. Jeg er også åben overfor noget frivilligt arbejde.
Jeg taler selv lidt spansk og vil gerne udnytte dette til fulde, derfor vil jeg gerne ud i lokalbefolkningen så meget som muligt.
Samtidig skal der være tid til sjov med en drink eller to, og noget afslapning med en god bog på stranden osv.
Generelt ønsker jeg at gøre rejsen forholdvist billigt og byder derfor alternative rejse/boformer meget velkomne, eksempelvis kunne jeg sagtens prøve couchsurfing undervejs.

Jeg er 20 år gammel (21 under rejsen) og igang med mit 2 sabbatår. Jeg søger en nogenlunde jævnaldrende M/K, der har nogle af de samme ønsker som jeg. Vi behøver ikke nødvendigvis ville alle de samme ting, men det er rart med noget selskab under rejsen. Jeg er også åben over for at rejse som gruppe.

Hvis du synes det lyder interessant, så skriv endelig, og vi kan tale lidt uddybende om det.

Interesseret
12-06-2016 af Pernille
Hej Emilie,

Jeg har ligesom dig også tænkt på at tage til Sydamerika i starten af 2017, dog først midt/slut januar, men ligeledes i 2-3 måneder.
Jeg er også en pige, som ønsker, der skal ske noget og gerne vil opleve mest muligt på mine rejser.

Jeg taler dog intet spansk, hvorfor måske er godt at være på tur med én som dig, der kan noget af sproget. Jeg er derimod udmærket i engelsk. Jeg er i øjeblikket i gang med mit først sabbatår og tager så mit andet næste år. Tidligere i mit sabbatår har jeg opholdt mig i Kina et halvt år, hvor jeg underviste i Engelsk på en børnehave (frivilligt arbejde) og var meget tæt på lokalbefolkningen.

I november - december 2016 har jeg planer om at tage til hhv. Bali og Australien, da min søster påbegynder et semester i Australien om en måneds tid, hvor jeg ligeledes vil få mig lidt rejseerfaring.
Jeg er også selv til billigere rejseformer og har derfor ikke noget i mod hverken at spise eller bo primitivt. Jeg vil hellere bruge penge på oplevelser fremfor fine bo- og spisesteder.

Jeg er 19 år gammel, fylder 20 i september, så vi er jo næsten lige gamle. Jeg færdiggjorde min STX i sommeren 2015 og arbejder i øjeblikket som lærervikar og servicemedarbejder.

Hvis du synes, jeg stiller rimelig op til kravene, må du meget gerne kontakte mig nærmere :-)

Med venlig hilsen

Pernille

Til top