Vinterrejser jul & nytår - få pladser Klik og book

Rejsemakker til Sydøstasien efterår 2018

30-06-2018 af Mette Madsen

Hej!!

Jeg er en pige på 19 år (fylder 20 til november), som søger en eller flere rejsemakkere til efteråret 2018. Jeg rejser gerne d. 24 september og så et par eller 3 måneder frem. Jeg kunne godt tænke mig at starte med et stop i Singapore i nogle dage hvorefter jeg flyve til Bali, hvor jeg har tænkt mig at tilbringe omkring 2 uger. Herefter vil jeg gerne opleve Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja. Thailand er ikke et land jeg har tænkt jeg skal være længere tid i - umiddelbart tænker jeg et par dage i Bangkok, måske Umphang Trek og så til slut nogle dage i Chiang Mai.

Jeg søger en eller flere rejsemakkere, som er lige så eventyrlystne som jeg selv er. Du skal gerne have mod på lidt af hvert - det kunne være jungletrek, snorkling og dykning, solbadning, en bytur eller to, kulturelle møder, at overnatte hos lokale osv. Men også at du har lyst til at leve i backpacker atmosfæren og det at leve på et budget så der er plads til flere rejsedage. Om du er en fyr/pige er underordnet, men jeg ser gerne at du er mellem 19-23 år. Jeg vægter kemi rigtig højt, for vi skal trods alt rejse sammen i en længere periode, og derfor ser jeg også gerne at der er lidt korrespondance mellem os som ender ud i et møde inden afrejse. Jeg kan godt lide spontanitet, men på samme tid er der selvfølgelig også nogle ting som skal planlægges. Kan du genkende dig selv i beskrivelsen og mine rejsemål, er du velkommen til at smide en besked på facebook (Mette Gravesen Madsen) eller på e-mail mettegm@live.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig!



Til top