Rejsemakker 3-4 måneder

16-10-2021 af Anne Simone

Hej!
Mit navn er Anne Simone og jeg er 21 år (snart 22). Jeg bor tæt ved Herning, og er lige nu i gang med mit tredje sabbatår. Jeg har en kæmpe drøm om at rejse i 3-4 måneder. Hvor rejsen skal gå hen, er jeg meget fleksibel omkring. Så jeg søger en jævnaldrende rejsemakker, som har lyst til at opleve verden sammen med mig :)
Jeg har før rejst til Australien og New Zealand, så jeg har lidt rejseerfaring i forvejen.
Afrejsen har jeg tænkt skulle være omkring december/januar. Eftersom jeg nok starter på studie til sommer.

I forhold til rejsedestinationer drømmer jeg lidt om: Australien, lande i Asien, men er også åben for lande i mellem- og sydamerika. Jeg er generelt åben for at rejse til de lande, hvor det er muligt ift. corona.

På rejsen vil jeg utrolig gerne opleve noget skønt og unikt natur, gode sandstrande, kultur, prøve forskellige udfordringer såsom snorkling/dyrkning, flyve i luftballon eller noget helt andet. Samtidig er jeg også frisk på gode drinks og afslapning ;)
Jeg har også en stor drøm om at prøve at leje en campervan og køre rundt i f.eks. Australien. På den måde tager man det lidt i ens eget tempo, som jeg synes lyder helt perfekt.
Generelt ønsker jeg ikke at planlægge alt inden afrejse, så rejsen kan blive meget fri.

Hvis det lyder spændende og lige noget for dig, kan du skrive til mig her:
as-mone@hotmail.com
eller find mig på facebook: Anne Simone Hedegaard Kristensen


Til top