Rejsebuddies til Februar 2022 - Oneway ticket til et sted i verden

15-11-2021 af Lizette

Hej :-)
Befinder du dig et sted i livet, hvor du har lyst til at rejse ud i verden, tage det hele lidt som det kommer, følge hvor vinden bringer dig og ikke have nogen deadline for, hvornår du skal vende retur til Danmark? ......... Og måske du godt kunne tænke dig at dele den oplevelse med en anden/andre?

Jeg er 28 år og har længe haft en drøm om at pakke rygsækken og rejse ud i verden, være lidt spontan og blive drevet af lysten og tilfældighederne for, hvad morgendagen skal bringe. Jeg vil meget gerne dele denne (forventelige vilde) oplevelse med andre og er åben for alle aldre og gerne flere rejsebuddies. Det vigtige for mig er, at der er potentiale for et godt venskab og samme mindset.

Jeg ønsker at opleve adventure, kultur, historie, festlige stunder, nye bekendtskaber og er meget åben for, hvad du godt kunne tænke dig at få ud af denne tur. Jeg har sat mig for, at rejsen skal starte i Asien, nærmere bestemt Thailand, men (!) hvis du ønsker det anderledes, måske endda et andet kontinent, er jeg bestemt også åben overfor det.
Måske du har lyst til at rejse med på noget af turen eller mødes et sted ude i verden - det vil også være helt cool.

Det er vigtigt for mig at nævne, at da der ikke er nogen deadline for at vende retur til Danmark, vil det i høj grad også handle om at få pengene til at række længst muligt og eventuelt finde noget arbejde undervejs.

Det er et hop ud i det ukendte, men jeg håber, du er klar på at springe ud i det og få en masse luft under vingerne.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Lizette

Hej
15-11-2021 af Bjarke Larsen
Hej Lizette

Jeg har planlagt at rejse til Bali fra 1.04.22 som første destination i første omgang 🙂
Har ikke bestemt mig for hvor længe.
Men vil videre til et andet land jeg ikke lige har planlagt endnu.
Jeg vil rejse i 4 måneder, så hvis du har lyst til at finde ud af noget.
Kunne det være hyggeligt 🙂
Btw så er jeg 35 år.

Bjarkelindegaard@gmail.com

Mvh. Bjarke


Jeg er så klar!! :)
09-12-2021 af Simon Vangsgaard Frederiksen
Hej Lizette
Det der lyder vildt nice og jeg er mega frisk på og tage med!
Du kan lige smide mig en mail og så kan vi tage en snak om det :)
Jeg er 32.

Vh
Simon V. Frederiksen

Simonvangsgaard@gmail.com
Count me in
19-12-2021 af Sofie Jeppesen
Hej Lizette.
Beskrivelsen af din ideelle rejse passer perfekt med min. Jeg har ikke helt turde at kaste mig ud i eventyret på egen hånd både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi jeg gerne vil have nogle at dele oplevelserne med. Jeg er helt åben for alle rejsedestinationer. Jeg har altid været meget interesseret i Asien - især Thailand og Vietnam - men kunne også sagtens se mig selv rejse rundt i
Peru og undersøge Machu Picchu.
Lidt om mig:
Jeg er 21 år gammel og læser på nuværende tidspunkt International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Jeg har dog fundet ud af gennem de sidste par måneder, at det ikke var noget for mig. Jeg blev student i coronas fødeår 2020, og har derfor ikke haft mulighed for at få den rejse, jeg godt kunne tænke mig, så den håber jeg på at få mig nu inden, jeg søger ind på nyt studie. Jeg er meget social anlagt og elsker at møde nye mennesker. I min fritid kan jeg godt lide at slappe med at strikke og dreje ler, men nyder også både en god tur i byen med masser af øl og fart over feltet. Jeg kan også rigtig godt lide at vandre, og drømmer om en dag at gå Caminoen.

Jeg håber du vil kontakte mig, og at vi kan lære hinanden lidt at kende.

Mange hilsener Sofie
Svar til Sofie
28-12-2021 af Lizette
Hej Sofie,
Hyggeligt at møde dig og dejligt, du finder dine og mine rejseønsker som et match :-)
Hvad angår sikkerhed, er jeg helt med dig. Det er tryggest at være flere, og ja så er det jo bare fedt at have nogle at dele oplevelserne med.
Jeg vil selv meget gerne opleve Vietnam, og ja Thailand har jeg sat som (mulig) startdestination, da jeg føler, det er et godt udgangspunkt. Jeg har ikke nogen kryds af liste over lande, som jeg absolut skal besøge, da jeg selvfølgelig gerne vil være åben, men selvfølgelig har jeg nogle drømmedestinationer. Jeg vil meget gerne opleve Sydamerika, og Peru og dermed Machu Picchu kunne være fedt at krydse af på bucket listen.

Du lyder som en rigtig behagelig person med en god blanding af både at være nede på jorden, men også gerne hvor der skal ske noget :-) Jeg selv har også en drøm om at gå Caminoen - dog ikke dens hele fulde længde, men en del af den.
Det er lidt pudsigt, da jeg faktisk har taget selvsamme uddannelse på Syddansk Universitet i Slagelse.
Jeg vil rigtig gerne lære dig at kende og høre mere om dine tanker angående rejsen. Nu nævner du, at du gerne vil ud på sådan en rejse, inden du skal søge/starte på nyt studie. Har du sat dig en dato for, hvornår det skal være, at du skal starte?
Jeg tænker, det er nemmere at tage den over mail. Skriv meget gerne til mig på Ln93@live.dk
Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

Det lyder som en rigtig fed tur!
02-01-2022 af Johanne
Hej
Jeg er meget interesseret, jeg har gerne vil på en længere tur i noget tid. Men jeg vil helst ikke rejse alene da jeg finder det utrygt, også er det bare så hyggeligt, og dele oplevelser sammen med andre.
Hvornår havde du tænkt at turen skulle starte?
Jeg er 24 år gammel
Mail johannekni24@gmail.com

Til top