Vamos a Argentina! Rejsemakker(e) søges

12-08-2022 af Joachim

Hola amigos!



Jeg hedder Joachim, er 20 år gammel og håber på at finde en eller flere rejsekammerater, der har lyst til opleve en fænomenal rejse til Sydamerikas perle, Argentina, med mig.

Jeg skulle egentlig have været på en grupperejse til Peru, men da denne blev aflyst fik jeg i stedet øjnene op for Argentina, der virker som en sand drømmedestination med storby-oplevelser, åbne mennesker, en spændende kultur og ikke mindst helt enestående natur i Patagonien og ved Iguazu Falls. Jeg er stor tilhænger af pakken “Det bedste af Argentina”, men jeg er også indstillet på evt. at tage en håndfuld dage mere i Argentina, som vi kan bruge på at udforske landet endnu mere. Jeg vil dog meget gerne afsted i oktober eller november, så vi kan være hjemme igen, når Danmark bliver verdensmestre i fodbold.

Personligt har jeg lige skudt mit andet sabbatår i gang, efter jeg i fjor arbejdede fast på en folkeskole. Året før det blev jeg student fra STX i Svendborg, hvor jeg også bor, og jeg vil beskrive mig selv som en udadvendt, talende og positiv dreng, der elsker sport og venner. Derfor håber jeg også på at få lidt gang i kroppen med nogle mindeværdige vandreture og måske et smut forbi de store fodboldstadions i Buenos Aires, men det kan vi altid tale om over en kop kakao eller en Faxe Kondi.

Køn er underordnet, så længe du er med på at tilbringe nogle geniale uger i Argentina med mig.



Kontakt mig hellere end gerne på min mail, farshoej.joachim@gmail.com eller her på siden.

Nos vemos!

:)
08-12-2022 af Daria Rudnicka
Hej, Jeg hedder Daria og er 21 år, det lyder mega fedt og er interreseret i at hører om du stadig leder efter en hvis ja så skriv endelig?
Svar
10-12-2022 af Joachim
Hej Daria, det lyder rigtig fedt, men jeg har faktisk allerede været afsted. Beklager. Håber du finder en anden!

Til top